5.3

Break-even-analyse

…

I dette afsnit

  • Break-even-punktet: hvor meget skal der sælges, før virksomheden går i nul?
  • Sikkerhedsmarginen: hvor langt kan salget falde, før der kommer underskud?
  • Formlerne i styk og i kroner, bygget på dækningsbidraget fra afsnit 5.2.
  • Profit-formlen: fra dækningsbidrag til overskud.
  • Grænseomkostning vs. grænseomsætning: hvornår bliver "mere salg" en dårlig idé?

Her er et spørgsmål, enhver iværksætter burde kunne besvare i søvne, og som overraskende mange aldrig har regnet på: hvor meget skal du sælge, før du har tjent din allerførste krone? Ikke "meget", ikke "det går nok". Et tal. Vores kageforretning fra afsnit 5.2 tjener 5 kroner i dækningsbidrag pr. kage, men den har også husleje, forsikring og en bager, der skal have løn. Hvert år starter butikken altså i minus, og hver solgt kage bærer 5 kroner hen mod nulpunktet. Det præcise punkt, hvor virksomheden har solgt sig ud af underskuddet og hverken tjener eller taber penge, hedder break-even. Det er et af fagets mest praktiske regnestykker.

Definition

Break-even-punktet er det salgsvolumen (i styk eller kroner), hvor det samlede dækningsbidrag præcis dækker de faste omkostninger. Ved break-even gælder: samlet dækningsbidrag = faste omkostninger. Sælges der mere, opstår overskud; sælges der mindre, er der underskud.

Tegnet op er det hele bare to linjer, der krydser hinanden ét sted. Omsætningen starter i nul og stiger med 15 kr. for hver kage. Omkostningerne starter højt, fordi huslejen skal betales, uanset om der bages en eneste kage, og stiger derefter kun med 10 kr. pr. kage. Fordi omsætningslinjen er den stejleste, indhenter den før eller siden omkostningslinjen. Dét sted er break-even. Læg mærke til forudsætningen: kagen skal sælges for mere, end den koster at lave. Er dækningsbidraget nul eller negativt, bliver omsætningslinjen aldrig den stejleste, linjerne mødes ikke, og der findes intet break-even. Så hjælper mere salg ikke, og er dækningsbidraget negativt, gør hvert ekstra salg underskuddet større.

OMSÆTNING SAMLEDE OMKOSTNINGER FASTE OMKOSTNINGER BREAK-EVEN 18.000 KAGER · 270.000 KR. UNDERSKUD OVERSKUD 90.000 180.000 270.000 360.000 450.000 6.000 12.000 18.000 24.000 30.000 KR. ANTAL SOLGTE KAGER
Figur 5.3: Break-even for kageforretningen – de to linjer krydser ved 18.000 kager

Formlerne

  • Break-even i styk, i danske opgavesæt og formelsamlinger kaldet nulpunktsafsætningen: Faste omkostninger ÷ dækningsbidrag pr. stk.
  • Break-even i kroner, altså nulpunktsomsætningen: Faste omkostninger ÷ dækningsgrad. Dækningsgraden er DB pr. stk. ÷ prisen pr. stk., altså den andel af hver salgskrone, der bliver til dækningsbidrag. Du møder den igen i afsnit 5.6.

Slår du formlerne op i en formelsamling, står der som regel kapacitetsomkostninger i tælleren i stedet for faste omkostninger. Det er samme tal under det andet navn, du mødte i afsnit 5.2.

Eksempel

Kageforretningens nulpunkt

Kageforretningen har faste omkostninger på 90.000 kr. om året (husleje, forsikring m.m.) og et dækningsbidrag på 5 kr. pr. kage. Break-even = 90.000 ÷ 5 = 18.000 kager om året. Kage nummer 18.001 er årets første, der giver overskud. De første 18.000 gik udelukkende til at holde butikken kørende. Kan du genkende tallet? I afsnit 5.2 kostede hver kage 15 kr. at lave, når der blev bagt 18.000 af dem, altså det samme som salgsprisen. Det er break-even set fra en anden vinkel: salgsprisen dækker præcis hele enhedsomkostningen. Med en pris på 15 kr. svarer det til en break-even-omsætning på 18.000 × 15 = 270.000 kr., og kroneformlen giver samme svar: dækningsgraden er 5 ÷ 15 = ⅓, og 90.000 ÷ ⅓ = 270.000 kr. Sælger forretningen de 20.000 kager fra afsnit 5.2, ligger den 2.000 kager over nulpunktet og tjener 2.000 × 5 = 10.000 kr.

Begreb Formel Resultat
Break-even (styk) Faste omkostninger ÷ DB pr. stk. Antal enheder for at gå i nul
Break-even (kroner) Faste omkostninger ÷ dækningsgrad Omsætning for at gå i nul

Tabel 5.4: Break-even i styk og i kroner

Pas på

Brug dækningsbidraget pr. styk i styk-formlen, ikke det samlede dækningsbidrag. Og hold tungen lige i munden med dækningsgraden: i kroneformlen skal den ind som andel (⅓), ikke som procenttal (33). Regner du 90.000 ÷ 33, får du 2.727 kr., og det er ikke en break-even-omsætning, det er en tastefejl.

Formelsamlingen slipper uden om fælden ved at gange med 100 og regne i procent: 90.000 × 100 ÷ 33⅓ = 270.000 kr. Samme regnestykke, to skrivemåder. Runder du dækningsgraden af til 33,3 %, lander du på 270.270 kr., og den slags afrundingsforskelle er helt normale.

Husk desuden forudsætningerne bag regnestykket: modellen antager, at pris og enhedsomkostninger er konstante uanset mængden, og at de faste omkostninger ikke springer. I virkeligheden kan begge dele skride. Prisen må måske sættes ned for at sælge mere (mere om det nedenfor), og skal butikken op på 60.000 kager, koster det en ovn mere og et større lokale, så de faste omkostninger stiger i et spring, jf. de springvis varierende omkostninger i afsnit 5.2. Break-even er et skarpt pejlemærke, ikke en naturlov.

Definition

Sikkerhedsmarginen er afstanden mellem det faktiske (eller budgetterede) salg og break-even: så meget kan salget falde, før virksomheden går i underskud. Den kan opgøres i styk, i kroner eller i procent af omsætningen. Kageforretningen har en sikkerhedsmargin på 20.000 − 18.000 = 2.000 kager, det vil sige 2.000 × 15 = 30.000 kr. eller 30.000 ÷ 300.000 = 10 % af omsætningen. Falder salget mere end en tiendedel, giver butikken underskud. I procent er formlen altså (faktisk omsætning − break-even-omsætning) ÷ faktisk omsætning × 100.

Profit-formlen

Definition

Profit = Omsætning − (Faste + Variable omkostninger)
eller hurtigere, når DB allerede er beregnet:
Profit = Samlet dækningsbidrag − Faste omkostninger
Profit er det samme tal, som resultatopgørelsen i afsnit 5.4 kalder årets resultat.

De to formler giver altid samme resultat. Bemærk mekanikken bag: når først break-even er passeret, går hele dækningsbidraget fra hvert ekstra salg direkte i overskuddet, for de faste omkostninger er jo allerede dækket. Det er grunden til, at den sidste del af året kan give så meget overskud, og til at julehandlen fylder så meget i detailbranchens regnskaber: decemberkagerne sælges, længe efter huslejen er betalt.

Hvor meget betyder julehandlen så? For detailhandlen som helhed stod december for 9,7 % af årets omsætning i 2023 mod 10,4 % i gennemsnit i 2010'erne, altså kun lidt over en gennemsnitsmåneds 8,3 %. Gennemsnittet dækker over store forskelle: legetøjsforretningerne lagde 18,7 % af hele årets omsætning i kasseapparatet i december. Jo mere sæsonbetonet salget er, jo mere afhænger hele årets resultat af, at nogle få uger går som planlagt. (Kilde: Danmarks Statistik.)

Hvornår skal man stoppe? Grænseomkostning og grænseomsætning

Break-even fortæller, hvor meget der mindst skal sælges. Men der findes et modsat spørgsmål, som er mindst lige så vigtigt: kan man sælge for meget? Svaret er ja, hvor mærkeligt det end lyder. Tommelfingerreglen er: producér én enhed mere, så længe grænseomkostningen (omkostningen ved at producere netop den ekstra enhed) er lavere end grænseomsætningen (den ekstra omsætning, den ene enhed giver). Problemet i praksis er, at man ofte må sænke prisen for at sælge flere enheder, og rabatten rammer alle enhederne, ikke kun de nye. Derfor falder grænseomsætningen hurtigere, end de fleste regner med, mens omkostningen pr. kage er den samme.

Eksempel

Kageforretningen sænker prisen én gang for meget

Det koster 10 kr. at bage en kage. En stille mandag sælges 10 kager til 15 kr., og dagens dækningsbidrag bliver 10 × 5 = 50 kr. Sænkes prisen til 14 kr., sælges 15 kager: 15 × 4 = 60 kr., altså bedre. Sænkes prisen videre til 12 kr., sælges 20 kager: 20 × 2 = 40 kr., altså værre end begge de foregående.

Regn nu på grænserne, så kan du se skiftet på forhånd. Den første prisnedsættelse løftede omsætningen fra 150 til 210 kr., altså 60 kr. for 5 ekstra kager. Det er 12 kr. i grænseomsætning pr. kage mod 10 kr. i grænseomkostning: grønt lys. Den anden nedsættelse løftede omsætningen fra 210 til 240 kr., altså 30 kr. for 5 kager, hvilket er 6 kr. pr. kage. Mindre end de 10 kr., kagerne koster at bage: rødt lys. Bageren sælger flere kager end nogensinde og tjener mindre end i udgangspunktet.

Pas på

"Flere solgte enheder" er ikke det samme som "mere overskud". Som kage-eksemplet viser, kan øget salg give faldende samlet overskud, hvis prisnedsættelsen er stor nok. Se altid på grænseomkostning mod grænseomsætning, ikke på omsætningstallet alene. Husk i øvrigt avisoverskriften fra afsnit 5.2: "omsatte for 100 millioner". Nu ved du, hvorfor den oplysning i sig selv er værdiløs.

Tænk efter

  1. En virksomhed har faste omkostninger på 200.000 kr. og et dækningsbidrag på 40 kr. pr. stk. Beregn break-even i styk, og i kroner, hvis prisen er 100 kr. pr. stk. Tjek bagefter, at de to svar passer sammen. Hvad sker der med break-even i styk, hvis prisen hæves til 110 kr., og hvorfor?
  2. Kageforretningen overvejer at flytte til et dyrere lokale, hvor huslejen stiger med 20.000 kr. om året. Hvor mange ekstra kager skal der sælges, bare for at dække den ekstra husleje? Butikken sælger i dag 20.000 kager og tjener 10.000 kr. Hvad sker der med sikkerhedsmarginen, og ville du flytte?
  3. Forklar med kage-eksemplet, hvorfor en prisnedsættelse kan øge salget og samtidig mindske overskuddet. Hvilket af de to tal bør ejeren gå op i, og hvorfor fokuserer mange alligevel på salget?