Blue Ocean-strategi
I dette afsnit
- Kim og Mauborgnes opgør med Porters enten-eller: lav pris og differentiering på samme tid.
- Red Ocean vs. Blue Ocean, altså at konkurrere i eksisterende markeder eller skabe nye.
- Værdiinnovation som drivkraften bag et blåt ocean.
- Strategy Canvas: værktøjet der afslører, om du bare kopierer branchen.
- Kritikken af teorien, og hvorfor du allerede kender dens største svaghed fra afsnit 1.5.
Et af verdens mest succesfulde cirkusser blev bygget på at undvære næsten alt det, man troede, et cirkus var: dyrene, stjerneartisterne og børnene som målgruppe. Cirque du Soleil, grundlagt i Canada i 1984, beholdt teltet og akrobatikken, tilføjede teater, musik og historiefortælling og satte billetprisen op på teaterniveau. Pludselig solgte cirkusset til voksne og virksomheder, som aldrig ville have købt en cirkusbillet. Mens de traditionelle cirkusser sloges om et skrumpende publikum, sejlede Cirque du Soleil alene rundt på et marked, ingen andre havde opdaget. Den manøvre blev åbningseksemplet i to INSEAD-professorers bog fra 2005, W. Chan Kim og Renée Mauborgnes Blue Ocean Strategy, hvis pointe er enkel: den bedste måde at vinde konkurrencen på er at holde op med at deltage i den.
Opgøret med Porter
Læste du afsnit 3.1, ved du, at Porter insisterede på et valg: omkostningsdominans eller differentiering, og at den, der prøver begge dele, ender stuck in the middle. Kim og Mauborgne er direkte uenige. Deres påstand er, at en veludført Blue Ocean-strategi opnår begge dele på samme tid: lavere omkostninger og større differentiering. Det er et frontalangreb på en af strategifagets mest berømte regler (og ja, "frontalangreb" er en bevidst reference til afsnit 3.2, for akademikere positionerer sig også). Her får du altså den anden side af fagets måske største strategidebat.
Red Ocean: havet farvet af konkurrence
De fleste virksomheder konkurrerer på de samme parametre som deres konkurrenter, i det samme eksisterende marked: pris, funktioner, service. Konsekvensen er priskrig, faldende fortjeneste og kamp om de samme kunder. Kim og Mauborgnes billede er, at vandet farves rødt af blodet fra konkurrencen. Tænk på lavprisflyselskaber, der underbyder hinanden rute for rute, eller discountkæder i evig tilbudskrig. Brancher, hvor alle kæmper hårdere og hårdere om en indtjening, der bliver mindre og mindre.
Blue Ocean: markedet uden konkurrenter
Definition
Blue Ocean-strategi går ud på at skabe et nyt marked uden konkurrenter i stedet for at slås om et eksisterende. Virksomheden skaber og indfanger ny efterspørgsel, altså kunder, der ikke fandtes på det gamle marked, og gør dermed konkurrenterne irrelevante, i hvert fald for en tid.
Bemærk, at et blåt ocean sjældent er en helt ny branche. Kim og Mauborgne fandt selv, at de fleste blå oceaner opstår inde i et rødt: virksomheden flytter grænsen for, hvad branchen er. Cirque du Soleil opfandt hverken cirkus eller teater, men tegnede grænsen mellem dem om og satte sig i mellemrummet.
| Red Ocean | Blue Ocean | |
|---|---|---|
| Markedsrum | Eksisterende | Nyt, uden konkurrenter |
| Konkurrenter | Skal slås | Gjort irrelevante |
| Efterspørgsel | Udnyt den eksisterende | Skab og indfang ny |
| Omkostninger vs. differentiering | Vælg én (Porter) | Begge samtidig (værdiinnovation) |
Tabel 3.3: Red Ocean vs. Blue Ocean
Pas på
En klassisk misforståelse er, at Blue Ocean bare skulle være "differentiering, men mere". Pointen er, at omkostninger og differentiering brydes samtidig. Cirque du Soleil differentierede sig ikke bare; de fjernede også cirkussets dyreste omkostninger som dyrehold og stjernegager. Uden omkostningssiden har du ikke et blåt ocean, men bare et dyrt og anderledes produkt. Og hold tungen lige i munden med omkostninger og pris: Cirque du Soleil skar omkostningerne ned og satte samtidig billetprisen op. Det er netop dér, fortjenesten opstår.
Værdiinnovation, motoren i det blå ocean
Definition
Værdiinnovation er samtidig at øge kundeværdien og sænke omkostningerne ved at fjerne eller reducere de parametre, kunderne ikke værdsætter, og skabe eller forstærke de parametre, kunderne vil betale for.
Værdiinnovation er altså ikke innovation for innovationens skyld. En smartere dims, som ingen efterspørger, er ikke værdiinnovation, men bare en udgift med god samvittighed. Øvelsen består af fire spørgsmål, som i litteraturen kaldes ERRC efter de engelske ord eliminate, reduce, raise og create: Hvad kan vi eliminere (som branchen tager for givet, men kunden er ligeglad med)? Hvad kan vi reducere til langt under branchestandarden? Hvad kan vi hæve langt over? Og hvad kan vi skabe, som branchen aldrig har tilbudt?
Cirque du Soleil eliminerede både dyreshowene og stjerneartisterne, reducerede fjolleriet og de farlige stunts, hævede kvaliteten af selve teltet og rammerne og skabte tema, historiefortælling og original musik. Resultatet var både lavere omkostninger og en billetpris, teatergængere gladeligt betaler.
Dansk eksempel
Too Good To Go, grundlagt i København i 2015, sælger mad, der ellers ville være blevet smidt ud. Bemærk, hvor let selve forretningen er: virksomheden producerer ingenting og køber heller ikke maden. Den tager et gebyr, hver gang en overraskelsespose bliver solgt, og bageren og supermarkedet skulle alligevel af med varerne. Samtidig kom der kunder til, som ikke var i markedet før: folk, der ikke ville have købt et brød til fuld pris klokken 20, men gerne tager chancen til en brøkdel af prisen. Lavere omkostninger og ny efterspørgsel på én gang. Men se, hvor hurtigt vandet farves: Netto viser i dag selv sine nedsatte datovarer i Netto+-appen, og madspildsposer er blevet standardvare i branchen.
Strategy Canvas, branchens røntgenbillede
Kim og Mauborgnes praktiske værktøj er Strategy Canvas: et diagram med branchens konkurrenceparametre hen ad x-aksen (pris, service, hastighed, udvalg) og virksomhedens niveau på hver parameter op ad y-aksen. Tegner du kurven for alle branchens virksomheder, sker der noget afslørende. De fleste kurver ligger oven i hinanden, fordi alle investerer i det samme: "sådan gør man i vores branche". En Blue Ocean-virksomheds kurve ser markant anderledes ud, med dybe dale på nogle parametre, høje toppe på andre og gerne en helt ny parameter for enden. Ligner din kurve alle andres, sejler du i rødt farvand, uanset hvor hårdt du ror.
Har Kim og Mauborgne ret?
Blue Ocean-bogen bygger på et imponerende datagrundlag. Forfatterne gennemgik 150 strategiske træk fra mere end 30 brancher i perioden 1880 til 2000. Det lyder solidt, men læg mærke til, hvilke træk de studerede: de succesfulde. Og nu bør en alarmklokke ringe, for du kender allerede problemet fra afsnit 1.5: survivorship bias. Ligesom militæret i Abraham Walds bombefly-eksempel kun kunne tælle skudhuller på de fly, der rent faktisk kom hjem, fortæller de overlevende succeser ikke hele historien. Hvor mange virksomheder søsatte en dristig "blue ocean"-satsning på et marked, ingen efterspurgte, og sank sporløst? Det ved vi ikke, for de druknede virksomheder er ikke med i datasættet. Phil Rosenzweig, manden bag bogen The Halo Effect (2007), rejste netop den indvending i en anmeldelse allerede i 2006: teorien er bygget på vinderne og kan derfor ikke fortælle os, hvor stor risikoen ved at prøve egentlig er.
Den anden store indvending er mere lavpraktisk. Blå oceaner bliver røde. En strategi kan ikke patenteres, og succes tiltrækker efterlignere, så jo blåere dit ocean, jo hurtigere kommer de sejlende. Cirque du Soleil fik selv konkurrenter i "artistisk cirkus"-genren. Vær dog præcis med, hvad der væltede selskabet i 2020: det var coronanedlukningen af alle showene, ikke efterlignerne. Med forpligtelser for omkring 1,6 milliarder dollar søgte det konkursbeskyttelse og blev overtaget af sine kreditorer, og showene turnerer i dag igen. Et blåt ocean er altså sjældent en varig tilstand, men et forspring, der skal udnyttes, mens det findes.
Ingen af indvendingerne gør teorien ubrugelig. De forklarer, hvorfor Porters gamle enten-eller stadig står i lærebøgerne side om side med Kim og Mauborgnes både-og. Debatten er reel, og begge lejre har en pointe. Din opgave til eksamen er ikke at vælge det rigtige hold, men at kunne bruge begge modeller og se, hvor de støder sammen.
Nyere viden
Survivorship bias-kritikken af Blue Ocean Strategy er et godt eksempel på en generel regel for hele dette fag: vær på vagt over for enhver teori, der primært er dokumenteret med succeshistorier. Det gælder Blue Ocean lige så vel som ledelsesbøger med titler i stil med "Sådan gjorde de bedste". Spørgsmålet, du altid skal stille, er det samme som Walds, hvis bombefly du mødte i afsnit 1.5: hvor er flyene, der ikke kom hjem?
Tænk efter
- Find selv et eksempel på en virksomhed, der har skabt sit eget blå ocean. Hvilken eksisterende konkurrence undgik den, og er dens ocean stadig blåt i dag?
- Forklar med ERRC-spørgsmålene, hvordan Cirque du Soleil opnåede lavere omkostninger og højere differentiering på samme tid, og vurdér, hvor hårdt det rammer Porters model fra afsnit 3.1.
- Tegn (på papir eller i hovedet) en Strategy Canvas for din yndlingscafé sammenlignet med en gennemsnitlig café. Ligner kurverne hinanden, eller har din café reelt brudt mønsteret? Hvad ville du eliminere, reducere, hæve og skabe, hvis du skulle give den et blåt ocean?