7.1

Iværksætteri og forretningsidéen

…

I dette afsnit

  • Fire iværksættertyper, og hvorfor de fleste iværksættere ikke ligner dem fra medierne.
  • Motivationerne bag: uafhængighed slår penge med flere længder.
  • Iværksætterens betydning for samfundet: innovation, konkurrence og jobskabelse.
  • Forudsætningerne for succes, og hvorfor den gode idé er den mindste del af arbejdet.

Sig "iværksætter", og de fleste ser det samme billede: en ung techstifter i hættetrøje, der pitcher for investorer og drømmer om at blive milliardær. Virkeligheden er betydeligt mindre Hollywood. Danmark får omkring 30.000 nye firmaer om året, og langt de fleste af dem er frisører, tømrere, konsulenter og webshops, startet af mennesker, der først og fremmest vil være deres egen chef. Under tre ud af ti af de nye firmaer har overhovedet en ansat. Dette afsnit åbner bogens startup-fordybelse, og vi begynder med at rydde op i billedet af, hvem iværksætteren er. Skal du analysere virkelige startups eller bygge din egen, skal du vide, at ordet dækker over mindst fire vidt forskellige livsprojekter. (Og husk lektien fra afsnit 1.5: de iværksættere, du hører om i medierne, er de overlevende bombefly. Resten af dette kapitel handler om at give din startup bedre odds end gennemsnittets.)

Fire iværksættertyper

Definition

En iværksættertypologi kategoriserer iværksættere efter motivation, ambition og forretningstilgang. Den forklarer, hvorfor forskellige startups sigter mod vidt forskellige mål: nogle vil erobre verden, andre vil bare have et godt liv med eget navn på døren. Andre lærebøger arbejder med seks typer eller flere; de fire her dækker hovedskellene.

  • Håndværkeren/opfinderen: drevet af faglig stolthed og et konkret produkt. Vækstambitionen er begrænset, for kvalitet slår skalering. Bageren, møbelsnedkeren, specialisten der starter for sig selv.
  • Den vækstorienterede (og serielle) iværksætter: sigter mod skalering, ekstern kapital og ofte et exit, altså at sælge virksomheden videre eller børsnotere den. Starter gerne flere virksomheder efter hinanden (deraf "seriel"). Det er techstartup-arketypen, den medierne elsker.
  • Livsstilsiværksætteren: virksomheden er et middel til en ønsket livsstil med fleksibilitet, frihed og måske arbejde fra en strand. "Nok til at leve godt af" er målet, ikke maksimal vækst.
  • Den sociale iværksætter: vil løse et samfunds- eller miljøproblem; overskud er midlet, ikke målet. Vækstambitionen svinger mest her: nogle vil nå millioner, andre vil ansætte fem mennesker i deres egen by. (Typen får sit eget spor i kapitel 9.)
HØJ VÆKSTAMBITION ↑ LAV VÆKSTAMBITION ↓ FORRETNING & PROFIT LIVSSTIL & FORMÅL Den vækstorienterede Den sociale iværksætter Håndværkeren / opfinderen Livsstilsiværksætteren Skalering, kapital og exit. Techstartup-arketypen. Løser et samfundsproblem. Overskud er midlet, ikke målet. Kvalitet frem for skalering. Bageren, snedkeren, specialisten. Frihed frem for vækst. »Nok til at leve godt af.« VÆKSTAMBITION VARIERER
Figur 7.1: De fire iværksættertyper placeret efter vækstambition (lodret) og drivkraft (vandret). Den stiplede linje og pilen markerer, at den sociale iværksætters vækstambition ikke ligger fast.

Pas på

Typerne er idealtyper: virkelige iværksættere er blandinger, og typen kan skifte undervejs. Livsstilsiværksætteren, hvis webshop pludselig eksploderer, står over for et reelt valg om at blive vækstorienteret. At lade være er også et valg. Brug typologien til at placere en case, ikke til at tvinge den ned i én kasse.

Hvorfor bliver man iværksætter?

Et af tallene her plejer at overraske: penge ligger langt nede på listen. Spørger man selvstændige selv, tegner der sig det samme mønster undersøgelse efter undersøgelse:

Motivation Andel af selvstændige
Uafhængighed – at være sin egen chef 65 %
Frihed til selv at tilrettelægge arbejdet 46 %
Fleksible arbejdstider 34 %
Økonomisk gevinst 16 %

Tabel 7.1: Hovedmotivationer bag valget om at blive selvstændig. De adspurgte kunne sætte flere krydser, så tallene summer ikke til 100 %. Procenterne svinger fra undersøgelse til undersøgelse; rækkefølgen er den robuste del.

Kun 16 procent peger på penge. Læg mærke til, hvor godt det matcher typologien: uafhængighed, frihed og fleksibilitet er livsstilsiværksætterens og håndværkerens sprog, mens den vækstorienterede exit-jæger er i klart mindretal, selvom netop den type fylder mest i medierne. Betyder det, at penge er ligegyldige? Nej. Pengene er bare sjældent motivet, men altid en forudsætning: virksomheden skal løbe rundt, ellers bliver friheden kort (regnestykket står i afsnit 7.3). Og "succes" er ikke ét tal. For tre af de fire typer måles den i noget andet end omsætningsvækst.

Hvad betyder iværksætterne for samfundet?

  • Innovation: nye virksomheder fornyer både produkter og produktionsprocesser (jf. innovationsformerne i afsnit 1.6).
  • Ændrede konkurrencemønstre: nye aktører udfordrer de etablerede på pris, kvalitet og service. Økonomen Joseph Schumpeter gav fænomenet sit berømte navn, kreativ destruktion: det nye vokser ved at fortrænge det gamle. Tænk på, hvad streamingtjenesterne gjorde ved videobutikkerne. Ubehageligt for de fortrængte, gavnligt for helheden.
  • Jobskabelse: nye virksomheder skaber arbejdspladser, og en lille håndfuld skaber uforholdsmæssigt mange: 221 nye højvækstvirksomheder stod for 4.400 årsværk i 2021-2024 (Danmarks Statistik). Til sammenligning starter der omkring 30.000 nye firmaer hvert år. Livsstilsvirksomheden med én ansat flytter mindre på statistikken, men er sin ejers hele arbejdsmarked.

Forudsætninger for succes – idéen er ikke nok

Definition

En forretningsidé er kernen i det, virksomheden vil tilbyde: hvilket produkt eller hvilken ydelse, til hvem, og hvordan det adskiller sig fra alternativerne. Den er grundlaget for alt det følgende, men kun grundlaget.

Så er vi ved sporets vigtigste advarsel: den gode idé er nødvendig, men langt fra tilstrækkelig. Idéen skal mødes af en stribe forudsætninger, som falder i tre bunker: kompetencer (både de faglige og de forretningsmæssige, for at kunne bage er ikke det samme som at kunne drive et bageri), ressourcer (kapital, råvarer, netværk til vejledning og støtte) og markedet (reel kundeinteresse, adgang til kunderne, kendskab til branchens lovgivning). Startup-fiaskoer skyldes sjældent, at idéen i sig selv var dum. Langt oftere manglede en forudsætning: ingen kunder ville betale prisen, kapitalen løb tør undervejs, eller ingen i teamet kunne finde ud af moms.

Eksempel

God idé, manglende forudsætning

En dygtig konditor med en fremragende kageopskrift har idéen og den faglige kompetence, men mangler kapital til et lokale, netværk til råvareleverandører og enhver anelse om fødevarekontrollens krav. Opskriften er måske Danmarks bedste; virksomheden åbner aldrig. Idéen fejlede ikke noget.

Vælger du startup-sporet, er det denne helhed, du skal kunne analysere: hele fagets værktøjskasse på én etablering, fra forretningsmodel over finansiering til vækst. Afsnittet her har givet dig fundamentet (type, motivation, forudsætninger); næste skridt er at omsætte idéen til en testbar model. Det gør afsnit 7.2, og det begynder med et eksperiment, der viste, hvad startups vinder ved at arbejde som forskere.

Tænk efter

  1. Find en iværksætter, du kender til, fra medierne, familien eller lokalområdet. Hvilken af de fire typer passer bedst, og hvad er dit belæg?
  2. Kun 16 % nævner økonomisk gevinst som hovedmotivation. Betyder det, at penge er ligegyldige? Brug skellet mellem motiv og forudsætning, og forklar, hvorfor svaret falder forskelligt ud for livsstilsiværksætteren og den vækstorienterede.
  3. Vælg én af forudsætningerne (fx kapital eller netværk) og beskriv konkret, hvordan manglen på netop den kan vælte en ellers god forretningsidé, gerne med et selvopfundet eksempel. Vurdér derefter: er netop den mangel let eller svær at rette op på, når virksomheden først er startet?