2.4

SWOT-analyse

…

I dette afsnit

  • Hvad SWOT-modellen er, og hvorfor den er en opsamlingsmodel og ikke en selvstændig analyse.
  • Forskellen på interne forhold (styrker/svagheder) og eksterne forhold (muligheder/trusler). Kontrollerbarhed er nøglen.
  • Hvad man konkret gør efter en SWOT. Det er her, værdien opstår.
  • Forskningen bag: hvem der i virkeligheden opfandt SWOT (svaret kom først i 2023), og hvorfor modellen i 1997 blev krævet "tilbagekaldt".
  • TOWS-matricen som den systematiske videreudvikling.

Af alle modeller i denne bog er SWOT den, du med størst sikkerhed kommer til at møde igen. På universitetet. Til jobsamtalen. I sportsklubbens bestyrelse. I kommunens udviklingsplan for den lokale svømmehal. SWOT er erhvervslivets svar på tapetklister: den hænger ved overalt. Derfor skal du kende dens to hemmeligheder. For det første har verdens formentlig mest brugte strategiværktøj i et halvt århundrede fået sin opfinder tilskrevet forkert; først i 2023 fandt forskere den rigtige mand i et arkiv i Californien. For det andet har forskere undersøgt, hvordan virksomhederne bruger modellen i praksis. Det, de fandt, fik to af dem til i 1997 at kræve modellen "tilbagekaldt" som en defekt vare. Men først: hvad kan SWOT, når den bruges rigtigt?

Definition

SWOT-analysen samler virksomhedens situation i fire felter: Strengths (styrker) og Weaknesses (svagheder), som er interne forhold, samt Opportunities (muligheder) og Threats (trusler), som er eksterne forhold. SWOT er en opsamlingsmodel: den skaber ikke ny viden, men strukturerer konklusionerne fra andre analyser (STEEPLE, Five Forces, regnskabstal) i ét overskueligt skema.

POSITIVT NEGATIVT INTERNT EKSTERNT kan styres kan ikke styres S W O T Styrker Svagheder Muligheder Trusler Strengths Weaknesses Opportunities Threats fx stærkt brand, dygtige medarbejdere fx lav kapacitet, høj gæld fx voksende marked, ny forbrugertrend fx ny lovgivning, ny konkurrent
Figur 2.4.a: SWOT-matricen. Den vandrette skillelinje er den vigtigste: øverst det, virksomheden selv kan ændre, nederst det, den kun kan reagere på

Interne forhold: styrker og svagheder

De to øverste felter handler om virksomheden selv, altså om det, den kan gøre noget ved. En styrke er noget, virksomheden gør bedre end konkurrenterne, en svaghed noget, den gør dårligere. Kig især på fem områder: økonomi og kapital, medarbejdere og kompetencer, produkter og kvalitet, brand og omdømme samt produktionsapparatets effektivitet.

En skærpende pointe, der adskiller de gode analyser fra de sløsede: samme forhold kan være en styrke i én situation og en svaghed i en anden. "Vi har kun ét produkt" kan være en styrke (fuldt fokus, spidskompetence) og en svaghed (alt står og falder med det ene produkt). Konteksten afgør fortegnet, og det er dit job som analytiker at argumentere for det.

Eksempel

Den lokale bager

Stærkt lokalt brand og loyale stamkunder er en klar styrke. Lav produktionskapacitet er en svaghed den dag, efterspørgslen pludselig stiger, fordi bageren går viralt med sine fastelavnsboller. Begge dele er interne: bageren kan selv investere i en større ovn, men han kan ikke bestemme, om TikTok elsker ham.

Eksterne forhold: muligheder og trusler

De to nederste felter handler om omgivelserne, altså om det, virksomheden ikke selv styrer, men må forholde sig til og reagere på. Og her kommer kapitlets største arbejdsbesparelse: mulighederne og truslerne skal du ikke opfinde forfra. De er konklusionerne fra de analyser, du allerede har lavet. STEEPLE (afsnit 2.1) leverer de samfundsmæssige forhold, Five Forces (afsnit 2.3) konkurrenceforholdene i branchen, og markedsformerne (afsnit 2.2) konkurrencestrukturen. SWOT'en er skålen, du hælder det hele op i, ikke en ny ret.

Eksempel

Samme trend, to fortegn

Stigende fokus på bæredygtighed (en samfundstrend fra STEEPLE) er en mulighed for virksomheden med et grønt produkt og en trussel for konkurrenten, der ikke kan omstille sig. Forholdet er eksternt for dem begge; fortegnet afhænger af, hvem du er.

Pas på

Den hyppigste fejl i SWOT-analyser er at placere et internt forhold (fx "dygtige medarbejdere") under muligheder, eller et eksternt forhold (fx en ny lov om plastikemballage) under svagheder. Tommelfingerreglen er nådesløst enkel: kan virksomheden selv ændre det? Ja, så er det internt (S/W). Nej, så er det eksternt (O/T). Stil det spørgsmål til hvert eneste punkt, før du placerer det. De drilske tilfælde er dem, der ligner hinanden: at leverandøren hæver prisen, er eksternt, men at virksomheden kun har én leverandør, er internt. Det første kan den ikke gøre noget ved. Det andet har den selv valgt.

Hvad gør man bagefter? (Det er her, værdien opstår)

En udfyldt SWOT er endnu ikke en analyse, men en sortering. Værdien opstår først, når felterne kombineres til handling:

  • Styrke + mulighed → angrib. Sæt styrkerne ind dér, hvor muligheden er størst. Det er den offensive strategi.
  • Styrke + trussel → forsvar. En styrke kan afbøde en trussel: det stærke brand holder stand, når en ny konkurrent dukker op.
  • Svaghed + mulighed → forbedr. Muligheden gør det umagen værd at få svagheden udbedret nu frem for om to år.
  • Svaghed + trussel → undgå. Her er virksomheden mest udsat, for den er svag netop dér, hvor truslen rammer. Enten minimeres svagheden, eller også går man uden om.
MULIGHEDER (O) TRUSLER (T) STYRKER (S) SVAGHEDER (W) ANGRIB FORSVAR FORBEDR UNDGÅ Brug styrken til at gribe muligheden Brug styrken til at afbøde truslen Udbedr svagheden, så muligheden kan gribes Minimér svagheden dér, hvor truslen rammer
Figur 2.4.b: De fire kombinationer. Skemaet bliver først til strategi, når felterne krydses to og to

Eksempel

Bageren, denne gang med konklusion

Styrken (loyale stamkunder) møder muligheden (stigende interesse for lokale råvarer): bageren lancerer et abonnement på brød bagt af mel fra en gård i nabosognet. Det er angrebet. Svagheden (lav kapacitet) møder truslen (en discountkæde åbner lige om hjørnet): bageren udvider ikke sortimentet, men investerer i en større ovn, så han kan levere til byens caféer, hvor discounten ikke er en konkurrent. Det er at gå uden om. To sætninger, men de er forskellen på et skema og en analyse.

Målet er at opretholde eller forbedre virksomhedens forspring til konkurrenterne: bruge styrkerne aktivt, vende svagheder til styrker og trusler til muligheder, hvor det kan lade sig gøre. En SWOT uden konklusion og handlingsforslag er ufuldstændig, også i eksamenssammenhæng, hvor "hvad skal virksomheden så gøre?" stort set altid er det næste spørgsmål.

Den forkerte opfinder og tilbagekaldelsen i 1997

Og så til historien, jeg lovede i indledningen. Hvem opfandt SWOT? I årtier gav lærebøgerne to svar, og ingen af dem holder. Det ene er fire Harvard-professorer og deres lærebog fra 1965. De lærte ganske vist verden at holde virksomhedens egne evner op mod omverdenens muligheder, men hverken bogstaverne eller skemaet står i bogen. Det andet er konsulenten Albert Humphrey, hvis krav på æren stammer fra hans egen erindring, nedskrevet fyrre år efter.

Først da tre forskere i 2023 gennemgik arkiverne fra det californiske Stanford Research Institute og talte med de involverede, dukkede ophavsmanden op: Robert Franklin Stewart, leder af instituttets planlægningsgruppe. En af de tre forskere, Birger Lie, havde i øvrigt selv været med i Stewarts gruppe i de år, hvor det skete. I en rapport fra 1965 beskrev Stewart SOFT, hvor hver leder med belæg skulle skrive ned, hvad der skulle til for at fastholde det tilfredsstillende (Satisfactory), åbne muligheder (Opportunities), rette fejl (Faults) og afværge trusler (Threats). To år senere var bogstaverne byttet ud, og SWOT var født. Humphrey var med i gruppen. Han opfandt den bare ikke.

Vigtigere er kritikken. I 1997 gennemgik Terry Hill og Roy Westbrook fra London Business School 50 britiske produktionsvirksomheder, der havde haft konsulenter inde over deres strategiarbejde. Over 20 af dem havde lavet en SWOT, og 14 forskellige konsulentfirmaer havde været involveret. Resultatet var nedslående: lange lister på i gennemsnit over 40 punkter, fyldt med generelle og ofte intetsigende formuleringer, ingen prioritering og ingen efterprøvning af påstandene. Værst af alt var forfatternes egen konklusion: resultaterne blev ikke brugt i det videre strategiarbejde. Et par steder dukkede skemaet op igen som løs inspiration til en missionsformulering eller en workshop, men længere kom det ikke. Alle lavede skemaet; stort set ingen brugte det til noget. Artiklen fik den syrlige titel "SWOT Analysis: It's Time for a Product Recall", som var modellen en defekt airbag, der burde kaldes tilbage fra markedet.

Nyere viden

Betyder Hill og Westbrooks kritik, at SWOT er ubrugelig? Nej. Den betyder, at en uprioriteret liste ikke er en analyse. Kritikken ramte brugen, ikke idéen. Allerede i 1982 havde Heinz Weihrich foreslået løsningen: TOWS-matricen, der systematisk krydser felterne to og to (S-O, S-T, W-O, W-T) og tvinger analytikeren til at formulere konkrete strategier for hver kombination. Det er en formaliseret udgave af figur 2.4.b ovenfor. Vil du undgå at lave den slags SWOT, forskerne kasserede, er opskriften enkel: få punkter, prioriteret rækkefølge, belæg for hver påstand og altid en konklusion. TOWS er ikke kernestof her, men konsekvensen er: skemaet er starten på analysen, ikke slutningen.

Tænk efter

  1. Tag en virksomhed, du kender. Nævn én styrke og én svaghed, og forklar med reglen om kontrollerbarhed, hvorfor begge er interne. Find derefter et forhold, du er i tvivl om, og argumentér for din placering.
  2. Lav en prioriteret mini-SWOT for virksomheden med højst tre punkter i hvert felt, og formulér én offensiv strategi (styrke + mulighed) og ét modtræk dér, hvor virksomheden er mest udsat (svaghed + trussel). Hvilke af fejlene fra Hill og Westbrooks undersøgelse har du dermed undgået, og hvilken kan du stadig nå at begå?
  3. Hvorfor tror du, at virksomhederne i 1997-undersøgelsen lavede SWOT-skemaer, som de ikke brugte til noget bagefter? Hvad siger det om forskellen på at udfylde en model og at analysere med den?