2.1

Makroøkonomiske rammevilkår (STEEPLE)

…

I dette afsnit

  • Hvad STEEPLE-analysen er, og hvorfor virksomheden ikke selv kan kontrollere de faktorer, den kortlægger.
  • De syv bogstaver (Social, Technological, Economic, Environmental, Political, Legal, Ethical) med danske eksempler.
  • Forskellen på muligheder og trusler, og hvorfor samme faktor kan være begge dele.
  • Hele akronym-familien fra Aguilars ETPS (1967) over PEST til PESTEL og STEEPLE, og hvorfor navnene er konvention, ikke videnskab.
  • PESTEL er den version, du møder på universitetet, og forskellen er ét bogstav.

I oktober 2011 gjorde Danmark noget, intet andet land i verden havde gjort før: vi indførte en fedtafgift. Smør, ost, kød. Alt med mættet fedt blev dyrere fra den ene dag til den anden, og fødevareproducenter og supermarkeder måtte lægge priser, systemer og sortiment om. Femten måneder senere afskaffede Folketinget afgiften igen, og så måtte de samme virksomheder rulle det hele tilbage. Ingen af dem havde gjort noget forkert. Ingen af dem havde besluttet det. Verden omkring dem ændrede sig bare, to gange på lidt over et år. Det er den slags, dette afsnit handler om: kræfterne, der påvirker virksomheden udefra, og som ingen direktør selv bestemmer over. Til at kortlægge dem bruger vi en model med et navn, der lyder som en stavefejl: STEEPLE.

Definition

STEEPLE-analysen kortlægger de eksterne, samfundsmæssige forhold i virksomhedens omverden, som virksomheden ikke selv kontrollerer, men som den er nødt til at forholde sig til. Bogstaverne står for Social, Technological, Economic, Environmental, Political, Legal og Ethical. Modsat SWOT (se afsnit 2.4), der også ser på interne forhold, er STEEPLE udelukkende ekstern.

Samlet kalder man de her forhold virksomhedens rammevilkår: de spilleregler, samfundet sætter op, uanset hvad den enkelte virksomhed mener om dem. Bemærk, at "kontrollerer ikke" ikke betyder "kan ikke påvirke": fedtafgiften blev blandt andet afskaffet efter hårdt pres fra fødevareerhvervet. En virksomhed kan altså forsøge at flytte et rammevilkår. Den kan bare ikke selv beslutte det.

Formålet er at identificere muligheder (eksterne faktorer, der påvirker virksomheden positivt) og trusler (dem, der påvirker den negativt). Resultatet leverer direkte input til O- og T-felterne i en SWOT-analyse (afsnit 2.4). Man kan sige, at STEEPLE er radaren: den opdager, hvad der er på vej. Hvad virksomheden så gør ved det, er de senere afsnits problem.

VIRKSOMHEDEN kontrollerer intet af det her S · SOCIAL T · TECHNOLOGICAL E · ECONOMIC E · ENVIRONMENTAL P · POLITICAL L · LEGAL E · ETHICAL Forbrugere, vaner og trends Ny teknologi Konjunktur, inflation, renter Miljø og klima Politiske beslutninger Love og regler Normer og værdier
Figur 2.1: STEEPLE-analysen. Syv kræfter udefra, én virksomhed i midten der kun kan tilpasse sig

De syv faktorer

Syv bogstaver lyder af meget, men de er lette at huske, når du ser logikken: de dækker tilsammen hele det samfund, virksomheden svømmer rundt i, fra forbrugertrends til Folketinget. Til gengæld overlapper bogstaverne. Tag producentansvaret for emballage: siden 1. oktober 2025 skal omkring 41.000 danske virksomheder betale et gebyr for den emballage, de sender på markedet, og gebyret er graderet efter, hvor miljøvenlig emballagen er. Den ene regel er politisk, juridisk og miljømæssig på én gang. Det afgørende er, at faktoren kommer på listen, ikke hvilken skuffe den ender i.

Social

Sociokulturelle og demografiske forhold: forbrugeradfærd, uddannelsesniveau, livsstil og trends. Mennesker ændrer vaner, og virksomheder, der ikke opdager det i tide, ender som grammofonpladeforretninger.

Eksempel

Flere danskere vælger fleksitarisk kost

Fleksitarer spiser mest plantebaseret, men skærer ikke kødet helt væk. En måling fra Coop Analyse og Dansk Vegetarisk Forening satte i 2025 andelen af danskere, der spiser fleksitarisk, pescetarisk, vegetarisk eller vegansk, til 18 %. Kødsalget er ikke styrtdykket, men efterspørgslen har flyttet sig nok til, at både producenter og supermarkeder udvider sortimentet af plantebaserede varer. Én social trend, to fortegn: en forretningsmulighed for nogle, en trussel for andre.

Technological

Teknologisk udvikling gør nogle virksomheder hurtigere og billigere, og andre overflødige. Videobutikkerne forsvandt ikke, fordi de blev dårligere til deres arbejde, men fordi streaming flyttede markedet væk under dem. Den slags kan man sjældent forhandle sig ud af, men man kan se det komme.

Eksempel

Klarnas chatbot og de 700 job

I februar 2024 meddelte den svenske betalingsvirksomhed Klarna, at dens nye AI-assistent allerede i første måned klarede to tredjedele af kundernes chats. Det svarede ifølge Klarna til arbejdet for 700 fuldtidsansatte. For Klarna var teknologien en mulighed for at spare omkostninger, for kundeservicemedarbejderne en trussel mod jobbet. Historien har en efterskrift: i maj 2025 erkendte direktøren, at man var gået for langt, fordi kvaliteten led, og Klarna begyndte igen at ansætte mennesker til kundeservicen. At teknologien kom, var let at se. Hvor meget den kunne erstatte, var sværere.

Economic

Den samfundsøkonomiske situation: inflation (at priserne generelt stiger, så pengene rækker til mindre), arbejdsløshed, renteniveau og konjunktur, altså om økonomien som helhed er i fremgang eller tilbagegang.

Eksempel

Høj inflation og rentestigninger 2022-2023

Danske byggevirksomheder oplevede faldende ordrer, da private forbrugere udskød renoveringsprojekter på grund af dyrere lån og stigende priser. DI Byggeri opgjorde i sin efterårsprognose 2023 faldet i boliginvesteringerne til omkring 12 % for året og ventede, at beskæftigelsen i branchen ville falde med 6.000 personer året efter.

Environmental

Miljø og klima: virksomheder påvirker miljøet, og miljøet påvirker dem tilbage. Kunder, investorer og lovgivere måler dem i stigende grad på det (kravene om bæredygtighedsrapportering ser vi nærmere på i afsnit 8.2).

Eksempel

Stormfloden i oktober 2023

Da vandet den 20.-21. oktober 2023 stod ind over kysterne i Sønderjylland, på Fyn og i Lolland-Falster, blev der anmeldt over 3.300 stormflodsskader. Havne, campingpladser og butikker tæt på vandet betalte prisen for et vejrfænomen, de ikke havde nogen indflydelse på. Samme faktor gav til gengæld travlhed hos entreprenører, der laver klimasikring.

Political

Politiske beslutninger og prioriteringer: politisk stabilitet, arbejdsmarkedspolitik, skatter og afgifter. Fedtafgiften fra indledningen bor her: indført af politikere, afskaffet af politikere, og virksomhederne kunne ikke gøre andet end at tilpasse sig. Begge gange.

Eksempel

Tobaksafgiften sendte kunderne sydpå

Med finansloven for 2020 hævede et politisk flertal tobaksafgiften, så en pakke cigaretter gik fra omkring 41 kr. til cirka 55 kr., og i januar 2022 videre til omkring 60 kr. Beregninger pegede på, at grænsehandlen med cigaretter derefter ville vokse med over en milliard kroner om året. Kioskerne i Sønderjylland havde ikke gjort noget anderledes; de mistede bare kunderne til den anden side af grænsen.

Love og regler, virksomheden skal overholde. Forskellen på Political og Legal kan drille: Political er de politiske vinde og beslutninger; Legal er de konkrete regler, der står i lovbogen, og som du kan få bøder for at bryde.

Eksempel

GDPR

EU's databeskyttelsesregler tvang stort set alle danske virksomheder til at ændre, hvordan de indsamler og opbevarer kundedata. Bøderammen går op til 4 % af den globale årsomsætning, så det er ikke en regel, man overser to gange.

Ethical

Etiske normer og værdier i samfundet, som påvirker virksomhedens adfærd og omdømme, også dér hvor loven ikke stiller krav. Etikken løber ofte foran lovgivningen: det, der er lovligt i dag, kan koste dyrt i omdømme i morgen.

Eksempel

Buræggene forsvandt før loven

Fra 2016 begyndte de store danske supermarkedskæder at fjerne buræggene fra hylderne, og omkring 2020 var de stort set væk fra butikkerne. Ingen lov krævede det: kunderne ville bare ikke længere købe æg fra høns i bur. Først bagefter besluttede politikerne at udfase produktionen af buræg i Danmark. Ægproducenter, der havde satset på bure, mistede altså deres afsætning, mens burægene endnu var helt lovlige.

Bogstav Faktor Kort forklaring
SSocialForbrugeradfærd, uddannelse, livsstil, trends
TTechnologicalNy teknologi: optimerer nogle, truer andre
EEconomicInflation, arbejdsløshed, konjunktur
EEnvironmentalMiljøpåvirkning, klima, bæredygtighed
PPoliticalPolitisk stabilitet, skatter, afgifter
LLegalLove og regler virksomheden skal følge
EEthicalSamfundets normer og værdier

Tabel 2.1: De syv STEEPLE-faktorer i overblik

Muligheder og trusler

Hver faktor vurderes som en mulighed eller en trussel for den konkrete virksomhed. Og så afsnittets vigtigste pointe: samme faktor kan være begge dele på samme tid. Oftest fordi to virksomheder rammes forskelligt: AI i kundeservice er en mulighed for virksomheden, der bruger den til at sænke omkostninger, og en trussel for callcenteret, hvis forretningsmodel den udhuler. Men det sker også inden for den samme virksomhed, som når stigende renter både gør dens egne lån dyrere og presser en gældsat konkurrent ud af markedet. En faktor har ikke et fortegn i sig selv; fortegnet afhænger af, hvem du er.

Deraf en huskeregel om, hvornår du skriver hvad. Selve kortlægningen kan sagtens laves for en hel branche: "hvilke syv slags kræfter former vilkårene for dansk detailhandel?" er et fornuftigt spørgsmål, og brancheanalyser laves sådan hele tiden. Men fortegnet kan du ikke sætte på uden en virksomhed at sætte det på. Skriver du "stigende renter er en trussel" uden at sige for hvem, har du sagt noget om vejret, ikke om en virksomhed. Vurderingen hører derfor sammen med en bestemt virksomhed, og det er også dér, den ender: i O- og T-felterne i virksomhedens SWOT (afsnit 2.4).

Pas på

STEEPLE forveksles ofte med SWOT eller Five Forces. Hold dem skarpt adskilt: STEEPLE ser kun på eksterne, samfundsmæssige forhold (makro-niveau). Five Forces (afsnit 2.3) ser også eksternt, men på branche-specifikke forhold: konkurrenter, leverandører, kunder. SWOT (afsnit 2.4) samler både interne og eksterne forhold i én model. De tre er lag i den samme omverdensanalyse, ikke konkurrenter til hinanden.

PEST, PESTEL, STEEPLE: en model med flere navne end bogstaver

Til sidst et praktisk problem, der ellers kommer til at drille dig resten af din uddannelse. Hvis du googler modellen, finder du den under mindst fem navne: PEST, PESTLE, PESTEL, STEEP og STEEPLE. Hollandske lærebøger har oven i købet en variant til, DESTEP, hvor D'et står for demografi. Det ligner kaos, og det er det til dels også. Men der gemmer sig en fornuftig historie bag.

Modellen stammer fra Harvard-professoren Francis Aguilar, der i 1967 udgav bogen Scanning the Business Environment, et af de første systematiske forsøg på at "scanne" virksomhedens omverden. Hans forkortelse var ETPS: Economic, Technical, Political, Social. Fire faktorer, ét akronym, ingen kunne udtale det. I begyndelsen af 1970'erne dukkede varianten STEP op, oftest tilskrevet den amerikanske analytiker Arnold Brown, og siden har konsulenter og lærebogsforfattere byttet videre rundt: STEP blev til PEST, og efterhånden som miljø, lovgivning og etik voksede i betydning, kom E'erne og L'et til. Indholdet voksede med virkeligheden; navnet fulgte bare med i tilfældig rækkefølge.

Pointen er, at der ikke findes fagligt belæg for, at én bogstavrækkefølge analyserer bedre end en anden. Rækkefølgen er konvention, på linje med at diskutere, om man siger "kvart over" eller "femten minutter over". Denne bog bruger STEEPLE, fordi den giver etikken sit eget bogstav (mere om det i boksen nedenfor). Men læser du videre på universitetet, vil du næsten med garanti møde PESTEL. Det er den dominerende variant i de akademiske strategi-lærebøger. Heldigvis kan du den allerede: PESTEL er STEEPLE minus etik-E'et, i en anden rækkefølge. Kan du den ene, kan du den anden.

Nyere viden

Etik-E'et, det bogstav der adskiller STEEPLE fra PESTEL, er samtidig det mest omdiskuterede. De fleste strategilærebøger klarer sig uden, og argumentet imod det er, at etik allerede gennemsyrer de andre faktorer: forbrugernes etiske krav er Social, miljøetik er Environmental, og meget etik ender som Legal, når lovgiverne følger med. Forsvarerne svarer, at netop fordi etikken løber foran lovgivningen, fortjener den sin egen plads i analysen. En virksomhed, der kun holder øje med lovbogen, opdager shitstormen for sent. Der er ikke noget facit, men kan du argumentere for begge positioner, står du stærkt til eksamen.

Tænk efter

  1. Vælg en virksomhed, du kender. Find mindst ét eksempel på hver af de syv STEEPLE-faktorer, der påvirker netop den virksomhed, og markér for hver, om det er en mulighed eller en trussel.
  2. Hvorfor tror du, at Environmental, Legal og Ethical er kommet til siden Aguilars oprindelige fire faktorer fra 1967? Hvad siger det om, hvordan samfundet har ændret sig?
  3. Find en faktor, der samtidig er en mulighed for én virksomhed og en trussel for en anden. Sig, hvilket af de syv bogstaver den hører under, og forklar, hvorfor fortegnet afhænger af virksomheden.