4.3

Marketing-mix (4P og 7P)

…

I dette afsnit

  • Marketing-mixets historie: fra "en blander af ingredienser" (1948) til de 4 P'er (1960) og 7 P'er (1981).
  • Produkt: sortiment i bredden og dybden, service og emballagens tre funktioner.
  • Pris: priselasticitet, indkomstelasticitet, prisfølsomhed og de klassiske prisstrategier.
  • Place: distributionsformer, eksklusiv/selektiv/intensiv distribution og D2C.
  • De tre ekstra P'er: people, process og physical evidence, og hvorfor servicevirksomheder har brug for dem.
  • Promotion, det fjerde P, behandles i afsnit 4.5.

I 1948 beskrev Harvard-professoren James Culliton en marketingchef som "en blander af ingredienser": en kok, der nogle gange følger opskriften, nogle gange improviserer og nogle gange opfinder ingredienser, ingen har prøvet før. Billedet var så godt, at hans kollega Neil Borden i 1953 gav retten et navn i sin tale til den amerikanske marketingforening: the marketing mix. Der var bare ét problem. Bordens oprindelige ingrediensliste var på over ti elementer, og ingen kunne huske den. Så i 1960 gjorde professoren E. Jerome McCarthy det, der for alvor sikrer et begreb udødelighed i erhvervsøkonomi: han kogte listen ned til fire ord, der starter med samme bogstav. Produkt, pris, place og promotion, de 4 P'er, har siden været marketingfagets mest berømte huskeregel.

I 1981 tilføjede Booms og Bitner tre P'er mere til servicevirksomheder: people, process og physical evidence. De fire første er dog stadig dem, verden husker. Dette afsnit gennemgår de tre første P'er og til sidst de tre ekstra. Det fjerde, promotion, venter i afsnit 4.5.

Definition

Marketing-mixet er virksomhedens samlede værktøjskasse til at levere værdi til den valgte målgruppe: Produkt (hvad tilbydes), Pris (hvad koster det), Place (hvordan når det kunden) og Promotion (hvordan kommunikeres det, se afsnit 4.5). På dansk kaldes mixet også parametermixet og de enkelte P'er virksomhedens handlingsparametre: de ting, virksomheden selv kan skrue på for at påvirke salget. De 7 P'er udvider med People, Process og Physical evidence, som især bruges i servicevirksomheder. Forudsætningen for det hele er segmenteringen fra afsnit 4.1: mixet designes til den valgte målgruppe, ikke til alle. Går virksomheden efter flere segmenter, får hvert segment sit eget mix (differentieret markedsføring, afsnit 4.1).

Produkt

Produktet skal opfylde målgruppens ønsker og behov, og "produktet" er mere end selve varen. Tre delelementer:

Sortiment i bredden og dybden

  • Sortiment i bredden: antallet af forskellige produktlinjer. En tøjkæde, der også sælger sko og parfume, går i bredden. Jo flere linjer, jo flere segmenter kan virksomheden ramme.
  • Sortiment i dybden: antallet af varianter inden for én linje: størrelser, farver, smagsvarianter. Tyve modeller jeans er dybde.
  • En udvidelse af sortimentet er samtidig et Ansoff-valg (afsnit 3.4): en ny variant til de samme kunder er produktudvikling.

Service

Eftersalgsservice (garanti, support, reparation) er en del af det udvidede produkt. To ens produkter med forskellig service er i kundens øjne to forskellige produkter.

Emballagens tre funktioner

  • Funktionel: beskytter produktet på vejen til kunden.
  • Salgsmæssig: skiller produktet ud på hylden og skaber opmærksomhed. Emballagen er den reklame, kunden holder i hånden.
  • Miljømæssig: signalværdi via genbrugsmaterialer og minimering af spild.

Eksempel

Kaffeposen med tre jobs

En kaffeproducent skifter til genanvendelig emballage: posen skal stadig holde kaffen frisk (funktionel), stadig fange øjet på hylden (salgsmæssig) og nu også fortælle det grønne segment fra afsnit 4.1, at her købes der med god samvittighed (miljømæssig). Én pose, tre jobs.

Pris

Prisen er det eneste P, der skaber omsætning. De tre andre koster penge. Prisstrategiens overordnede mål kan være overlevelse under konkurrencepres, øget profit eller større markedsandel; grundkravet er, at prisen på sigt dækker både de variable og de faste omkostninger (mere om dem i afsnit 5.2). I en periode kan en virksomhed godt sælge billigere end det, men så betaler kassebeholdningen regningen, og det holder ingen til ret længe. Hvor stort råderummet er, afhænger af markedsformen fra afsnit 2.2: under fuldkommen konkurrence er der intet (virksomheden er pristager og må tage markedets pris), i monopolistisk konkurrence kan et differentieret produkt bære en pris over konkurrenternes, i oligopolet skæver de få store til hinanden, og monopolisten har det største spillerum af alle.

Priselasticitet: hvor følsom er efterspørgslen?

Definition

Priselasticitet måler, hvor følsom efterspørgslen er over for prisændringer, altså hvor meget den efterspurgte mængde ændrer sig, når prisen ændres. Tallet er negativt, fordi pris og mængde trækker hver sin vej: op med prisen, ned med salget. Det er størrelsen, ikke minusset, du skal se på.

Type Værdi (E) Betydning Eksempel
Uelastisk -1 < E < 0 Efterspørgslen ændrer sig procentuelt mindre end prisen: omsætningen kan øges ved at hæve prisen 10 % prisstigning → 5 % fald i efterspørgsel
Enhedselastisk E = -1 Efterspørgslen ændrer sig procentuelt lige så meget som prisen: omsætningen er uændret 10 % prisstigning → 10 % fald
Elastisk E < -1 Efterspørgslen ændrer sig procentuelt mere end prisen: omsætningen kan øges ved at sænke prisen 10 % prisstigning → 20 % fald

Tabel 4.5: De tre typer priselasticitet

Regn efter på en vare, der sælger 1.000 stk. til 100 kr., altså en omsætning på 100.000 kr. Prisen hæves 10 % til 110 kr. Falder salget kun 5 %, bliver omsætningen 110 × 950 = 104.500 kr. Falder det 20 %, ender den på 110 × 800 = 88.000 kr. Samme prisstigning, modsat resultat. Derfor skal en virksomhed kende elasticiteten, før den rører prisen.

Hvornår er kunderne så mindst prisfølsomme? Prisforskerne Nagle og Holden har samlet de vigtigste grunde: når produktet er unikt, når kunden ikke kender substitutterne (de produkter, der kan bruges i stedet), når kvalitet er svær at sammenligne, når prisen er lille i forhold til indkomsten, når produktet skal bruges sammen med noget allerede købt (printerblæk), når det signalerer prestige, og på B2B-markedet (salg til andre virksomheder, afsnit 1.4) når udgiften er lille i den store sammenhæng. Læst én gang til ligner listen en opskrift på differentiering (at skille sig ud fra konkurrenterne, afsnit 3.1) og branding (afsnit 4.4). Et stærkt brand skal netop gøre efterspørgslen mindre elastisk.

Indkomstelasticitet

Definition

Indkomstelasticitet måler, hvor meget efterspørgslen ændrer sig, når forbrugernes indkomst stiger eller falder.

  • Luksusgoder (elasticitet > 1): forbruget stiger mere end indkomsten. Tænk ferierejser og designertasker. Stiger indkomsten 5 % og rejseforbruget 10 %, er elasticiteten 2.
  • Nødvendighedsgoder (0-1): forbruget stiger mindre end indkomsten. Tænk havregryn og medicin. Ingen køber dobbelt så meget tandpasta, fordi de får lønforhøjelse.
  • Inferiøre goder (< 0): forbruget falder, når indkomsten stiger. Discountvarer skiftes ud med mærkevaren, i takt med at der kommer råd til det.

Én udvikling fortjener sin egen linje: digitaliseringen har gjort kunderne mere prisfølsomme. Prissammenligning er ét klik væk, gennemsigtigheden er større, og substitutterne mere synlige. Det pres, kræmmermarkedet altid har kendt, har nu bredt sig til langt flere brancher. Mest til varer, der er nemme at sammenligne: en bestemt telefonmodel kan prissammenlignes på sekunder, en klipning kan ikke.

Prisstrategier

Omkostningsbaserede:

  • Markup pricing: den mest elementære. Variable enhedsomkostninger + andel af faste omkostninger + ønsket profitmargin = salgspris. Simpel, men kunden er helt fraværende i formlen.

Konkurrencebaserede:

  • Price leadership: markedslederen sætter prisen; udfordrere og følgere retter ind (jf. positionerne i afsnit 3.2).
  • Going rate pricing: prisen lægges på niveau med konkurrenternes.
  • Priskrig: aggressiv prissænkning for at vinde markedsandel eller presse konkurrenter ud; kan betyde salg under omkostningerne i en periode. Det kræver økonomiske muskler og stærke nerver, og for en dominerende virksomhed kan det være ulovligt: konkurrenceloven forbyder at misbruge en dominerende stilling til at prise konkurrenterne ud af markedet.

Markedsbaserede:

  • Penetration pricing: lav pris ved lancering for hurtigt at vinde kunder; prisen hæves, når produktet har bidt sig fast.
  • Skimming pricing: høj pris i introduktionen ("skummer fløden" hos de mest betalingsvillige), derefter gradvise prisfald. Klassisk for ny teknologi.
  • Psykologisk prisfastsættelse: 9,95 i stedet for 10. Alle ved det. Det virker alligevel.
  • Prisdiskrimination: samme produkt, forskellige priser til forskellige segmenter (studierabat er prisdiskrimination, du formentlig er glad for).
PRIS TID EFTER LANCERING Skimming Penetration
Figur 4.4: Skimming og penetration er hinandens spejlbillede. Skimming begynder højt og glider ned; penetration begynder lavt og stiger, når kunderne sidder fast

Eksempel

Skimming vs. penetration

Ny teknologi lanceres typisk med skimming: høj introduktionspris til dem, der skal have den først (innovatørerne fra afsnit 1.6, naturligvis), hvorefter prisen glider ned gennem de senere købergrupper. Streamingtjenester vælger ofte det omvendte, penetration: Disney+ kom til Danmark i 2020 til 59 kr. om måneden og har sat prisen op flere gange siden. Billig indgang, hurtig brugervækst og prisstigninger, når først hele familien er afhængig af den.

Place

Place er vejen fra fabrik til forbruger, og vejen kan have nul, ét eller to stop undervejs. Mellemleddene er der, fordi de løser et reelt problem: en kaffeproducent kan ikke selv drive tre tusind butikker. Til gengæld tager hvert led sin bid af fortjenesten. Det bytte er hele afvejningen i dette P.

Distributionsformer

  • Direkte salg: producent til slutforbruger uden mellemled (= D2C, nedenfor).
  • Indirekte med ét mellemled: via forhandler.
  • Indirekte med to mellemled: via grossist og forhandler. En grossist er en engrosvirksomhed, der køber store partier af producenten og fordeler dem videre til butikkerne.

Distributionsstrategier

  • Eksklusiv distribution: få, nøje udvalgte forhandlere pr. område; understøtter eksklusivitet (Aston Martin sælges ikke i Bilka, jf. afsnit 3.1).
  • Selektiv distribution: flere, men stadig udvalgte forhandlere. Typisk for hvidevarer og mærketøj, der skal være til at finde uden at ligge alle vegne.
  • Intensiv distribution: alle hylder, der vil have produktet: maksimal tilgængelighed til vanekøb og impulskøb (afsnit 4.2). Tyggegummi og sodavand.

D2C: Direct to Consumer

Definition

D2C er en distributionsstrategi, hvor producenten sælger direkte til slutforbrugeren, uden grossister eller detailhandlere. Forskellen på B2C og D2C: B2C beskriver hvem der sælges til (forbrugere); D2C beskriver hvordan (direkte, uden mellemled). Alle D2C-virksomheder er B2C, men langt fra alle B2C-virksomheder er D2C.

Regnestykket bag D2C-bølgen er simpelt: i den traditionelle kæde (producent → grossist → detail → forbruger) tager hvert led sin bid af avancen (fortjenesten oven i indkøbsprisen), og producenten aner ikke, hvem kunden er. I D2C-kæden (producent → forbruger) beholder producenten både hele avancen og, mindst lige så værdifuldt, kunderelationen og dataene.

Tesla er det rene tilfælde: bilerne kan kun købes hos Tesla selv, online eller i virksomhedens egne butikker. Men de færreste går hele vejen. Danske Soundboks blev bygget som ren D2C med salg fra egen webshop, og i dag står højttalerne også hos Elgiganten og Power, fordi rækkevidden var for lille alene.

Nike har prøvet begge veje. Fra 2017 satsede koncernen hårdt på D2C og skar en stribe forhandlere fra for selv at eje kunderelationen. Væksten udeblev, og siden 2023 er Nike søgt tilbage til forhandlerne. I regnskabsåret 2026 stod de egne kanaler for 39 % af Nike-mærkets omsætning, forhandlerne for 61 %. De fleste ender altså et sted midt imellem, og grunden er som regel rækkevidde: de kunder, der ikke selv opsøger brandet, skal findes et sted.

  • Fordele: en større del af salgsprisen bliver hos producenten (alene detailleddet tager typisk 30-50 %, og en eventuel grossist oven i det), fuld kontrol over brandoplevelsen, direkte kundedata, hurtigere produktudvikling via direkte feedback.
  • Udfordringer: logistik, kundeservice og e-handel skal nu mestres selv; høje marketingomkostninger, fordi ingen butiksvinduer arbejder gratis for brandet; kanalkonflikt, hvor de forhandlere, man stadig samarbejder med, bliver sure over at konkurrere med deres egen leverandør; og begrænset rækkevidde, fordi kunden selv skal opsøge brandet.

De tre ekstra P'er

Sælger du en service, altså en klipning, en cafeoplevelse eller et fitnessabonnement, er produktet usynligt, indtil det sker. Derfor lagde Booms og Bitner i 1981 tre håndtag oven i McCarthys fire:

  • People: menneskene, der leverer ydelsen. Frisørens humør er en del af produktet.
  • Process: måden ydelsen leveres på: bestilling, ventetid, betaling. Bestillingsskærmene hos McDonald's er designet ned i mindste detalje.
  • Physical evidence: de fysiske spor, der gør det usynlige synligt: indretningen, duften, uniformerne, diplomet på væggen. Jo mindre kunden kan tage og føle på, jo mere fylder de spor.

Tre P'er gennemgået, tre lagt til, ét tilbage: promotion, altså hvordan virksomheden kommunikerer og overbeviser. Det er så stort et emne, at det fylder hele afsnit 4.5.

Tænk efter

  1. Find et produkt, du har købt for nylig. Er dets emballage primært funktionel, salgsmæssig eller miljømæssig, eller måske alle tre? Og hvilken af de tre tror du, producenten har brugt flest penge på?
  2. Er efterspørgslen efter cigaretter mest sandsynligt elastisk eller uelastisk? Begrund med Nagle og Holdens faktorer for prisfølsomhed, og vurdér, om listen mangler en grund, der netop gælder cigaretter. Forklar til sidst, hvorfor staten derfor kan blive ved med at hæve tobaksafgiften.
  3. Vælg en D2C-virksomhed, du kender. Hvilken af fordelene betyder mest for netop den, og hvilken udfordring er den mest udsat for? Kobl til dens valg af prisstrategi og distributionsstrategi.