Motivation: behovsteorier
I dette afsnit
- Motivationsprocessen: ydre og indre motivation, og hvorfor den indre vinder.
- Tidslinjen Taylor → Mayo → McGregor og X/Y-teorien.
- Maslows behovshierarki for medarbejdere, inklusive historien om pyramiden, som Maslow aldrig tegnede.
- Alderfers ERG-teori: den fleksible efterfølger.
- Herzbergs to-faktor-teori: hvorfor mere løn ikke gør kedeligt arbejde sjovt.
Psykologiens mest berømte figur er en pyramide med fem etager og "selvrealisering" på toppen. Du har set den i skolebøger, på LinkedIn og sikkert i en PowerPoint eller ti. Så her er en oplysning, der bør give et lille sug i maven: Abraham Maslow tegnede den aldrig. Da forskerne Todd Bridgman, Stephen Cummings og John Ballard i 2019 gennemgik Maslows egne skrifter, fandt de ikke én eneste pyramide fra hans hånd, hverken i den berømte artikel fra 1943 eller i noget senere. Den blev tegnet af andre: konsulenten Charles McDermid trykte den første i 1960, i en artikel med den sigende titel "How money motivates men". Figuren var nem at undervise i, og den blev så populær, at den med tiden åd teorien indeni. Historien er en god indgang til dette afsnit: teorierne om, hvad der motiverer medarbejdere, er både nyttige og berømte, og de fortjener den kritiske læsning, du efterhånden har øvet dig i.
Motivationsprocessen: ydre og indre
Definition
Motivation er det, der får medarbejdere til at udvise en adfærd, som øger præstationen. Ydre motivationsfaktorer kommer udefra: løn, bonus, forfremmelse, anerkendelse. Indre motivationsfaktorer kommer indefra: man er "tændt" på jobbet og får en positiv følelse af at gøre det godt. Arbejdet opleves som et kald snarere end en byrde.
Forskning i arbejdsmotivation, blandt andre den norske forsker Beate Jelstads, peger på, at begge slags faktorer virker, men at den indre motivation er den stærkeste drivkraft, især når arbejdet kræver kvalitet og kreativitet frem for ren mængde. Er opgaven derimod bare at pakke flest mulige kasser, trækker ydre belønninger som akkord (betaling pr. styk) mængden fint op. Tre ting styrker den indre motivation særligt: medindflydelse, et positivt socialt tilhørsforhold og passende udfordringer. Bemærk, hvad der ikke står på listen: mere løn. Det vender vi tilbage til hos Herzberg; det er en af fagets mest overraskende pointer.
Eksempel
To sælgere, samme løn
Den ene planlægger selv sin kundeliste og sine ruter (medindflydelse); den anden får alt dikteret. Samme løn, samme titel, men den første er typisk markant mere motiveret. Det, hun har fået, koster virksomheden nul kroner.
Tidslinjen: Taylor → Mayo → McGregor
Motivationsteoriens historie kan fortælles i tre navne, hvoraf du kender de to første fra afsnit 6.3: Taylor mente, at løn, bonus og akkord motiverer (mennesket som en økonomisk regnemaskine). Mayo opdagede via Hawthorne, at sociale relationer og opmærksomhed motiverer mindst lige så meget. Og MIT-professoren Douglas McGregor satte i 1960'erne fingeren på det, de to første reelt var uenige om: menneskesynet. Hans X/Y-teori er mindre en teori om medarbejdere end en teori om ledere:
| Teori X | Teori Y | |
|---|---|---|
| Menneskesyn | Medarbejdere er dovne og undviger ansvar | Medarbejdere vil gerne arbejde og er kreative |
| Konsekvens | Skal kontrolleres, overtales, presses | Søger udfordringer, trives med ansvar |
| Motiveres af | Kontrol, styring, ydre pres | Ansvar og deltagelse i beslutninger |
Tabel 6.8: McGregors X- og Y-antagelser
Pas på
X og Y er ikke to slags medarbejdere, men to modsatte ledelsesantagelser om medarbejdere. Og de har en ubehagelig tendens til at blive selvopfyldende: den samme medarbejder kan opføre sig "X-agtigt" under en kontrollerende leder (hvorfor tage initiativ, når man alligevel overvåges?) og "Y-agtigt" under en tillidsbaseret. McGregors eget råd var derfor ikke at sortere medarbejdere i typer, men at ændre rammerne: uddelegér ansvar, giv folk indflydelse på beslutningerne, og indret arbejdet, så medarbejderen når sine egne mål ved at nå virksomhedens. Han kaldte det integration.
Maslows behovshierarki på arbejdspladsen
Og så til manden bag den pyramide, han aldrig tegnede. Du mødte hans fem behov i afsnit 4.2, hvor de forklarede forbrugerens køb; her skifter de anvendelse og handler om medarbejderens motivation. Maslows teori (1943) siger, at motivation udspringer af fem grundbehov, der typisk melder sig i rækkefølge: fysiologiske behov (på jobbet: løn nok til mad og bolig), sikkerhed (fast ansættelse, tryghed), sociale behov (gode kolleger, tilhørsforhold), anerkendelse (ros, titler, respekt) og øverst selvrealisering (udviklende opgaver, at bruge sit fulde potentiale). Idéen: når et lavere behov er nogenlunde opfyldt, overtager det næste som motivationskilde. Mere af det allerede opfyldte motiverer ikke ret meget.
Kritikken, og hvorfor den er pensum
- Sker behovsopfyldelsen overhovedet på arbejdspladsen, eller er de fleste behov dækket hjemmefra?
- Hvornår "tænder" det næste behov? Grænserne er uklare og svære at teste.
- Teorien påstår at gælde alle mennesker ens og overser kultur og individuelle forskelle.
- Samme belønning kan dække flere behov på én gang: en høj løn er både mad på bordet og anerkendelse, og det udfordrer hele det pæne hierarki.
Forskningsmæssigt har hierarkiet i øvrigt aldrig stået stærkt: allerede i 1970'erne konkluderede systematiske gennemgange, at der er tyndt empirisk belæg for, at behovene faktisk afløser hinanden i fem pæne trin. Så hvorfor undervises modellen stadig overalt? Fordi dens grundindsigt holder: mennesker motiveres af forskellige ting på forskellige tidspunkter, og det er lederens opgave at ramme det aktuelle behov. Modellen er et glimrende samtaleværktøj, men en tvivlsom naturlov.
Alderfers ERG-teori: Maslow med smidige led
Definition
Psykologen Clayton Alderfers ERG-teori (1969) komprimerer Maslows fem niveauer til tre: Existence (løn, jobsikkerhed, arbejdsmiljø), Relatedness (tilhørsforhold, anerkendelse, feedback) og Growth (udvikling, udfordrende opgaver, selvrealisering). Vigtigste forskel fra Maslow: man kan motiveres af flere behov samtidig.
Alderfers anden tilføjelse er den, ledere bør skrive sig bag øret: frustration-regression. Maslow beskrev kun vejen op (satisfaction-progression: opfyldt behov → næste behov). Alderfer så også vejen ned: blokeres et højere behov, falder medarbejderen tilbage til niveauet under og kræver mere dér. Medarbejderen, der ikke kan udvikle sig (growth blokeret), begynder pludselig at gå meget op i det sociale (relatedness) eller i lønnen (existence). Lønkrav kan med andre ord være et symptom på kedsomhed.
| Behovsniveau | Ved frustration | Klog ledelsesindsats |
|---|---|---|
| Growth | Regression til Relatedness | Skab alternative udviklingsmuligheder |
| Relatedness | Regression til Existence | Styrk teamidentitet og anerkendelse |
| Existence | Jobskifte, sygefravær | Sikr grundlæggende tryghed og fair vilkår |
Tabel 6.9: Frustration-regression og ledelsesrespons
Herzbergs to-faktor-teori: de to skalaer
Definition
Ifølge psykologen Frederick Herzberg (1959) skaber motivationsfaktorer (jobbets indhold, anerkendelse, ansvar, forfremmelse, personlig vækst) tilfredshed. Vedligeholdelsesfaktorer (arbejdsmiljø, sociale forhold, løn, jobsikkerhed) kan kun fjerne utilfredshed. Tilfredshed og utilfredshed ligger altså på to adskilte skalaer. Bemærk, at anerkendelse hos Herzberg er en motivationsfaktor, selvom den kommer udefra: det afgørende er, at den knytter sig til selve arbejdet og ikke til rammerne om det.
| Faktortype | Skalaen går fra … til … |
|---|---|
| Motivationsfaktorer | Ingen tilfredshed ↔ Tilfredshed |
| Vedligeholdelsesfaktorer | Utilfredshed ↔ Ingen utilfredshed |
Tabel 6.10: Herzbergs to uafhængige skalaer
Konsekvensen er teoriens knivskarpe pointe: en lønforhøjelse kan fjerne utilfredshed med lønnen, men den gør ikke kedelige opgaver spændende. Og omvendt: verdens mest spændende job kompenserer ikke for et giftigt arbejdsmiljø. Vedligeholdelsesfaktorerne er som vand i hanen: ingen takker for det, men alle raser, hvis det mangler. Motivation skal hentes i selve arbejdet: ansvar, indhold, udvikling. (Kritikken minder om Maslows: individuelle og kulturelle forskelle, og løn kan i praksis påvirke begge skalaer. Men to-skala-indsigten har vist sig bemærkelsesværdigt sejlivet.)
Eksempel
Lønforhøjelsen der ikke hjalp
En medarbejder får en pæn lønforhøjelse, men beholder de samme ensformige opgaver. Resultat ifølge Herzberg: mindre utilfreds med lønnen, præcis lige så umotiveret i arbejdet. Chefen, der undrer sig over, at "vi gav ham jo mere i løn", har forvekslet de to skalaer.
Nyere viden
En af de mest indflydelsesrige nyere stemmer er Daniel Pink, hvis bog Drive (2009) sammenfatter moderne motivationsforskning i tre drivkræfter bag indre motivation: autonomi (kontrol over eget arbejde), mestring (at blive bedre til noget, der betyder noget) og mening (at bidrage til noget større end en selv). Pink argumenterer desuden for, at ydre belønninger (bonus, akkord) ligefrem kan underminere kreativiteten i vidensarbejde, altså Taylor med omvendt fortegn. Bemærk slægtskabet: autonomi, mestring og mening er i familie med både McGregors Y, Maslows top og Herzbergs motivationsfaktorer. Hundrede års motivationsteori peger påfaldende ofte samme vej: mennesker yder mest, når arbejdet i sig selv er værd at stå op til.
Tænk efter
- Giv et eksempel på en ydre og en indre motivationsfaktor fra dit eget (fritids)job eller skolearbejde. Hvilken af de to har fået dig til at yde mest, og passer det med forskningens forudsigelse?
- En dygtig medarbejder begynder pludselig at stille lønkrav og brokke sig over småting. Brug Alderfers frustration-regression til at stille en alternativ diagnose: hvad kunne det egentlige problem være?
- Din chef vil "motivere afdelingen" med en bonusordning. Brug Herzberg og Pink til at forklare, hvornår det virker, og hvornår det er spildte penge. Hvad ville du foreslå i stedet?