Motivation: procesteorier
I dette afsnit
- Procesteorier vs. behovsteorier: fra HVAD der motiverer til HVORDAN motivation opstår.
- Adams' ligevægtsteori: retfærdighed som brøkregning, og feltstudiet om lønnedgang og tyveri.
- De syv reaktioner på oplevet ulighed.
- Målsætningsteorien (Locke og Latham): hvordan de rette mål styrer opmærksomhed, indsats og vedholdenhed.
- SMART-modellen genbesøgt, nu på medarbejderniveau.
I 1990 fik organisationspsykologen Jerald Greenberg en forskningsmulighed, man ikke kan designe sig til: en virksomhed skulle midlertidigt sætte lønnen ned med 15 procent på to af sine fabrikker, mens en tredje fabrik beholdt sin løn. Greenberg målte noget så utraditionelt som svind, altså tyveri fra lageret. Resultatet var bemærkelsesværdigt: på fabrikkerne med lønnedgang steg tyveriet markant i nedgangsperioden og faldt igen, da lønnen kom tilbage. Men det mest interessante gemte sig i detaljen: på den fabrik, hvor ledelsen grundigt og respektfuldt forklarede årsagen til nedgangen, steg tyveriet langt mindre end dér, hvor beskeden kom kort og koldt. Medarbejderne stjal ikke af grådighed. De stjal for at genoprette en regnskabsbalance i hovedet: føler jeg mig snydt, tager jeg selv kompensationen. Sådan arbejder procesteorierne: motivation handler om det, der foregår mellem ørerne.
Definition
Procesteorier beskæftiger sig med de kognitive og psykologiske processer bag motivation: hvordan medarbejderens tanker og følelser (fx oplevelsen af retfærdighed, eller hvordan målet er formuleret) påvirker lysten til at yde. Hvor behovsteorierne (afsnit 6.4) forklarer hvad der motiverer, forklarer procesteorierne hvordan motivationen opstår.
Adams' ligevægtsteori: retfærdighed som brøkregning
J. Stacey Adams' teori (også kaldet equity-teorien eller retfærdighedsteorien) bygger på en simpel, genkendelig mekanisme: vi sammenligner os. Medarbejderen stiller sin egen brøk op mod andres. Tælleren er output (løn, anerkendelse, titel), nævneren er input (tid, indsats, kompetencer og anciennitet, altså hvor længe man har været ansat). Andres brøk kan være kollegaen ved nabobordet, topledelsen med aktieoptionerne eller vennerne i en helt anden branche. Er brøkerne nogenlunde ens, er alt fint. Er de ikke, opstår der kognitiv dissonans, en nagende følelse af uoverensstemmelse, som hjernen vil have løst.
Og løst bliver den, på den ene eller den anden måde. Adams kortlagde reaktionsmulighederne, og bemærk, at kun de færreste af dem er i virksomhedens interesse:
| Reaktion | Eksempel |
|---|---|
| Øge eget input | Arbejde hårdere, tage mere uddannelse (den reaktion, chefen håber på) |
| Mindske eget input | Arbejde langsommere, holde flere pauser ("kvalitet til prisen") |
| Øge eget output | Bede om lønforhøjelse eller ny titel; gå til tillidsrepræsentanten |
| Forlade feltet | Sygemelding, fravær eller opsigelse |
| Nedjustere egen vurdering | Overbevise sig selv om, at udbyttet ikke er så vigtigt, eller at ens egen indsats heller ikke var prangende |
| Opjustere andres vurdering | Overbevise sig selv om, at kollegaen faktisk har mere erfaring eller arbejder hårdere |
| Skifte sammenligningsgrundlag | Sammenligne sig med en anden, eller med "mig selv for to år siden" |
Tabel 6.11: Syv måder at genoprette ligevægten på (efter Adams)
Greenbergs tyveri-studie fra indledningen er teoriens mest berømte dokumentation: tyveriet var en uofficiel udgave af reaktionen "øge eget output": medarbejderne hentede kompensationen uden om lønsedlen. Fundet om forklaringen er det, du skal tage med dig som kommende leder: processen bag beslutningen vejer tungt i den oplevede retfærdighed, ved siden af selve tallet. Samme lønnedgang gav to vidt forskellige reaktioner, alt efter om medarbejderne følte sig behandlet som voksne mennesker eller som omkostningsposter.
En detalje, hvis du slår teorien op. Brøken kan tippe begge veje: også den, der føler sig overbetalt, oplever ubalance og kan arbejde hårdere for at fortjene lønnen. Effekten er bare svag og kortvarig; vi vænner os hurtigt til at have det for godt. Det er underbetalingen, du skal kunne analysere.
Pas på
Brøken er subjektiv hele vejen: det er den oplevede retfærdighed, der styrer adfærden, ikke den faktiske. Derfor er gennemsigtighed et vigtigt værn mod ulighedsfølelse: åbenhed om løntrin, kvalifikationskrav og opgavefordeling. En medarbejder kan fejlagtigt tro, at kollegaen får mere, "fordi chefen bedre kan lide hende", når årsagen reelt er anciennitet eller kvalifikationer. Uden åbenhed dannes ulighedsfølelsen på gætterier – og hjernen gætter sjældent til arbejdsgiverens fordel. Men åbenhed beskytter kun, når forskellene kan begrundes. Da ansatte ved University of California fik adgang til kollegernes lønninger, blev de, der lå under medianen, mindre tilfredse og begyndte oftere at søge nyt job.
Efter planen fra 2027 bliver noget af den åbenhed lovpligtig: EU's direktiv om løngennemsigtighed giver medarbejdere ret til at få oplyst gennemsnitslønnen for kolleger med samme arbejde.
Målsætningsteorien: mål som motor
Den anden store procesteori flytter fokus fra retfærdighed til mål. Den er udviklet af psykologerne Edwin Locke og Gary Latham, og grundantagelsen er, at medarbejdere er målorienterede: det meste af det, vi gør, gør vi for at opnå noget. De rette mål kan derfor i sig selv øge præstationen, og teorien peger på fire mekanismer:
Definition
Målsætningsteorien (Locke og Latham): mål påvirker motivation og præstation ved at…
- styre opmærksomheden: fokus rettes mod det, der fører til målet
- regulere anstrengelsen: indsatsen doseres efter målet
- øge vedholdenheden: man bliver ved, også når det er svært
- skabe strategier: man begynder at planlægge vejen derhen
Men ikke alle mål virker. Fire kriterier afgør, om et mål motiverer eller demotiverer. Sværhedsgraden er det kriterium, der overrasker flest. Locke og Latham fandt, at jo sværere målet er, jo mere yder folk – helt op til grænsen for, hvad de kan magte. Præstationen falder først, når målet passerer den grænse, eller når medarbejderen holder op med at tro på det. Ambitiøse mål slår altså moderate mål, så længe de stadig kan nås. Målet skal desuden være specifikt og målbart. Der skal være løbende feedback, så man kan justere undervejs. Og medarbejderen skal have engagement i målet, så det opleves meningsfuldt frem for påtvunget. Genkender du kriterierne? De minder påfaldende om SMART-modellen fra afsnit 1.2 (specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsbestemt), dengang anvendt på virksomhedens mål, her på den enkelte medarbejders. Og husk bagsiden derfra: for snævre mål kan give tunnelsyn. Mål er et stærkt værktøj, og netop derfor skal de sættes med omtanke.
Eksempel
Svagt mål vs. velformet mål
"Sælg noget mere" motiverer ingen. Det er hverken specifikt, målbart eller tidsbegrænset, og det giver ingen feedback undervejs. "Øg antallet af nytegnede abonnementer fra 10 til 15 om ugen inden månedens udgang" rammer tre af de fire kriterier: det er specifikt, det er svært nok til at være værd at gå efter, og fremdriften kan måles hver uge. Det fjerde kriterium, engagementet, klarer formuleringen ikke alene. Det afhænger af, om sælgeren selv bakker op om målet, og dét er lederens opgave.
Tænk efter
- To kolleger har samme stilling; den ene opdager, at den anden netop har fået en lønforhøjelse uden synlig begrundelse. Hvilke af de syv reaktioner fra tabellen er mest sandsynlige, og hvad kunne ledelsen have gjort (jf. Greenbergs fund om forklaringens effekt)?
- Tag et mål, du selv har haft, i skolen, sporten eller et fritidsjob. Vurdér det på målsætningsteoriens fire kriterier. Hvis det fejlede: på hvilket kriterium?
- Sammenlign Adams og målsætningsteorien: den ene siger, at motivation kommer af oplevet retfærdighed, den anden af de rette mål. Beskriv en arbejdssituation, hvor de to teorier ville give modsatrettede råd til lederen, og hvad du selv ville gøre.