5.5

Balancen

…

I dette afsnit

  • Balancen: hvad virksomheden ejer (aktiver), og hvordan det er finansieret (passiver), og hvorfor de to sider altid er lige store.
  • Aktivtyperne: materielle, immaterielle og finansielle anlægsaktiver plus omsætningsaktiver.
  • Regnskabsreglernes blinde vinkel: hvorfor verdens stærkeste brands (næsten) ikke står i deres ejeres balancer.
  • Egenkapital og fremmedkapital, og hvorfor gæld ikke er et skældsord.
  • Afskrivninger: hvorfor aktiver taber værdi, og hvordan det bogføres.

Nogle af verdens mest værdifulde aktiver optræder stort set ikke i deres ejeres regnskaber. Et verdensbrand som Coca-Cola er milliarder værd, som vi så i afsnit 4.4, og det samme gælder LEGO. Men slår du op i ejerens egen balance, finder du ikke brandet opført til sin fulde værdi. Hvorfor? Fordi regnskabsreglerne, de danske såvel som de internationale, forbyder virksomheder at indregne værdien af de brands, de selv har bygget op. Udgifterne til at opbygge dem kan nemlig ikke skilles ud fra udgifterne til at drive forretningen i det hele taget. Konsekvensen er næsten komisk: køber du en andens brand, kommer det på balancen som et immaterielt aktiv. Bygger du selv et lige så stærkt, er det regnskabsmæssigt usynligt. Balancen er altså ikke et fotografi af alt, hvad virksomheden er værd, men af det, der kan måles pålideligt. Med den advarsel på plads kan vi lære at læse fotografiet.

Definition

Balancen er en oversigt over virksomhedens aktiver (hvad den ejer og har investeret i) og passiver (hvordan aktiverne er finansieret) på en bestemt dato, typisk regnskabsårets sidste dag. De to sider er pr. definition lige store: Aktiver = Passiver. Hver krone, virksomheden ejer, er jo finansieret et eller andet sted fra. Det er derfor, det hedder en balance.

Husk billedet fra afsnit 5.4: resultatopgørelsen er filmen over året, balancen er fotografiet på årets sidste dag. Venstre side af fotografiet viser, hvad pengene er brugt på (aktiver). Højre side viser, hvor pengene kom fra (passiver). To vinkler på de samme kroner, og deraf den evige lighed.

Aktiver: hvad ejer virksomheden?

Aktiverne opdeles efter, hvor længe pengene er bundet.

Anlægsaktiver: bundet på lang sigt

  • Materielle anlægsaktiver: ting, man kan sparke til. Bygninger, maskiner, biler. Kageforretningens ovn bor her.
  • Immaterielle anlægsaktiver: værdier uden fysisk form, fx patenter, goodwill og tilkøbte brands. Goodwill er den merpris, man betaler for en hel virksomhed ud over værdien af de enkelte aktiver, der følger med, fx for et godt omdømme og en fast kundekreds. Bemærk forbeholdet fra indledningen: brands, goodwill og kundelister kommer kun på balancen, hvis de er købt af en anden. Til gengæld må virksomhedens egne udviklingsprojekter godt aktiveres (opføres som et aktiv på balancen), hvis der kan påvises en sammenhæng mellem udgifterne og en fremtidig indtjening. Grænsen går ved forskningen: så længe et medicinalfirma stadig leder efter et stof, der virker, er udgiften en ren omkostning. Først når arbejdet er blevet til et konkret udviklingsprojekt, kan det ende som et aktiv.
  • Finansielle anlægsaktiver: langsigtede investeringer, fx i datterselskaber.

Omsætningsaktiver: cirkulerer på kort sigt

  • Varelager (kageforretningens mel og smør)
  • Tilgodehavender hos kunder (solgt, men endnu ikke betalt)
  • Værdipapirer (aktier og obligationer)
  • Likvid beholdning (kontanter og bankindestående)
TypeEksemplerTidshorisont
Materielle anlægsaktiverBygninger, maskiner, bilerLang (bundet)
Immaterielle anlægsaktiverPatenter, goodwill, tilkøbte brandsLang (bundet)
Finansielle anlægsaktiverInvesteringer i datterselskaberLang (bundet)
OmsætningsaktiverVarelager, tilgodehavender, værdipapirer, likviderKort / cirkulerende

Tabel 5.6: Aktivtyperne i overblik

Nyere viden

Forbuddet fra indledningen har en adresse. Den internationale regnskabsstandard IAS 38 siger, at internt oparbejdede brands, kundelister og lignende ikke må indregnes som aktiver, og den danske årsregnskabslov trækker samme streg. Regnskabsforskere har længe peget på konsekvensen, fx Baruch Lev og Feng Gu i bogen The End of Accounting (2016): jo mere virksomhedernes værdi flytter sig fra fabrikker over i brands, viden og data, jo større bliver kløften mellem den bogførte værdi i balancen og den pris, virksomheden reelt handles til. Det er en væsentlig grund til, at en virksomhed kan koste langt mere, end dens balance "siger", den er værd. Balancen er stadig et solidt udgangspunkt, men den skal læses med afsnit 4.4 i baghovedet.

Passiver: hvor kom pengene fra?

Egenkapital

Definition

Egenkapital er ejernes andel af finansieringen: selskabskapitalen (det, ejerne har skudt ind) plus overført overskud, altså tidligere års resultater, som ikke er betalt ud til ejerne igen som udbytte. Egenkapitalen påvirkes direkte af årets resultat fra afsnit 5.4: overskud lægger til, underskud trækker fra.

Fremmedkapital (gæld)

  • Langfristet gæld løber over flere år. Et realkreditlån i fast ejendom løber typisk op til 30 år. Billån er kortere.
  • Kortfristet gæld forfalder inden for et år: leverandørgæld (regningen fra grossisten, der endnu ikke er betalt) og kortfristede banklån. Husk den post. Den spiller hovedrollen i likviditetsgraden i afsnit 5.6.

Eksempel

Jeans til 2.300 kr. og tre finansieringskilder

Du står i butikken med et par jeans til 2.300 kr. Der er tre måder at skaffe pengene på, og de kan sagtens kombineres: du låner af din far (fremmedkapital, langfristet, for han glemmer det aldrig), du aftaler at betale om tre måneder (fremmedkapital, kortfristet, altså leverandørgæld), eller du bruger din opsparing (egenkapital). Uanset hvad ender du med bukser til 2.300 kr. og en finansiering på præcis 2.300 kr. De to tal kan ikke være forskellige. Nøjagtig samme logik gælder, når kageforretningen skal finansiere sin nye ovn: banklån, leverandørkredit eller opsparet overskud. Balancens højre side er bare listen over, hvilken blanding man valgte.

Pas på

Gæld er ikke et skældsord. Fremmedkapital er den ene af to legitime finansieringskilder, og stort set alle succesrige virksomheder bruger den. Som du vil se i afsnit 5.6, kan gæld ligefrem løfte ejernes afkast. Spørgsmålet er aldrig, om der er gæld, men om blandingsforholdet er sundt. Det måler soliditetsgraden i næste afsnit.

Kageforretningens balance

Nu kan vi sætte de to sider sammen. Sådan her kunne balancen se ud i kageforretningen på årets sidste dag:

AKTIVER PASSIVER hvad pengene er brugt på hvor pengene kom fra Ovn (bogført værdi) Varelager Tilgodehavender Likvider i banken Egenkapital Langfristet gæld Kortfristet gæld 40.000 20.000 25.000 15.000 50.000 10.000 40.000 = Aktiver i alt Passiver i alt 100.000 100.000 HVER KRONE PÅ VENSTRE SIDE ER FINANSIERET PÅ HØJRE SIDE
Figur 5.5: Kageforretningens balance – søjlernes højde følger beløbene, og derfor er de lige høje

Læs den som en historie. Ejeren har lagt halvdelen af pengene, långiverne den anden halvdel, og for de penge står der et lille kagemaskineri til 100.000 kr. Én ting skurrer måske: ovnen kostede 55.000 kr., men er opført til 40.000. Forklaringen er ikke en tastefejl, men afskrivninger.

Afskrivninger: når aktiver taber værdi

Aktiver lever ikke evigt. De taber værdi af to grunde. Den ene er slitage: en ny bil taber titusinder af kroner allerede det første år, og ovnen bliver slidt af hver eneste bagning. Den anden er teknologisk forældelse: der kommer en ny maskinmodel, som bager hurtigere på halv strøm, og så er den gamle mindre værd, selvom den fejler ingenting. Den værdiforringelse skal regnskabet afspejle, og det er afskrivningens job.

Definition

Lineær afskrivning = (Anskaffelsespris − Scrapværdi) ÷ Forventet levetid. Anskaffelsesprisen er købsprisen plus det, der skal til for at få aktivet i drift, fx levering og montering, og scrapværdien er den forventede salgsværdi, når virksomheden er færdig med at bruge aktivet. Metoden kaldes lineær, fordi beløbet er det samme hvert år. Der findes andre metoder, fx saldometoden, som afskriver mest i de første år, men den lineære er den, du skal kunne på C-niveau.

Afskrivningen rammer begge regnskabsdokumenter på én gang. Den står som en omkostning i resultatopgørelsen (afsnit 5.4), uden at der forlader en eneste krone bankkontoen det år. Derfor kaldes den en ikke-udgiftskrævende omkostning. Samtidig nedskrives aktivets bogførte værdi i balancen.

Eksempel

Kageforretningens ovn

Ovnen kostede 55.000 kr., den forventes at holde i 10 år, og bagefter kan den sælges for 5.000 kr. til en opstartsbager med lavere standarder. Den årlige afskrivning er så (55.000 − 5.000) ÷ 10 = 5.000 kr. om året. Det er en fast omkostning, der optræder i resultatopgørelsen hvert år i ti år, selvom pengene forlod kontoen på købsdagen. Og nu giver tallet i Figur 5.5 mening: efter tre år er der afskrevet 15.000 kr., og ovnen står derfor til en bogført værdi på 40.000 kr.

OVNENS BOGFØRTE VÆRDI 55.000 kr. i anskaffelse, 10 års levetid, 5.000 kr. i scrapværdi 55.000 40.000 5.000 Hvert år afskrives 5.000 kr. Efter 3 år: 40.000 kr., som i Figur 5.5. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ÅR EFTER KØBET
Figur 5.6: Afskrivningstrappen – ovnen taber 5.000 kr. i bogført værdi hvert år, indtil kun scrapværdien står tilbage

Formålet er det retvisende billede. Uden afskrivninger ville købsåret se katastrofalt ud, og de næste ni år kunstigt gode, for så ville ovnen jo tilsyneladende bage gratis. Afskrivningen fordeler i stedet udgiften over alle de år, hvor ovnen faktisk tjener penge hjem. Levetiden afhænger af aktivtypen: en computer afskrives over få år, en produktionsmaskine over mange.

Tænk efter

  1. Forklar med egne ord, hvorfor aktiver og passiver altid er lige store. Brug formuleringen "hvad pengene er brugt på" og "hvor pengene kom fra". Prøv så forklaringen af på et konkret køb: kageforretningen køber en kaffemaskine på afbetaling. Hvad sker der på hver side af balancen?
  2. En virksomhed køber en maskine for 300.000 kr. med forventet levetid på 10 år og scrapværdi på 20.000 kr. Beregn den årlige afskrivning. Vurdér derefter, hvad der ville ske med årets resultat i købsåret og i de ni følgende år, hvis hele beløbet i stedet blev trukket fra med det samme.
  3. Vælg et stærkt brand, du kender, som virksomheden selv har opbygget. Forklar med IAS 38-pointen, hvorfor det (stort set) ikke optræder i virksomhedens egen balance, og vurdér, hvad det betyder for, hvor meget man kan stole på balancen som mål for, hvad en virksomhed er værd.