Forretningsmodellen (BMC)
I dette afsnit
- Hvad en forretningsmodel er, og hvorfor to virksomheder med samme produkt kan tjene penge helt forskelligt.
- Business Model Canvas (BMC): de ni byggeklodser, der tilsammen beskriver en forretningsmodel.
- BMC som testredskab: en måde at afprøve idéer på papir, før de koster penge.
- Salgstyperne B2C, B2B, B2G, C2C og C2B. Hvem sælger til hvem?
- Nøgleforskellene mellem B2B og B2C, og hvorfor de ændrer alt fra pris til markedsføring.
Forestil dig to virksomheder, der sælger præcis det samme produkt: friskristet kaffe. Den første er en café på hovedgaden med en barista, et imponerende overskæg og en kø af kunder, der betaler 45 kroner for en kop og et sted at sidde. Den anden har ingen café, ingen kø og intet overskæg. Den rister bønner i en lagerhal og sender hver måned en pose med posten til sine abonnenter. Samme bønner. Men hvem kunden er, hvordan produktet når frem, og hvordan pengene kommer ind, er fuldstændig forskelligt. Den forskel har et navn: forretningsmodellen. I afsnit 1.1 så du, hvad en virksomhed er. Her handler det om, hvordan den tjener sine penge, og om det skema, der er blevet standardredskabet til at tegne netop dét op på ét ark.
Definition
En forretningsmodel er den logik, der beskriver, hvordan en virksomhed skaber, leverer og indtjener værdi. Kort sagt: virksomhedens opskrift på at forbinde kundeværdi, ressourcer og indtjening. Business Model Canvas (BMC) er en strategisk skabelon med ni felter, der gør opskriften synlig på ét ark. Den bruges både til at kortlægge en eksisterende forretningsmodel og til at teste nye idéer, før de sættes i drift.
De ni byggeklodser
Ni felter kan virke uoverskuelige på én gang. Det hjælper at gruppere dem i tre klumper: kunden, maskinrummet og pengene.
Kunden dækker fire felter. Kundesegmenter: hvad karakteriserer de kunder, virksomheden vil tilfredsstille? Kundeværdi (value proposition): hvad gør virksomheden for kunden, hvilket problem løser den? Kunderelationer: hvordan betjenes kunderne, fx med personlig service, selvbetjening eller et fællesskab? Og kanaler: hvordan når produktet frem, gennem fysisk butik, webshop eller forhandler?
Maskinrummet dækker tre felter. Nøgleaktiviteter: hvad laver virksomheden helt konkret for at få modellen til at fungere? Nøgleressourcer: hvad består virksomheden af i form af kapital, medarbejdere, maskiner, patenter og brand? Og nøglepartnere: hvem samarbejder den med, fx leverandører og alliancepartnere?
Pengene er de sidste to felter. Indtægter: hvordan kommer pengene ind, via salg pr. styk, abonnement, leje eller reklamer? Omkostninger: hvad koster det at drive modellen i husleje, løn, råvarer og markedsføring? De to felter ligger i bunden af canvasset af en grund: alt det ovenover skal i sidste ende kunne betale for sig selv.
Eksempel
Caféen og abonnementsristeriet: samme bønner, to canvasser
Caféen fra indledningen: kundesegmentet er lokale kaffedrikkere, kundeværdien er lige så meget stemningen som kaffen, kanalen er den fysiske butik, relationen er personlig, nøgleressourcerne er beliggenheden og personalet. Indtægterne kommer stykvis, kop for kop, mens husleje og løn dominerer omkostningerne. Risteriet: kundesegmentet er kaffenørder i hele landet, kundeværdien er specialbønner leveret uden besvær, kanalen er webshop og pakkepost, relationen er automatiseret, nøglepartneren er fragtfirmaet. Indtægterne er faste abonnementsbetalinger, der gør omsætningen forudsigelig. Ni felter, to vidt forskellige svar. Produktet er altså kun ét hjørne af forretningsmodellen.
Pas på
Kundeværdi forveksles konstant med produktbeskrivelse. "Vi sælger kaffe af 100 % arabica-bønner, ristet ved 205 grader" er en produktbeskrivelse. Kundeværdien er det, kunden reelt køber: et pusterum, eller følelsen af at være typen, der drikker ordentlig kaffe. Marketingprofessoren Theodore Levitt populariserede læresætningen: folk vil ikke købe et bor, de vil købe et hul i væggen. Spørg altid, hvad virksomheden gør for kunden, ikke hvilke egenskaber produktet har.
BMC som testredskab, ikke bare et fotografi
Det er fristende at bruge canvasset som ren beskrivelse: udfyld de ni felter, færdig. Men redskabets egentlige styrke er, at felterne hænger sammen. Ændrer du ét, rykker det i de andre. Tilføjer caféen fx udbringning, ændres kanalen, men dermed også nøglepartnerne (et budfirma), omkostningerne og måske kundeværdien: er stemningen ikke længere en del af produktet? Ved at flytte rundt på felterne på papir kan en iværksætter teste en idé, før den koster rigtige penge. Derfor er canvasset ofte iværksætterens allerførste værktøj, længe før der findes budgetter og finansieringsplaner. Selve etableringen er emnet for afsnit 1.5. Og hvordan man tester antagelserne på rigtige kunder i stedet for på post-its, kan du læse om i afsnit 7.2 om Lean Startup, hvis I tager fordybelseskapitlet om startups.
Manden bag canvasset – og kritikken af det
BMC blev ikke skriblet på en serviet af en smart konsulent. Modellen udspringer af schweizeren Alexander Osterwalders ph.d.-afhandling fra Universitetet i Lausanne (2004) om, hvad en forretningsmodel overhovedet består af. Sammen med sin vejleder Yves Pigneur omsatte han den til bogen Business Model Generation, skrevet sammen med 470 praktikere fra 45 lande, der løbende kommenterede udkastene. Bogen finansierede og udgav forfatterne først selv i 2009, og da forlaget Wiley bagefter bød ind, skiftede de model og lod forlaget tage over i 2010. En bog om forretningsmodeller, der undervejs selv skiftede forretningsmodel.
Og alligevel: et af verdens mest udbredte strategiværktøjer er også et af de mest kritiserede. Forskere peger især på to svagheder. For det første er canvasset statisk, et øjebliksbillede af modellen i dag, der intet siger om, hvordan den udvikler sig i morgen. For det andet mangler omverdenen: der er intet felt til konkurrenter, lovgivning eller konjunkturer (op- og nedture i økonomien). Man kan udfylde et fejlfrit canvas for en videoudlejningskæde. Det fortæller dig bare ikke, at Netflix er på vej.
Nyere viden
Kritikken er ikke bare kaffesnak. Forskerne Ching og Fauvel (2013) samlede de tilbagevendende indvendinger mod BMC og holdt dem op mod deres egne erfaringer med at bruge canvasset i undervisningen. To indvendinger går igen. Modellen har intet felt til konkurrenterne, og den antyder, at kun økonomisk succes kan drive en virksomhed: der er ingen kasse til mission, vision og strategiske mål (afsnit 1.2). Det rammer især sociale virksomheder og NGO'er, hvis formål ligger uden for regnestykket. Alligevel var deres egne erfaringer gode: canvasset hjalp de studerende med at skrive deres forretningsplaner. Pointen er altså at vide, hvad det kan. BMC er et fremragende overbliksredskab, ikke en komplet strategianalyse, og derfor suppleres det i praksis med de omverdens- og konkurrentanalyser, du møder i kapitel 2 og 3.
Hvem sælger virksomheden til?
Feltet "kundesegmenter" rummer en grundlæggende sortering med sit eget forkortelses-alfabet. Der er tre hovedtyper. Ved B2C (business to consumer) sælger virksomheden direkte til forbrugere, som når Pandora sælger smykker til private. Ved B2B (business to business) sælger den til en anden virksomhed, som når RAINS sælger regntøj til Zalando. Og ved B2G (business to government) sælger den til det offentlige, som når et rengøringsfirma vinder udbuddet om at gøre rent på et gymnasium. Et udbud er en konkurrence om opgaven: firmaerne sender deres tilbud ind, og det offentlige vælger et af dem. Dertil kommer to typer, hvor forbrugeren selv er sælgeren, og som nettet har gjort langt mere udbredte. C2C (consumer to consumer) dækker forbrugere, der handler med hinanden, fx på loppemarkedet, DBA og Vinted. C2B (consumer to business) er den omvendte vej, hvor forbrugeren "sælger" til virksomheden, fx når en privatperson sælger sin bil til en bilforhandler. Det gælder også idéer: på LEGO Ideas indsender fans deres egne modeller, og bliver en af dem til et rigtigt sæt, får fanen 1 % af nettosalget.
Definition
Betegnelserne B2C, B2B, B2G, C2C og C2B beskriver, hvem der er sælger, og hvem der er køber i en handel: virksomhed (B for business), forbruger (C for consumer) eller det offentlige (G for government). Rækkefølgen i forkortelsen viser retningen: sælger-til-køber.
Nøgleforskelle mellem B2B og B2C
Forskellen på at sælge til virksomheder og til forbrugere ændrer stort set alle felter i canvasset:
| Parameter | B2B | B2C |
|---|---|---|
| Antal kunder | Få | Mange |
| Efterspørgsel | Afledt (styret af forbrugernes efterspørgsel længere nede i kæden) | Direkte (kommer fra kunden selv) |
| Købsadfærd | Rationel | Ofte irrationel |
| Produkt | Komplekse løsninger | Standardprodukter |
| Pris | Forhandlet | Listepris (den faste pris, der står på skiltet) |
| Promotion (markedskommunikation) | Personligt salg | Massemarkedsføring |
Tabel 1.4: Nøgleforskelle mellem B2B og B2C
Det mindst intuitive punkt er afledt efterspørgsel. Zalando køber ikke regnjakker, fordi indkøbschefen fryser. Zalando køber, fordi forbrugerne efterspørger regntøj. Stiger forbrugernes efterspørgsel, bestiller Zalando mere hos RAINS. Falder den, tørrer RAINS' ordrebog ud, uden at RAINS har gjort noget forkert. B2B-virksomhedens efterspørgsel er med andre ord afledt af forbrugernes efterspørgsel længere nede i kæden. Og så er der punktet "rationel vs. irrationel". En indkøber følger budgetter og udbudsregler. Du, der engang har købt noget klokken 23, fordi der stod "kun 2 tilbage på lager", ved godt, hvilken kolonne du selv hører til i.
Bemærk
Salgstyperne hænger direkte sammen med canvassets felter "kundesegmenter" og "kunderelationer". Når du udfylder et BMC, skal du vide, om kunden er forbruger, virksomhed eller det offentlige, for det ændrer kanaler, pris og promotion. Samme produkt, forskellig køber, forskelligt canvas.
Krydshenvisninger: de nyere forretningsmodeller (oplevelses-, dele- og cirkulær økonomi) udfordrer hver især den klassiske model, canvasset beskriver, og behandles i afsnit 1.7. Interessentmodellen fra afsnit 1.3 kan kobles til feltet "nøglepartnere": de samme aktører optræder ofte begge steder.
Tænk efter
- Udfyld alle ni BMC-felter for en fiktiv elevvirksomhed, der sælger kage i frikvartererne. Test så modellen: hvad ændrer sig i de andre felter, hvis I skifter fra stykvis salg til et ugentligt "kage-abonnement"?
- Caféen på hovedgaden sælger mest B2C. Forestil dig, at den også begynder at levere kaffe fast til et kontor i nærheden. Brug tabellen til at forklare, hvad der ændrer sig i pris og promotion, og hvorfor.
- Kritikere siger, at BMC ignorerer konkurrenterne. Find et eksempel på en virksomhed med et tilsyneladende perfekt canvas, som alligevel ville være i problemer, og forklar, hvad canvasset ikke kunne vise.