3.2

Positionering og USP

…

I dette afsnit

  • Positionering: kampen foregår ikke på hylden, men i kundens hoved.
  • Positioneringskortet og de fire kvadranter: premium, economy, bargain og cowboy products.
  • De fire konkurrencemæssige positioner: markedsleder, udfordrer (frontal- og flankeangreb), følger og nicher.
  • Strategiske grupper, og hvorfor en branche sjældent er ét samlet konkurrencefelt.
  • USP: det ene løfte, der adskiller dig fra alle andre.

Gå ned i supermarkedet og find hylden med smertestillende piller. Panodil koster mærkbart mere end kopipræparatet ved siden af, det der bare hedder Paracetamol, og de to pakker indeholder præcis det samme aktive stof, i samme mængde, med samme virkning. Alligevel ryger Panodil i kurven hos rigtig mange. Er de blevet snydt? Ikke helt. De køber ikke en kemisk forbindelse. De køber en plads i deres eget hoved: "den jeg kender, den der virker, den mor altid havde i skabet". Det er dét, faget kalder positionering, disciplinen hvor slaget hverken står på hylden eller i fabrikken, men mellem ørerne på kunden. Hvor Porters generiske strategier (afsnit 3.1) handlede om, hvordan virksomheden konkurrerer, handler dette afsnit om, hvor den placerer sig: i kundens bevidsthed og i markedets magthierarki.

Definition

Positionering er den plads, et produkt eller brand indtager i forbrugerens bevidsthed sammenlignet med konkurrenternes produkter. Det er ikke et objektivt faktum om produktet, men en opfattelse hos kunden. To produkter kan være teknisk identiske og alligevel positioneret vidt forskelligt.

Idéen der kom fra reklamebranchen

Positionering blev ikke opfundet på et universitet, men af to reklamefolk fra New York. I foråret 1972 skrev Al Ries og Jack Trout en artikelserie i branchebladet Advertising Age med den beskedne titel "The Positioning Era Cometh" (positioneringens æra kommer). I 1981 blev serien til bogen Positioning: The Battle for Your Mind, en af de mest solgte marketingbøger nogensinde. Deres kernepointe var radikal dengang og er almenviden nu: i et samfund, der drukner i reklamer, kan kunden ikke rumme ret mange budskaber, så kampen handler om at eje én klar plads i kundens overfyldte hukommelse. Volvo ejer "sikkerhed". Ryanair ejer "billigst" og er tilsyneladende ligeglad med, hvad den ellers ejer (jf. afsnit 3.1). Ejer dit brand ingenting, findes det reelt ikke for kunden. Akademikerne tog idéen til sig. Marketingfagets store navn, Philip Kotler, satte pris og kvalitet i system i sine lærebøger, og faget har siden kogt det ned til værktøjet nedenfor.

Positioneringskortet

Det er ikke nok at forstå kundens behov. Virksomheden skal også placere sig bevidst i forhold til konkurrenterne, og positioneringskortet gør placeringen synlig: to akser, som virksomheden selv vælger (pris/kvalitet, pris/service, pris/design). Man tegner akserne, sætter et kryds for sig selv og et for hver konkurrent, og så kan man se markedet: hvor står alle i kø om de samme kunder, og hvor gaber der et hul, ingen har taget? Den mest brugte udgave sætter pris over for opfattet kvalitet og giver fire kvadranter:

PRIS OPFATTET KVALITET Lav pris Høj pris Høj kvalitet Lav kvalitet Bargain products "Det gode køb" IKEA · Rema 1000 Premium products Prisen matcher kvaliteten Apple · Bang & Olufsen Economy products Ærlig lavpris Discountkædernes egne mærker Cowboy products Kunden føler sig snydt Turistcafeen ved havnen
Figur 3.3: Positioneringskortet, fire kvadranter ud fra pris og opfattet kvalitet
Kvadrant Pris Opfattet kvalitet Kendetegn
Premium products Høj Høj Kunden accepterer den høje pris, fordi den opfattede kvalitet matcher.
Economy products Lav Lav Ærligt lavpris-produkt. Kunden forventer ikke mere og får det heller ikke.
Bargain products Lav Høj "Det gode køb": høj opfattet kvalitet til lav pris.
Cowboy products Høj Lav Den dårligste position. Kunden betaler meget og får lidt. Uholdbar på sigt, for kunder, der føler sig snydt, kommer sjældent tilbage.

Tabel 3.2: De fire kvadranter i positioneringskortet (pris × opfattet kvalitet)

Eksempel

IKEA som bargain product

En IKEA-seng koster en brøkdel af, hvad møbelbutikken på hovedgaden tager, og alligevel oplever mange kunder kvaliteten som fuldt tilstrækkelig: den holder, den ser pæn ud, den gør sit arbejde. Netop dét er bargain-kvadranten: lav pris, høj opfattet kvalitet. Om oplevelsen overlever selve samlingen med de fire skruer i overskud, er et separat forskningsspørgsmål (jf. afsnit 3.1).

Bemærk ordet opfattet kvalitet. Kortet måler ikke laboratoriets kvalitet, men kundernes tro på den. Derfor kan Panodil fra indledningen ligge i en anden kvadrant end det kemisk identiske kopiprodukt, og derfor er positionering både mægtigt og lidt uhyggeligt: opfattelsen kan flyttes med markedsføring, uden at produktet ændres en millimeter.

Konkurrencemæssige positioner: markedets rollebesætning

Positioneringskortet viser, hvor produktet bor i kundens hoved. Men virksomheden har også en rolle i markedets magtspil, og her er rollebesætningen fast:

  • Markedslederen har den største markedsandel og sætter ofte normen for pris og produktudvikling. De andre reagerer på lederens træk.
  • Markedsudfordreren vil aktivt tage markedsandele fra lederen, oftest med et af de to angreb nedenfor.
  • Markedsfølgeren er tilfreds med sin position og lader lederen og udfordreren tage risikoen ved produktudvikling. Så kopierer den det, der virker. Rollen er udbredt på markeder, hvor produkterne ligner hinanden.
  • Markedsnicheren har bevidst valgt et lille, specialiseret segment, som de store ikke gider prioritere, og lever ofte glimrende i fred dér. Det er Porters fokus-strategi fra afsnit 3.1, set fra markedets side i stedet for fra virksomhedens.

Definition

Frontalangreb: udfordreren angriber markedslederen direkte på kerneområderne: pris, produkt, distribution eller promovering. Det kræver store ressourcer og har høj risiko, for lederen har som regel flest penge til en langvarig krig.
Flankeangreb: udfordreren angriber dér, hvor lederen står svagt. Det kan være et geografisk område, et segment eller et behov, lederen ikke dækker godt. Lavere risiko, mere snigende.
Kotler regner i alt med fem angrebsformer, men de to her er de vigtigste og dækker langt de fleste cases, du møder.

Eksempel

Frontal eller flanke?

Forestil dig en ny mobilproducent. Frontalangreb: lancér en flagskibstelefon direkte mod iPhone på pris og specifikationer, og forbered dig på at blive udkonkurreret af Apples marketingbudget alene. Flankeangreb: gå efter budget-segmentet eller et nichebehov, fx ekstrem batteritid eller byggekvalitet til håndværkere, som de store ikke prioriterer. Kæden Normal gjorde det sidste i praksis. Da den åbnede sin første butik i Silkeborg i 2013, angreb den ikke Matas på det, Matas er stærkest til: rådgivning, egne serier og butikker i stort set hver købstad. Den gik efter flanken, nemlig prisen på helt almindelige mærkevarer, som Normal parallelimporterer, altså køber lovligt i andre EU-lande, hvor de er billigere. I dag har kæden mere end 1.000 butikker i 13 europæiske lande.

Pas på

Forveksl ikke markedsfølger med nicher. Følgeren er på det samme brede marked som lederen, den er bare passiv og kopierer. Nicheren har aktivt valgt et smalt segment væk fra hovedslagmarken. Den ene undgår at kæmpe, den anden har valgt en anden kampplads. Til eksamen er forskellen guld værd.

Strategiske grupper

Definition

En strategisk gruppe er en gruppe virksomheder inden for samme branche, der tænker og handler på lignende måder og derfor konkurrerer direkte om de samme kunder, mens de konkurrerer langt mindre med virksomheder i branchens andre strategiske grupper.

Begrebet stammer fra Michael Hunts ph.d.-afhandling fra 1972 om den amerikanske hvidevarebranche og blev udbredt af Porter otte år senere. Pointen er, at en "branche" sjældent er ét samlet konkurrencefelt. Bilbranchen rummer mindst fire strategiske grupper: masseproducerede biler til det brede marked (Toyota, Volkswagen), masseproduceret premium (BMW, Audi), luksus- og sportsbiler (Ferrari, Rolls-Royce) og lokale mærker (særligt i Asien). En luksusbilproducent og en discountbilproducent er teknisk set i samme branche, men de konkurrerer omtrent lige så direkte, som en michelinrestaurant konkurrerer med en pølsevogn.

Det samme gælder herhjemme. Den danske dagligvarehandel deler sig i mindst tre grupper: discountkæderne (Netto, Rema 1000, Lidl, 365discount), de store supermarkeder med bredt sortiment (Føtex, SuperBrugsen, Meny) og specialbutikkerne (slagteren, ostehandleren, gårdbutikken). Rammes branchen af en trend eller en krise, mærker grupperne det typisk vidt forskelligt. Da inflationen bed i 2022 og 2023, forsvandt danskernes forbrug af dagligvarer ikke. Det rykkede nedad i prisleje: discountkæderne vandt markedsandele fra supermarkederne, og butikkernes egne billige mærker solgte mærkbart bedre. Kunderne flyttede sig altså mellem grupperne, ikke ud af branchen.

USP: det ene løfte

Tæt beslægtet med positionering er begrebet USP, Unique Selling Proposition (på dansk ofte gengivet som Unique Selling Point): det ene, konkrete løfte, der adskiller dit produkt fra alle konkurrenternes. Det er det ældste af de to begreber: reklamemanden Rosser Reeves udviklede idéen hos bureauet Ted Bates i 1940'erne og satte den på formel i bogen Reality in Advertising (1961). Hos Reeves skal et effektivt salgsargument opfylde tre krav: det skal love kunden en konkret fordel, det skal være unikt (noget konkurrenterne ikke kan eller ikke gør), og det skal være stærkt nok til at flytte store kundegrupper.

Hold de to begreber adskilt. Reeves kiggede på produktet: hvad kan vi love, som ingen andre kan? Ries og Trout vendte spørgsmålet om og kiggede på kunden: hvilken plads kan vi erobre derinde? De så ligefrem positioneringen som afløseren for USP-tanken, fordi markedet efterhånden flød over med produkter, der lignede hinanden til forveksling. I praksis supplerer de to hinanden: positioneringen er pladsen i kundens hoved, USP'en er det løfte, der skal erobre den. Har et brand brug for tre linjer til at forklare, hvorfor det er noget særligt, har det sandsynligvis ingen USP. Begrebet uddybes i afsnit 4.4 om branding.

Tænk efter

  1. Placér fire mælkechokolade-mærker (fx Toblerone, Marabou, et discountmærke og Ritter Sport) i positioneringskortet med pris og opfattet kvalitet som akser. Er der en kvadrant, ingen af dem tør ligge i, og hvorfor mon?
  2. Er Netto markedsleder, udfordrer, følger eller nicher på det danske dagligvaremarked? Begrund med definitionerne, og overvej, om svaret ændrer sig, hvis du kun ser på discount-segmentet som strategisk gruppe.
  3. Find et andet virkeligt eksempel end Normal på et flankeangreb, altså en virksomhed der angreb dér, hvor markedslederen stod svagt, i stedet for at gå frontalt på. Hvorfor var flanken det klogeste valg for netop den virksomhed?
  4. Formulér en USP for en butik, du kender godt. Hold den op mod Reeves' tre krav: lover den en konkret fordel, er den reelt unik, og er den vigtig nok til at få mange til at vælge butikken?