5.2

Omsætning og omkostninger

…

I dette afsnit

  • Omsætning, og hvorfor den ikke er det samme som overskud.
  • Faste og variable omkostninger: den skelnen, resten af kapitlet hviler på.
  • Enhedsomkostninger, og hvorfor de falder, når produktionen stiger.
  • Dækningsbidraget: kapitlets vigtigste formel.
  • Sunk costs, og eksperimentet, der viste, hvor svært vi har ved at lade dem ligge.

I 1985 lavede psykologerne Hal Arkes og Catherine Blumer et lumsk eksperiment. De solgte sæsonkort til teatret på Ohio University, men gav tilfældigt udvalgte købere rabat uden at fortælle hvorfor: en tredjedel betalte fuld pris (15 dollars), en tredjedel fik 2 dollars i nedslag, den sidste tredjedel 7. Kortene var identiske, forestillingerne de samme. Alligevel mødte de fuldt betalende oftere op i teatret. Tænk over, hvor mærkeligt det er. Pengene var brugt, uanset om man blev hjemme eller ej. Men følelsen af "jeg har betalt for det her, så nu skal det også bruges" trak folk afsted på aftener, hvor de hellere ville have ligget på sofaen. Fænomenet hedder sunk cost fallacy, og det er en af de dyreste tænkefejl i erhvervslivet. Vi vender tilbage til den sidst i afsnittet. Først skal vi have styr på de grundbegreber, hele resten af kapitlet bygger på, og til det formål åbner vi en lille virksomhed, som skal følge os kapitlet igennem: en kageforretning.

Omsætning

Definition

Omsætning er virksomhedens indtægter fra salg af varer eller ydelser i en given periode: antal solgte enheder gange prisen. Omsætning er et bruttotal, hvor ingen omkostninger er trukket fra endnu.

I et regnskab hedder linjen nettoomsætning. "Netto" betyder her kun, at moms og rabatter er trukket fra. Omkostningerne er der stadig.

Den vigtigste pointe står i sidste sætning: omsætning er ikke overskud. En virksomhed kan omsætte for millioner og alligevel tabe penge, hvis omkostningerne er større. Aviser skriver gerne "virksomheden omsatte for 100 millioner", fordi det lyder imponerende; en økonom trækker på skuldrene og spørger: "og hvad var der tilbage?" Sælger vores kageforretning 20.000 kager om året til 15 kroner stykket, er omsætningen 300.000 kroner. Om bageren er rig eller ruineret, ved vi først, når vi kender omkostningerne.

Faste og variable omkostninger

Omkostninger findes i to grundtyper, og forskellen på dem er nøglen til stort set alt i dette kapitel:

  • Faste omkostninger ændrer sig ikke, når produktionen stiger eller falder. Kageforretningens husleje er den samme, uanset om der sælges nul eller tusind kager i denne måned. Det samme gælder forsikringer og administrationsløn. I vores butik løber de faste omkostninger op i 90.000 kr. om året, og de tikker derudad som en taxa, der holder stille. I resultatopgørelsen og i eksamensopgaver møder du dem ofte under navnet kapacitetsomkostninger, fordi de er prisen for at have kapaciteten: lokalet, ovnen og bageren.
  • Variable omkostninger følger produktionen: mel, smør, æg og strøm til ovnen. Hver kage æder cirka 10 kr. Én kage mere koster lidt mere; bages der ingen kager, er der ingen variable omkostninger.
Type Kageforretningen Hvis salget fordobles fra 20.000 til 40.000 kager
Faste omkostninger Husleje, forsikring, bagerens faste løn Stadig 90.000 kr. De samme kroner skal nu deles af dobbelt så mange kager.
Variable omkostninger Mel, smør, æg, emballage, strøm til ovnen 200.000 kr. bliver til 400.000 kr. De følger salget krone for krone.

Tabel 5.3: Faste og variable omkostninger, når salget fordobles

Hvorfor er den skelnen så vigtig? Fordi den afgør, hvordan virksomhedens økonomi opfører sig, når salget ændrer sig. De variable omkostninger følger pænt med op og ned, mens de faste skal betales uanset hvad. Det er de faste omkostninger, der gør det farligt at have et dårligt år, og det er dem, break-even-analysen i afsnit 5.3 handler om at få dækket.

Præcisering

"Faste" betyder faste inden for den kapacitet, virksomheden har lige nu. Huslejen er den samme, om kageforretningen bager 1.000 eller 20.000 kager. Men skal den op på 60.000, må den måske leje større lokaler, købe en ovn mere og ansætte endnu en bager, og så stiger de faste omkostninger i et spring. Derfor kaldes de også springvis varierende omkostninger. Skriv altså ikke til eksamen, at faste omkostninger aldrig ændrer sig, men at de er uafhængige af mængden inden for det nuværende kapacitetsinterval.

Enhedsomkostninger

Definition

Enhedsomkostninger er de gennemsnitlige omkostninger pr. produceret enhed: (samlede faste + samlede variable omkostninger) ÷ antal producerede enheder.

Og her gemmer sig en vigtig mekanisme: enhedsomkostningerne falder typisk, når produktionen stiger. Ikke fordi melet bliver billigere, men fordi de faste omkostninger fordeles på flere kager. Bager forretningen 1.000 kager, skal hver kage "bære" en tusindedel af huslejen; bager den 20.000, kun en tyvetusindedel.

Eksempel

Hvad koster én kage?

Kageforretningen har 90.000 kr. i faste omkostninger om året og 10 kr. i variable omkostninger pr. kage. Bager den 10.000 kager, koster hver kage (90.000 + 100.000) ÷ 10.000 = 19 kr. Fire kroner mere, end kagen sælges for, så året ender i underskud: 150.000 kr. ind mod 190.000 kr. ud. Men bemærk, hvor underskuddet kommer fra. Råvarerne til én kage koster 10 kr., og kagen sælges for 15, så hver enkelt kage tjener sit eget ind. Der er bare ikke kager nok til at bære huslejen, og løsningen er derfor at bage flere, ikke færre. Bager forretningen 18.000 kager, koster hver kage (90.000 + 180.000) ÷ 18.000 = 15 kr. Nu rammer omkostningen præcis salgsprisen. Gem det tal; det dukker op igen i afsnit 5.3.

Det er stordriftsfordelen fra afsnit 3.1 set indefra, og forklaringen på, at store producenter kan sælge billigere end små og stadig tjene penge.

Dækningsbidraget: kapitlets vigtigste formel

Definition

Dækningsbidrag (DB) = Omsætning − Variable omkostninger. Bidraget "dækker" først de faste omkostninger, og det, der er tilbage derefter, er overskuddet. DB kan opgøres samlet eller pr. enhed (salgspris − variable omkostninger pr. stk.).

Eksempel

Kageforretningens dækningsbidrag

En kage sælges for 15 kr. De variable omkostninger pr. kage (mel, smør, æg, strøm) er 10 kr. Dækningsbidraget pr. kage er altså 15 − 10 = 5 kr. Sælges der 20.000 kager på et år, er det samlede dækningsbidrag 100.000 kr., og det er dét beløb, der skal dække husleje, forsikring og bagerløn, før én eneste krone kan kaldes overskud. Navnet er altså bogstaveligt: bidraget til dækning af de faste omkostninger.

PENGE IND OMKOSTNINGER TILBAGE TIL EJEREN 0 300.000 −200.000 100.000 −90.000 10.000 Omsætning − Variable omk. = Dækningsbidrag − Faste omk. = Overskud 20.000 × 15 KR. 20.000 × 10 KR. 20.000 × 5 KR. HUSLEJE M.M. ÅRETS RESULTAT
Figur 5.2: Fra omsætning til overskud – læg mærke til, hvor tynd den sidste søjle er

Skriv dig formlen bag øret. Den er motoren i break-even-analysen (afsnit 5.3), den artsopdelte resultatopgørelse (afsnit 5.4) og dækningsgraden (afsnit 5.6). Hvis dette kapitel var en film, ville dækningsbidraget spille hovedrollen.

Sunk costs: pengene, der ikke må få en stemme

Definition

Sunk costs ("tabte omkostninger") er omkostninger, der allerede er afholdt og ikke kan ændres af nogen fremtidig beslutning. Netop derfor er de irrelevante for fremadrettede beslutninger: uanset hvad du vælger nu, er de penge brugt.

Logikken er enkel, og alligevel bryder mennesker den systematisk. Det var det, Arkes og Blumers teatereksperiment fra indledningen viste: prisen på sæsonkortet var sunk cost i det øjeblik, det var købt, og burde ikke påvirke, om man gad tage i teatret en regnfuld tirsdag. Men det gjorde den. Effekten var tydeligst i sæsonens første halvdel og forsvundet i anden, så trangen til at bruge det, man har betalt for, er stærk, men den holder ikke evigt. Forskernes forklaring: vi vil nødig fremstå som nogen, der har spildt penge, så vi kaster god tid efter dårlige penge for at bevise, at købet ikke var en fejl. Fænomenet kaldes også Concorde-fejlslutningen efter det britisk-franske overlydsfly. De to regeringer blev ved med at finansiere udviklingen, længe efter at det stod klart, at flyet aldrig ville tjene sig hjem kommercielt. De havde jo allerede investeret så meget.

Pas på: sunk cost fallacy

Vendingen "vi har allerede investeret så meget, så nu må vi fortsætte" er ikke et argument, men en alarmklokke. Beslutningen om at fortsætte eller stoppe skal alene bygge på fremtidige omkostninger og indtægter. Har kageforretningen brugt 50.000 kr. på at udvikle en kagetype, ingen vil købe, er de 50.000 væk, både hvis produktionen fortsætter, og hvis den stopper. Det eneste relevante spørgsmål er: tjener den fremover mere, end den koster fremover? (Genkender du logikken fra dit eget liv, fx en serie, du så færdig, "fordi du nu var nået til sæson 3"? Samme mekanisme. Ingen skam; bare lad være med at drive virksomhed sådan.)

Tænk efter

  1. Nævn to omkostninger fra din egen hverdag eller et fritidsjob, én fast og én variabel. Hvad ville der ske med hver af dem, hvis aktiviteten fordobledes?
  2. Kageforretningen overvejer at bage 40.000 kager i stedet for 20.000. Forklar, hvad der sker med enhedsomkostningerne, og hvorfor. Nævn derefter mindst én ting, der kunne få dem til at stige alligevel.
  3. Find et eksempel fra dit eget liv, hvor sunk cost fallacy har påvirket en beslutning (en billet, et spil, en hobby, en serie). Hvad havde den rationelle beslutning været, og hvorfor føltes den forkert?