6.1

Organisationsstrukturer

…

I dette afsnit

  • Hvad en organisation er: kendetegn, opbygning og formål.
  • Mintzbergs fem organisationsdele, fra teknisk kerne til topledelse.
  • Mekanistiske og organiske strukturer (Burns og Stalker), og hvorfor der ikke findes én rigtig struktur.
  • De seks variable, der placerer enhver organisation på skalaen.

Gå ind i et McDonald's-køkken, og du ser noget, der ligner en fabrik: faste stationer, standardiserede arbejdsgange, manualer for alt. Der findes en korrekt måde at salte pomfritter på, og den står skrevet ned. Gå så ind i et reklamebureau: ingen manualer, flydende roller, beslutninger træffes over en kaffemaskine af dem, der tilfældigvis står der. Er det ene sted veldrevet og det andet kaos? Nej, begge strukturer er rigtige, hver til sit. Det var pointen i et af organisationsteoriens klassiske studier. I 1950'erne fulgte de britiske forskere Tom Burns og G.M. Stalker en snes britiske virksomheder, hvoraf flere forsøgte at omstille sig til efterkrigstidens nye elektronikindustri. Strukturer, som fungerede glimrende i stabile brancher, brød sammen i mødet med hastig forandring. Konklusionen blev en af fagets vigtigste: strukturen skal passe til omgivelserne. Men før vi når dertil, skal vi have det grundlæggende på plads: hvad er en organisation overhovedet?

Definition

En organisation er en gruppe mennesker, der samler og koordinerer ressourcer for bevidst at nå fælles mål, i samspil med omgivelserne. Fire kendetegn går igen: organisationer er målorienterede, bevidst strukturerede, de koordinerer aktiviteter, og de er koblet til omgivelserne.

Læg mærke til to af ordene. Bevidst: opbygningen er ikke tilfældig; nogen har besluttet, hvem der gør hvad (strukturen er et middel til målet, ikke et mål i sig selv). Og omgivelserne: ingen organisation er en lukket boks. Den henter ressourcer udefra (medarbejdere, råvarer, kapital) og skal aflevere noget tilbage, som nogen derude vil betale for eller bruge. Den kobling bliver afgørende om lidt, når vi skal se, hvorfor omgivelserne bestemmer strukturen. (Virksomhedens mål, mission og vision fik deres egen behandling i kapitel 1; her nøjes vi med at konstatere, at målene er organisationens eksistensberettigelse.)

Mintzbergs fem organisationsdele

Ledelsesforskeren Henry Mintzberg leverede et kort, der passer på enhver organisation, fra vindmøllekoncern til børnehave: fem dele, som enhver funktion kan placeres i.

Del Funktion Eksempler
Teknisk kerne Selve produktionen af varer eller services, dér hvor arbejdet gøres Kranførere, kassemedarbejdere, forskere
Mellemledelse Leder inde i afdelingerne og koordinerer mellem dem Afdelingsledere, teamledere
Topledelse Fastlægger retning, mål og strategi Direktion, CEO
Teknisk støttefunktion Holder øje med omgivelserne og udvikler nyt, så kernen kan følge med Indkøb, forskning og udvikling, marketing
Administrativ støttefunktion Driver organisationen selv og optimerer processer og mennesker Løn, HR, vagtplanlægning

Tabel 6.1: Mintzbergs fem organisationsdele

Topledelse Mellemledelse Teknisk kerne Teknisk støttefunktion Administrativ støttefunktion DÉR HVOR ARBEJDET GØRES
Figur 6.1: Mintzbergs fem organisationsdele. Den tekniske kerne bærer produktionen; topledelse og mellemledelse styrer oppefra, mens de to støttefunktioner hjælper fra siden.

En navnebemærkning, hvis du selv slår modellen op. Idéen om de fem dele stammer fra Mintzberg, men navnene i tabellen er den amerikanske organisationsforsker Richard Dafts version, og det er den, danske erhvervsøkonomi-bøger bruger. Mintzberg selv kaldte delene operationel kerne, strategisk top, mellemlinje, teknostruktur og støttestab, og han skar de to støttedele en smule anderledes. Grundtanken er den samme; hold dig til navnene her.

Eksempel

Samme fem dele, vidt forskellig vægt

En shippingkoncern som Mærsk har en enorm teknisk kerne (skibe, havneterminaler, besætninger) og en tung administrativ støtte til at holde styr på det hele. Et lille biotech-firma har en teknisk kerne på måske ti forskere i et laboratorium, men her er forsknings- og udviklingsarbejdet hele virksomhedens hjerte. I så lille en virksomhed er delene sjældent selvstændige afdelinger; de samme få mennesker har flere af dem på skift. Modellen er den samme; proportionerne afslører, hvad virksomheden lever af, og hvor den er sårbar. Fjerner du ti procent af Mærsks tekniske kerne, mærker kunderne det straks; fjerner du de ti forskere, er biotech-firmaet væk. Prøv selv med din skole: lærerne er den tekniske kerne (undervisningen er "produktionen"), kontoret er administrativ støtte, ledelsen er … ja, ledelsen. Øvelsen kan laves på enhver arbejdsplads.

Mekanistisk eller organisk? Burns og Stalker

Definition

Ifølge Burns og Stalker bør en organisations struktur afhænge af, hvor stabile eller usikre omgivelserne er. Mekanistiske strukturer er effektive og kontrollerede og fungerer bedst i stabile omgivelser. Organiske strukturer er fleksible og tilpasningsdygtige og fungerer bedst i foranderlige omgivelser. Der findes ingen universelt rigtig struktur; det er en situationsbestemt tankegang.

  • Mekanistisk struktur: mange nedskrevne regler og procedurer, høj specialisering, spidst hierarki og centraliserede beslutninger. Formålet er effektivitet: det er strukturen bag omkostningsdominans (branchens laveste omkostninger, jf. afsnit 3.1), og det er den, du mødte i McDonald's-køkkenet.
  • Organisk struktur: løsere og mere uformel, få nedskrevne regler, decentrale beslutninger og fladt hierarki. Formålet er fleksibilitet og tilpasning til kundernes skiftende behov: reklamebureauets naturlige struktur, og differentieringsstrategiens (et unikt produkt, kunden vil betale mere for).

Pas på

To klassiske misforståelser. For det første: "organisk" betyder ikke uorganiseret; det er stadig en bevidst valgt struktur, bare med andre kendetegn. For det andet er det ikke et enten-eller: samme virksomhed kan have en mekanistisk produktionsafdeling og en organisk udviklingsafdeling under samme tag, og den kan skifte balance over tid, når omgivelserne ændrer sig. Strukturen er en skala, ikke to kasser.

De seks variable: skalaens måleinstrument

Hvordan placerer man så en konkret organisation på skalaen? Med seks variable, der hver kan aflæses i hverdagen:

Variabel Mekanistisk Organisk
Formalisering Mange regler Få regler
Specialisering Høj (små delopgaver) Lav (brede opgaver)
Hierarki Spidst (mange lag) Fladt (få lag)
Centralisering Høj (toppen bestemmer) Lav (decentrale beslutninger)
Professionalisme Lav (kort oplæring) Høj (lang uddannelse)
Personaleratio Mange ledere i forhold til medarbejdere Få ledere i forhold til medarbejdere

Tabel 6.2: De seks variable (mekanistisk vs. organisk)

Bemærk sammenhængen mellem professionalisme og de andre variable. Den er ikke tilfældig: jo længere uddannelse medarbejderne har, jo færre detailregler og jo mindre opsyn behøver de. Reglerne bor så at sige inde i den uddannede medarbejder. En fastfood-kæde kompenserer for kort oplæring med tykke manualer og tæt supervision; et arkitektfirma kan nøjes med få regler, fordi fem års uddannelse allerede har standardiseret fagligheden. To løsninger på samme koordinationsproblem.

Eksempel

To danske arbejdspladser på skalaen

Danish Crowns svineslagteri i Horsens ligger tæt på den mekanistiske ende. Båndet flytter grisen fra station til station, hver medarbejder har sin afgrænsede opgave, og hygiejnereglerne er skrevet ned til mindste detalje. Omgivelserne er stabile; grise ændrer sig ikke meget fra år til år. Spilstudiet IO Interactive i København, folkene bag Hitman-serien og Bond-spillet 007 First Light fra 2026, ligger mod den organiske ende. Arbejdet er organiseret i projektteams, der opstår og opløses omkring det spil, der er i gang, medarbejderne er specialister med lange uddannelser, og et hit i dag kan være glemt om et halvt år. Prøv at score de to på de seks variable; de lander i hver sin ende.

Krydshenvisninger: hvordan strukturen typisk ændrer sig, i takt med at virksomheden vokser, er emnet for Greiners vækstmodel (afsnit 6.6). Hvilken ledelsesstil der udøves inde i strukturen, handler afsnit 6.3 om.

Tænk efter

  1. Vælg en arbejdsplads, du kender (fritidsjob, praktik, forening). Scor den på alle seks variable, og afgør, om den samlet set er mest mekanistisk eller organisk. Passer strukturen til dens omgivelser?
  2. Forestil dig en modevirksomhed, der bliver drevet som en cementfabrik: manual for alt, spidst hierarki, alle beslutninger truffet i toppen. Hvad går der galt, og hvor hurtigt? Brug Burns og Stalkers grundpointe.
  3. Eksemplet med skolen ovenfor placerede lærerne, kontoret og ledelsen. Find de to dele, der mangler (mellemledelse og teknisk støttefunktion), på din egen skole, og overvej, hvad der ville ske, hvis en af dem forsvandt helt.