4.1

Kundesegmentering

…

I dette afsnit

  • Hvorfor virksomheder deler markedet op, og hvorfor du bliver segmenteret lige nu.
  • De fire segmenteringskriterier: geografiske, demografiske, psykografiske og adfærdsmæssige.
  • Minervamodellen: Danmarks berømteste livsstilssegmentering, dens akser, de fem farver og dens begrænsninger.
  • SMUK-modellen: værktøjet til at vælge det mest attraktive segment.
  • Udifferentieret, differentieret og koncentreret markedsføring: går virksomheden efter alle, flere eller ét segment?

Du er blevet segmenteret i dag. Sandsynligvis flere gange, og helt sikkert uden at blive spurgt. Reklamerne i dit feed er ikke de samme som i dine forældres. Algoritmen har for længst regnet ud, hvilken kasse du bor i: alder, postnummer, interesser, og hvor længe din tommelfinger tøvede over en sneaker-video i tirsdags. Det, algoritmerne gør automatisk i dag, har marketingfolk gjort i hånden siden 1950'erne. Den amerikanske marketingforsker Wendell Smith beskrev allerede i 1956 idéen om at dele ét stort marked op i mindre grupper med hver deres produktønsker. Logikken er ikke ond, bare praktisk: næsten ingen virksomhed har råd til at tale til alle på én gang, og et budskab til alle er som regel et budskab til ingen. Kunsten hedder segmentering, og den er fundamentet under resten af kapitlet.

Definition

Segmentering er processen, hvor virksomheden opdeler det samlede marked i mindre, mere ensartede grupper af kunder (segmenter), så den kan målrette produkt, pris, kommunikation og distribution mere præcist (se afsnit 4.3 om marketing-mixet). Et segment er en delmængde af markedet, hvor kunderne ligner hinanden på ét eller flere afgørende punkter.

De fire segmenteringskriterier

Der er fire klassiske måder at skære kagen på. De to første er lette at slå op, men siger mindst om kunden. De to sidste kræver mere af virksomheden og forklarer til gengæld, hvorfor der overhovedet bliver købt noget:

  • Geografiske kriterier: hvor kunden bor. Land, region, by eller landdistrikt. Simpelt at måle, men det siger kun lidt om, hvad kunden tænker. To naboer kan have identisk postnummer og diametralt modsat smag.
  • Demografiske kriterier (også kaldet socioøkonomiske): alder, køn, uddannelse, indkomst. Klassiske og lettilgængelige data, for tallene ligger klar hos Danmarks Statistik. Men stadig overfladisk: to 45-årige ingeniører med samme løn kan bruge deres penge på henholdsvis mountainbikes og modeltog.
  • Psykografiske kriterier (også kaldet livsstilskriterier): værdier, kultur, interesser og livsstil. Det er det mest krævende kriterium at afdække, for det forudsætter spørgeskemaer og interviews. Til gengæld er det her, du finder forklaringen på hvorfor kunden køber. Det er også her, Minervamodellen nedenfor hører hjemme.
  • Adfærdsmæssige kriterier: hvordan kunden faktisk handler. Fx discountsegmentet (køber billigst muligt), højkvalitetssegmentet (betaler gerne mere) og de politiske forbrugere (vælger efter etik og bæredygtighed). Hertil kommer loyaliteten: bliver kunden ved det samme mærke år efter år, eller skiftes der mærke, hver gang tilbudsavisen falder ind ad døren? Også det er adfærd (mere om brandloyalitet i afsnit 4.4). Tidligere var adfærd besværlig at følge. I dag registrerer webshops, apps og betalingskort den nærmest af sig selv, og det er en stor del af forklaringen på, at netop dette kriterium fylder mere og mere.
Kriterium Eksempel på variabel Styrke
Geografisk Land, region, by/landdistrikt Let at måle
Demografisk Alder, køn, uddannelse, indkomst Lettilgængelige data
Psykografisk Livsstil, værdier, kultur, interesser Forklarer motiverne
Adfærdsmæssig Discount / højkvalitet / politisk forbrug / loyalitet Forudsiger købsmønstre

Tabel 4.1: De fire segmenteringskriterier

Eksempel

Ét risteri, tre poser

Et kafferisteri kan ramme discountsegmentet med en billig kaffe under butikkens eget mærke, højkvalitetssegmentet med single origin (bønner fra ét bestemt dyrkningsområde) til det tredobbelte og de politiske forbrugere med Fairtrade og økologi. Tre poser, tre priser, tre budskaber. Der skal altså ikke tre virksomheder til at betjene tre segmenter, kun én, der har forstået, at kunderne vil noget forskelligt med den samme morgenkaffe.

Hvorfor segmentere? Fire gevinster

  • Virksomheden opdager nye muligheder, altså segmenter, som ingen konkurrent har fået øje på eller betjener ordentligt.
  • Den holder fokus på en bestemt målgruppe i stedet for at sprede sig for tyndt ud over alle.
  • Den bruger ressourcerne rigtigt, så reklamekronerne (afsnit 4.5) rammer dem, der kunne finde på at købe.
  • Den finder det mest profitable marked, ikke nødvendigvis det største (mere om det under SMUK).

Minervamodellen: danskerne i fem farver

Danmarks mest berømte segmenteringsmodel er et stykke hjemmelavet sociologi. I 1990'erne stillede sociologen Henrik Dahl og analysefirmaet AIM over 200 spørgsmål til omkring 20.000 repræsentativt udvalgte danskere om deres forbrug, holdninger og værdier. Resultatet blev Minervamodellen: et koordinatsystem med to akser, lodret moderne mod traditionel og vandret idealistisk mod materialistisk, og med fire farvede segmenter plus et gråt i midten:

  • Det blå segment (moderne + materialistisk): karriere, forbrug, status. Typisk højere uddannelse og indkomst, og en forkærlighed for ting, der signalerer succes.
  • Det grønne segment (moderne + idealistisk): værdier, fællesskab, bæredygtighed. Ofte lige så veluddannet og velbetalt som det blå, men bruger pengene på noget andet. Køber gerne økologisk og fortæller gerne om det.
  • Det rosa segment (traditionel + idealistisk): hjemmet, familien og lokalsamfundets trygge rammer. Tillid til det velkendte.
  • Det violette segment (traditionel + materialistisk): arbejdet er et middel, ikke et mål. Fritid, forbrug og afslapning tæller.
  • Det grå segment (midten): især unge, der endnu ikke har lagt sig fast, plus dem, der simpelthen ikke passer i kasserne.

Minervamodellen står ikke helt alene. Den er beslægtet med den internationale RISC-model, og du vil derfor også kunne møde den under navnet Mini-Risc. Dahl udgav resultaterne i bogen Hvis din nabo var en bil (1997).

MODERNE TRADITIONEL IDEALISTISK MATERIALISTISK Det grønne Værdier og fællesskab Bæredygtighed Det blå Karriere og status Forbrug som signal Det rosa Hjem og familie Det trygge og velkendte Det violette Fritid og afslapning Arbejdet er et middel Det grå de uafklarede
Figur 4.1: Minervamodellen. Akserne krydser hinanden, så to kunder med samme alder og indkomst sagtens kan lande i hver sit hjørne

Definition

Minervamodellen er en dansk livsstilssegmenteringsmodel (Henrik Dahl/AIM, 1990'erne), der inddeler forbrugere efter værdier og livsstil på to akser, moderne/traditionel og idealistisk/materialistisk, i fire farvesegmenter (blå, grøn, rosa, violet) plus et gråt midtersegment.

Modellens styrke ligger dér, hvor de demografiske kriterier kommer til kort: to kunder med samme alder og indkomst kan bo i hver sin ende af værdikortet. Den ene køber elbil af klimahensyn (grøn), den anden køber den samme elbil, fordi den accelererer hurtigere end naboens (blå). Samme produkt, to vidt forskellige reklamer.

Nyere viden

Brug Minervamodellen med kritisk sans. Den bygger på data fra 1990'erne og er dermed ældre end både smartphonen og de sociale medier. Kritikere påpeger desuden, at livsstilssegmenter er statiske kasser, mens virkelige mennesker skifter adfærd fra situation til situation: den samme person kan lægge økologi i kurven om onsdagen og booke den billigste charterrejse om torsdagen. I praksis er Minerva da også afløst af Gallup Kompas fra Kantar Gallup, der hviler på samme grundidé, men er mere finmasket og opdateres løbende. Modellen er stadig glimrende til at tænke med, men professionelle supplerer den i dag typisk med adfærdsdata i realtid (dem fra din tommelfinger i indledningen).

SMUK-modellen: og hvad så nu?

Segmenteringen deler markedet op. Men så står virksomheden med fire-fem segmenter og ét spørgsmål: hvem skal vi gå efter? Det segment eller de segmenter, valget falder på, kaldes virksomhedens målgruppe (risteriet ovenfor valgte tre). Til selve valget bruges SMUK-modellen, hvor hvert segment vurderes på fire kriterier:

  • S: Segmentets størrelse (og vækst). Hvor stort er segmentet, og vokser det eller skrumper det? Et lille segment i kraftig vækst kan være mere attraktivt end et stort, der siver.
  • M: Muligheder for bearbejdning. Kan virksomheden overhovedet nå segmentet effektivt med sin markedsføring og sine salgskanaler?
  • U: Udgifter ved bearbejdning. Hvad koster det at betjene segmentet? Nogle segmenter kræver dyre kanaler eller høj service, der æder fortjenesten.
  • K: Konkurrencesituationen. Hvor hård er kampen om netop dette segment? Det største segment er ofte også det, alle andre slås om (jf. Five Forces, afsnit 2.3).

Definition

SMUK-modellen vurderer segmenter på Størrelse (og vækst), Muligheder for bearbejdning, Udgifter ved bearbejdning og Konkurrencesituation, med det formål at vælge de segmenter, der er mest attraktive for virksomheden at satse på.

Ét, flere eller alle segmenter?

SMUK viser, hvilke segmenter der er mest attraktive. Men virksomheden skal også beslutte, hvor mange af dem den vil gå efter. Der er tre klassiske svar:

  • Udifferentieret markedsføring: virksomheden ser bort fra forskellene mellem segmenterne og bruger ét marketing-mix over for hele markedet. Det er billigt, fordi der kun skal laves ét produkt og én kampagne, men det kræver en vare, som næsten alle vil have på samme måde, fx almindeligt køkkensalt. Husk indledningen: et budskab til alle bliver let et budskab til ingen, og derfor er strategien sjælden.
  • Differentieret markedsføring: virksomheden går efter flere segmenter med et særskilt marketing-mix til hvert. Risteriets tre poser er netop det. Den rammer bredt og præcist på én gang, men hvert ekstra mix koster: flere varianter, flere kampagner og mere at holde styr på.
  • Koncentreret markedsføring: virksomheden satser alt på ét segment, en niche, og prøver at blive den bedste dér. Det passer til en lille virksomhed med få ressourcer, fx et bryggeri, der kun laver glutenfri øl. Til gengæld ligger alle æg i én kurv: skrumper segmentet, eller kommer en stor konkurrent ind på det, er der intet at falde tilbage på.

Valget hænger sammen med SMUK. Er det dyrt at bearbejde hvert segment (U), eller er kampen om de store segmenter hård (K), trækker det mod koncentreret markedsføring. Klarer flere segmenter sig godt i SMUK, og har virksomheden råd til et mix til hvert, kan differentieret markedsføring betale sig.

Pas på

Hold processens to trin adskilt: segmenteringskriterierne (og Minervamodellen) bruges til at opdele markedet, mens SMUK-modellen bruges bagefter til at vurdere og vælge mellem segmenterne. En klassisk eksamensfejl er at kaste alle modellerne i én gryde. Rækkefølgen er: del op, vurdér, vælg målgruppe (og dermed hvor mange segmenter), og læg først derefter både positionen (afsnit 3.2) og marketing-mixet (afsnit 4.3) til rette efter den målgruppe.

Tænk efter

  1. Vælg en virksomhed, du kender. Hvilket af de fire segmenteringskriterier tror du er vigtigst for den, og hvilket Minerva-segment sigter dens markedsføring mest tydeligt efter?
  2. Find et produkt, der bevidst sælges til både discountsegmentet og højkvalitetssegmentet under to forskellige mærker eller varianter. Hvorfor holder producenten de to adskilt?
  3. Brug SMUK-modellen på to segmenter for en fiktiv energidrik: "gamere 15-25 år" og "motionister 30-50 år". Ville du gå efter det ene, det andet eller begge (koncentreret eller differentieret markedsføring), og hvilket af de fire SMUK-kriterier blev udslagsgivende?