Resultatopgørelsen
I dette afsnit
- Hvad resultatopgørelsen viser, og hvorfor den handler om en periode og ikke om et øjeblik.
- Den artsopdelte opstilling: omkostningerne sorteret efter, hvad de er.
- Den funktionsopdelte opstilling: omkostningerne sorteret efter, hvor de opstår.
- Hvem der bruger hvilken, hvorfor bundlinjen altid er den samme, og hvad der ligger mellem driftsresultatet og bundlinjen.
Revisorer har et gammelt mundheld. Ingen ved rigtig, hvem der fandt på det, men det holder: "Omsætning er forfængelighed, overskud er sund fornuft, likviditet er konge." Aviserne elsker omsætningstal, fordi de er store. Økonomer kigger på bundlinjen, fordi den er sand. (Den tredje del, likviditeten, tager vi i afsnit 5.6.) Den side, hvor rejsen fra det forfængelige tal øverst til det sande tal nederst udspiller sig, hedder resultatopgørelsen, og i dette afsnit lærer du at læse den. Der er endda en lille krølle: loven tillader to forskellige måder at stille den op på, og valget afslører noget om, hvilken slags virksomhed du kigger på.
Definition
Resultatopgørelsen er en opgørelse over virksomhedens omsætning og omkostninger i en given periode (typisk et regnskabsår). Grundstrukturen er simpel: omsætning − omkostninger = årets resultat. Den viser, om virksomheden har tjent eller tabt penge i perioden.
Bemærk ordet periode. Resultatopgørelsen er en film over året, mens balancen (afsnit 5.5) er et fotografi taget på årets sidste dag. De to hænger sammen: årets resultat "lander" i balancens egenkapital, hvor overskud lægger til, og underskud trækker fra. Resultatopgørelsen er desuden råstoffet til flere af nøgletallene i afsnit 5.6, så det, du lærer her, skal du bruge igen om to afsnit.
Den artsopdelte resultatopgørelse
Den artsopdelte opstilling sorterer omkostningerne efter deres art, altså efter hvad omkostningen er: varekøb, andre eksterne omkostninger som husleje og forsikring, løn og afskrivninger (den årlige omkostning ved, at ovnen slides op – mere om det i afsnit 5.5). Det praktiske ved den rækkefølge er, at varekøbet står øverst, og varekøbet er den tungeste af de variable omkostninger. Derfor dukker en gammel kending op, så snart de variable poster er trukket fra: dækningsbidraget (afsnit 5.2). Fordelen er gennemsigtighed i maskinrummet. Du kan se, hvad selve varesalget kaster af sig, før huslejen blander sig, og derfor arbejder den artsopdelte opgørelse godt sammen med break-even-analysen fra afsnit 5.3.
Eksempel
Kageforretningens artsopdelte resultatopgørelse
Med tallene fra de foregående afsnit ser kageforretningens år sådan ud: Omsætning 300.000 kr. (20.000 kager à 15 kr.) − variable omkostninger 200.000 kr. (à 10 kr.) = dækningsbidrag 100.000 kr. − faste omkostninger 90.000 kr. = årets resultat 10.000 kr. Fire linjer, og hele historien om et år med mel på hænderne. Læg mærke til, at tallene fra 5.2 og 5.3 mødes her. Opstillingen er bare begreberne sat i system.
Præcisering
Årsregnskabsloven lader mindre og mellemstore virksomheder (regnskabsklasse B og mellemstore C, se afsnit 5.1) nøjes med at vise én mellemtotal (en delsum undervejs ned gennem opgørelsen) i den artsopdelte opstilling, og den hedder ikke dækningsbidrag, men bruttofortjeneste. Der er trukket lidt mere fra: både varekøb og andre eksterne omkostninger. Vi bruger den forenklede opstilling med dækningsbidrag, fordi det er den, du skal kunne regne på, og fordi den svarer til virksomhedens egen interne opgørelse. Skriv derfor ikke til eksamen, at "artsopdelt betyder variable og faste omkostninger". Art betyder, hvad omkostningen er. At de variable omkostninger ligger samlet øverst, er grunden til, at dækningsbidraget kan aflæses direkte.
Den funktionsopdelte resultatopgørelse
Den funktionsopdelte opstilling sorterer i stedet omkostningerne efter, hvor i virksomheden de opstår: typisk produktionsomkostninger, distributionsomkostninger og administrationsomkostninger. Mellemtotalen hedder her bruttoresultat (omsætning − produktionsomkostninger) i stedet for dækningsbidrag. Modellen bruges typisk af større produktionsvirksomheder som B&O og Pandora, hvor det interessante spørgsmål ikke er "variabel eller fast?", men "æder produktionen, distributionen eller administrationen vores penge?". Prisen for det overblik er, at fordelingen mellem variable og faste omkostninger forsvinder fra selve opgørelsen. Den nysgerrige læser må ned i årsrapportens noter for at finde detaljerne.
Sorterer vi kageforretningens omkostninger på den måde i stedet, bliver de samme 290.000 kr. fordelt anderledes. Produktionen (råvarer, bagerens løn og afskrivningen på ovnen) koster 230.000 kr., distributionen (udbringning og salgsarbejde) 25.000 kr., og administrationen (kontor, forsikring og revisor) 35.000 kr. Bruttoresultatet bliver dermed 70.000 kr., og bundlinjen bliver den samme som før. Figur 5.4 viser de to ruter ved siden af hinanden.
Figuren stopper ved bundlinjen, men en rigtig årsrapport har tre linjer mere. Når alle driftsomkostninger er trukket fra, står der et tal, der hedder resultat af primær drift (også kaldet driftsresultatet): det, virksomheden tjente på selve driften, før banken og Skattestyrelsen har været forbi. Derunder kommer de finansielle poster (renteudgifter og renteindtægter), så resultat før skat, og først derefter årets resultat. Kageforretningens lille opstilling har hverken renter eller skat, så de to tal falder sammen for den. Læg navnet på plads nu: i afsnit 5.6 er det resultat af primær drift, ikke bundlinjen, der står i tælleren på overskudsgraden og afkastningsgraden.
Sammenligning
| Artsopdelt | Funktionsopdelt | |
|---|---|---|
| Opdelingsprincip | Hvad omkostningen er (dens art) | Hvor omkostningen opstår (funktion) |
| Central mellemtotal | Dækningsbidrag (i årsrapporten: bruttofortjeneste) | Bruttoresultat |
| Typiske kategorier | Varekøb, andre eksterne omkostninger, løn, afskrivninger | Produktion, distribution, administration |
| Styrke | Varekøbet står samlet øverst, så dækningsbidraget kan aflæses direkte | Viser hvor i organisationen pengene bruges |
| Svaghed | Viser ikke, hvilken afdeling der bruger pengene | Blander fast og variabelt sammen inde i funktionerne (tjek noterne) |
| Bruges typisk af | Mindre og mellemstore virksomheder, handel og service | Større produktionsvirksomheder (B&O, Pandora) |
Tabel 5.5: Artsopdelt vs. funktionsopdelt resultatopgørelse
Pas på
Begge opstillinger ender med præcis samme årets resultat. Forskellen er alene vejen derhen, altså hvilke mellemtotaler og kategorier der vises undervejs. En klassisk misforståelse er at tro, at den ene model "giver et andet resultat" end den anden. Samme virksomhed, samme år, samme bundlinje. Det er ligesom med dit tøj: du kan sortere det efter type eller efter, hvor du bruger det. Mængden af tøj er den samme. Og nu forstår du også, hvorfor afsnit 5.6 opererer med to navne for næsten samme nøgletal: dækningsgraden regnes på dækningsbidraget i den artsopdelte opstilling, bruttoavanceprocenten på bruttoresultatet i den funktionsopdelte.
Tænk efter
- Hvorfor giver det mening, at en stor produktionsvirksomhed som B&O vælger den funktionsopdelte model, og en lille webshop den artsopdelte? Tag udgangspunkt i, hvad hver ejer har mest brug for at kunne se hurtigt.
- Opstil kageforretningens resultatopgørelse for et år, hvor salget stiger til 24.000 kager (samme priser og faste omkostninger). Hvad sker der med dækningsbidraget og årets resultat, og hvorfor vokser resultatet hurtigere end salget?
- Kageforretningen ansætter en chauffør til at køre kager ud til byens caféer. Hvor lander chaufførens løn i den artsopdelte opstilling, og hvor lander den i den funktionsopdelte? Forklar derefter, hvad der sker med dækningsbidraget, med bruttoresultatet og med årets resultat.