6.3

Ledelsesformer og lederstilarter

…

I dette afsnit

  • Hawthorne-mysteriet: eksperimentet hvor produktiviteten steg, uanset hvad forskerne gjorde.
  • Leder vs. manager, trækteorien og lederprototyper.
  • Taylor og Mayo: to modsatte menneskesyn, der stadig lever i enhver virksomhed.
  • Ledelsesstile: autoritær/demokratisk/laissez faire (Lewins eksperiment), Blake og Mouton og situationsbestemt ledelse.
  • Adizes' fire ledertyper, værdibaseret ledelse, de fem magtbaser og konfliktens rolle.

I 1920'erne satte forskere sig for at måle noget tilsyneladende simpelt på Western Electrics Hawthorne-fabrik uden for Chicago: hvor meget bedre arbejder folk, når lyset i fabrikshallen bliver bedre? De skruede op for belysningen, og produktiviteten steg. Fint. Men så, som kontrol, skruede de ned for lyset igen, og produktiviteten steg også. Efter sigende steg den, næsten uanset hvad forskerne fandt på. Mysteriet gik i arv til psykologen Elton Mayo, hvis forklaring blev berømt: det var aldrig lyset. Det var opmærksomheden. Arbejderne ydede mere, fordi nogen for en gangs skyld interesserede sig for dem. Den indsigt fødte en hel skole i ledelsestænkning, Human Relations, og er grunden til, at dette afsnit findes. For hvis mennesker ikke bare er maskiner, der reagerer på løn og lys, hvad er god ledelse så? (Og bare rolig: historien om Hawthorne har et twist til sidst i afsnittet, som de færreste lærebøger fortæller.)

Leder eller manager?

Første skridt er en klassisk skelnen i ledelsesforskningen, som blandt andet Bass og Stogdills store håndbog om ledelse gennemgår. Den rydder op i to ord, der ofte blandes sammen:

ManagerLeder
Magt via stillingsbetegnelse og formel uddannelse Magt via evnen til at påvirke andre: personlige kompetencer og erfaring
Håndterer udstukne opgaver, når delmål, styrer projekter effektivt Visionær og strategisk, sætter langsigtede mål
Organiserer teams, lægger budgetter, sætter deadlines Ser styrker, svagheder og nye markeder; inspirerer og motiverer

Tabel 6.5: Manager vs. leder (Bass & Stogdill)

Vigtig pointe: det er to funktioner, ikke to slags mennesker. Samme person kan være begge dele, og en organisation har brug for begge: manageren får toget til at køre til tiden, lederen afgør, om det kører det rigtige sted hen.

Trækteorien – jagten på lederens DNA

Ledelsesforskningens første store projekt var at finde de medfødte træk, der adskiller ledere fra alle os andre: intelligens, dominans, selvsikkerhed, energi. Resultatet efter årtiers forskning? Ingen fast liste holder. Der findes fremragende stille ledere og elendige karismatiske. Til gengæld opdagede man noget andet interessant: lederprototypen, den mentale forestilling, vi hver især har om, hvordan "en rigtig leder" ser ud. Den varierer fra person til person og fra kultur til kultur: dominans, som værdsættes i nogle landes ledelseskultur, falder typisk til jorden i Danmark, hvor idealet er dialog og kort magtdistance (lille afstand mellem chef og medarbejder). Lederskab ligger, viser det sig, i høj grad i beskuerens øjne.

Taylor: produktivitet frem for alt

Definition

Scientific Management (taylorisme), efter Frederick Winslow Taylor (1856-1915): ledelse, der optimerer produktiviteten gennem standardiserede arbejdsprocesser, skematiske jobbeskrivelser og økonomiske incitamenter (akkordløn, altså løn pr. produceret styk). Menneskesynet: arbejderen er doven, men rationel og egennyttemaksimerende. Kan han se en gevinst, arbejder han hurtigere.

Taylor målte arbejdsprocesser med stopur, fandt "den bedste måde" og betalte folk for at følge den. Det lyder koldt, og det var det, men det virkede på fabriksgulvet, og tankegangen lever i bedste velgående i enhver virksomhed med manualer, standarder og bonusordninger. Husk McDonald's-køkkenet fra afsnit 6.1: det er Taylor med friturekurv.

Mayo: mennesket bag maskinen

Og så tilbage til Hawthorne. Mayos konklusion vendte Taylors verden på hovedet: positiv opmærksomhed øger motivation og produktivitet, fordi mennesker er sociale væsner og ikke rationelle maskiner. Lederens opgave ifølge Mayo: anerkend individets behov for at høre til i en gruppe (fx gennem deltagelse i planlægningen af arbejdet), hold øje med både de formelle og uformelle grupper (så de ikke modarbejder organisationen), og giv konstruktiv feedback. Taylor og Mayo står tilbage som ledelsesteoriens to poler, økonomi mod anerkendelse, og meget af den senere teori kan læses som forsøg på at finde balancen mellem dem. (Menneskesynene får deres fortsættelse i motivationsteorien: X/Y, Maslow og Herzberg venter i afsnit 6.4.)

Tre ledelsesstile – og drengeklub-eksperimentet

De tre klassiske ledelsesstile stammer fra et af psykologiens mest charmerende eksperimenter: i 1939 organiserede Kurt Lewin og hans kolleger Lippitt og White hobbyklubber for 10-årige drenge og udsatte dem på skift for tre slags voksne ledere. Resultatet blev skabelonen for al senere snak om ledelsesstil:

LedelsesstilKendetegn
Autoritær Bygger på magtposition. Lederen træffer alle beslutninger; afstand til gruppen; direkte kritik. I Lewins forsøg: høj produktion, men kun mens lederen kiggede, og med dårlig stemning til følge.
Demokratisk Dialog og inddragelse; saglig, konstruktiv kritik. I Lewins forsøg producerede grupperne omtrent lige så meget som under den autoritære leder, men arbejdet fortsatte, når lederen gik, og stemningen var den bedste.
Laissez faire Passiv ledelse: lederen sætter mål, gruppen leder sig selv. Kræver en gruppe, der kan samarbejde. Kan fungere i kreative miljøer med erfarne fagfolk; i Lewins forsøg nåede laissez faire-grupperne mindst af de tre.

Tabel 6.6: De tre klassiske ledelsesstile (Lewin, Lippitt & White, 1939)

Blake og Moutons Leadership Grid

Blake og Mouton målte lederadfærd på to dimensioner, opgaveorientering (fokus på resultater) og relationsorientering (fokus på mennesker), i et gitter fra 1 til 9 på hver akse (se Figur 6.6). Midt i feltet ligger 5,5, hvor lederen gør lidt af begge dele og ingen af delene helhjertet. Blake og Moutons påstand: 9,9-lederen, der scorer højt på begge, er altid bedst, uanset virksomhed. Det lyder besnærende. Men kritikken kom prompte og rammer præcist: findes der virkelig én bedste ledelsesadfærd til både brandstationen, børnehaven og børsen? Det spørgsmål leder direkte til næste model.

159 159 Forarmet ledelse Opgavelederen Countryclub-ledelse Midtervejsledelse Teamlederen (1,1) (9,1) (1,9) (5,5) (9,9) OPGAVEORIENTERING → RELATIONSORIENTERING →
Figur 6.6: Blake og Moutons Leadership Grid. Hver leder placeres efter, hvor højt vedkommende scorer på opgave og relation. Blake og Moutons påstand er, at teamlederen i 9,9 altid er bedst. Det er netop dét, situationsbestemt ledelse gør op med.

Situationsbestemt ledelse (Hersey og Blanchard)

Definition

Situationsbestemt ledelse: der findes ikke én ideel ledelsesstil. Den rette stil afhænger af medarbejderens modenhed i den konkrete opgave (kompetence og vilje). Lederen bevæger sig typisk gennem fire stile: instruerende (ny medarbejder uden rutine), coachende, støttende og uddelegerende (erfaren, motiveret medarbejder).

Konsekvensen er lige så enkel, som den er krævende: den samme leder skal bruge forskellig stil til forskellige medarbejdere, og til den samme medarbejder på forskellige tidspunkter. Den første dag på jobbet kalder på instruktion; tre år senere ville samme instruktion opleves som fornærmende mikrostyring. God ledelse er med andre ord mindre et spørgsmål om personlighed end om evnen til at aflæse, hvad situationen kræver.

Teamledelse – Adizes' fire ledertyper

Ledelseskonsulenten Ichak Adizes drog den logiske konsekvens af trækteoriens fallit: hvis ingen enkeltperson besidder alle lederegenskaber, må ledelse være en holdsport. Han beskrev fire ledertyper, som vi alle rummer i forskellig blanding, men ingen mestrer alle fire:

TypeFokus
ProducentenEffektivitet og resultater: får tingene gjort nu
EntreprenørenNyskabelse og kreativitet: ser mulighederne forude
AdministratorenRegler og systemer: skaber orden og struktur
IntegratorenDet sociale system: bygger sammenhold og kultur

Tabel 6.7: Adizes' fire ledertyper

Eksempel

Lego 2004: for meget entreprenør

Omkring 2004 var Lego tæt på at gå konkurs. Virksomheden havde kastet sig over det ene nye eventyr efter det andet, forlystelsesparker, computerspil og legetøj langt fra klodsen, og de færreste af dem tjente penge. Ejerfamilien gjorde den 35-årige Jørgen Vig Knudstorp, en tidligere McKinsey-konsulent, til den første direktør uden for familien. Han skar antallet af forskellige klodselementer omtrent til det halve, solgte aktiemajoriteten i Legoland-parkerne og fik styr på tallene. Set med Adizes' briller havde Lego rigeligt med entreprenør og alt for lidt administrator. Bemærk, at medicinen ville have været gift på et andet tidspunkt: fire administratorer i direktionen giver upåklagelig bogføring over en virksomhed, der er holdt op med at finde på noget.

Værdibaseret ledelse

Hvor Taylor styrede med regler, styrer værdibaseret ledelse med et fælles værdigrundlag: en referenceramme, der påvirker adfærden i retning af virksomhedens idealer, uden en regel for hver situation. Værdierne kan forankres oppefra og ned (direktionen formulerer og udmelder) eller nedefra og op (alle medarbejdere involveres i formuleringen). Og formålet med værdiarbejdet kan være tre ret forskellige ting: branding (værdierne kommunikeres udadtil), værdistyring (værdierne bruges reelt som beslutningsgrundlag og indarbejdes i kulturen gennem traditioner, ritualer og fortællinger over år) eller debat (værdierne er afsæt for løbende diskussion og refleksion i organisationen). Ledelsesforskeren Mette Lund Kristensen fra Syddansk Universitet advarer mod at tro, at værdierne i sig selv løser noget: det er processen, hvor ledere og medarbejdere taler om dem, der gør gavn. En god værdi er derfor et pejlemærke med plads til fortolkning, som holdes levende gennem løbende debat, ikke en administrativ regel.

Pas på

Værdibaseret ledelse er ikke det samme som at hænge en plakat med ordene "ambitiøs, innovativ og ordentlig" op i kantinen. Testen er, om værdierne reelt bruges, når der træffes svære beslutninger, eller om de kun bor i årsrapporten. Plakat-udgaven er branding-tilgangen i sin tommeste form, og medarbejdere gennemskuer den bemærkelsesværdigt hurtigt.

De fem magtbaser

Definition

De fem magtbaser (socialpsykologerne French og Raven, 1959) er de kilder, en leder kan trække på for at få andre til at handle: belønningsmagt (love/give belønning), tvangsmagt (true med/give straf), legitim magt (positionen, brugt positivt til at hjælpe andre eller negativt til at true sig til mere), ekspertmagt (værdifuld viden, andre ikke har) og karismatisk magt (personligheden, hvor andre identificerer sig med lederen).

Det interessante er, hvad de forskellige baser udløser hos medarbejderne: ekspertmagt, positiv legitim magt og karisma skaber engagement, hvor folk gerne vil. Belønning, tvang og negativ legitim magt skaber i bedste fald villighed, hvor folk gør det, men kun det. Og belønning eller tvang anvendt klodset skaber direkte modstand. Læg mærke til asymmetrien: de magtbaser, der er billigst at bruge (løfter og trusler), køber den svageste form for opbakning.

Konflikt – hverken for lidt eller for meget

For lidt konflikt ødelægger kreativiteten, innovationsevnen og beslutsomheden. For meget konflikt fører til magtkampe, utilfredshed og personaleflugt.

Modstand mod ledelse er ikke pr. definition et problem. I en åben kultur er modmagt en konstruktiv kraft, der udvikler organisationen og skærper beslutningerne; i en lukket kultur bliver den til destruktive magtkampe. Lederens opgave er derfor ikke at udrydde konflikter, for det ville kvæle al kritisk tænkning, men at holde dem i det produktive mellemleje og tage hånd om dem gennem dialog, før de eskalerer.

Nyere viden

Og så det lovede twist: i 2011 opsporede økonomerne Steven Levitt og John List de originale data fra Hawthorne-fabrikkens belysningsforsøg, data, som alle troede var gået tabt, og som aldrig var blevet ordentligt analyseret. Deres konklusion: flere af de berømte mønstre i historien er en myte. Produktivitetsudsvingene fulgte snarere ugedage og arbejdsrytmer end lysændringerne, og den dramatiske "produktiviteten steg uanset hvad"-fortælling holdt ikke i den form, lærebøgerne har gengivet den i årtier. Betyder det, at Mayo tog fejl af alt? Nej. Der var svage spor af effekten, og Human Relations-skolens kerneindsigt (at opmærksomhed, trivsel og sociale relationer påvirker præstation) står solidt på senere forskning. Men historien er en glimrende påmindelse, som gælder hele dette kapitel: jo bedre en anekdote lyder, jo mere grund er der til at tjekke dataene bag den.

Tænk efter

  1. Find en leder, du kender fra job, sport eller forening. Er vedkommende mest "leder" eller mest "manager", og hvilke af de fem magtbaser trækker vedkommende mest på? Skaber det engagement, villighed eller modstand hos dem, der bliver ledet, og hvorfor?
  2. Hvorfor kan en autoritær stil fungere glimrende i én situation (fx en akut krise) og elendigt i en anden? Brug Hersey og Blanchards modenhedsbegreb og Lewins fund om, hvad der skete, når den autoritære leder forlod lokalet.
  3. Din klasse skal sammensætte en ledelse til en fiktiv elevvirksomhed. Brug Adizes' fire typer til at beskrive drømmeholdet, og forklar, hvad der ville gå galt, hvis alle fire medlemmer var samme type som dig selv.