Forbrugeradfærd
I dette afsnit
- Baggrundsvariable: hvad der former forbrugerens beslutning, før den overhovedet føles som en beslutning.
- Opinionsledere: forskellen på vertikale og horisontale.
- Købstyper: impulskøb, overvejelseskøb og vanekøb, plus enkeltkøb, varig tilknytning og abonnement.
- Købsbeslutningsprocessen: de fem trin fra behov til efterkøbsadfærd.
- De fire sociale købsmotiver: band-wagon-, Veblen-, snob- og thrifty-effekten.
- Maslows behovspyramide anvendt på forbrug, og de fire købsadfærdstyper.
I 1899 udgav den amerikanske økonom Thorstein Veblen en bog, der forudsagde Instagram. Ikke bogstaveligt, selvfølgelig. Men i The Theory of the Leisure Class beskrev han et fænomen, han døbte iøjnefaldende forbrug: mennesker køber dyre ting, ikke på trods af prisen, men på grund af den, fordi det dyre køb viser omverdenen, at man har råd. Veblen så det hos 1890'ernes overklasse med deres tjenestefolk og kapløb om de fineste heste; i dag hedder det en unboxing-video med et Rolex. Hans pointe sprænger den pæne økonomiske teori indefra: normalt falder efterspørgslen, når prisen stiger, men for statusprodukter kan det gå modsat. Sæt prisen op, og flere vil have det. Forbrugere er med andre ord ikke helt de kølige, rationelle regnemaskiner, økonomer holder af at antage. Dette afsnit handler om alt det, der i virkeligheden styrer, hvad der ryger i kurven.
Alt i dette afsnit handler om den private forbruger, altså B2C-markedet. Køber en virksomhed ind hos en anden, er købet langt mere rationelt, og prisen forhandles i stedet for at stå på et skilt (afsnit 1.4).
Baggrundsvariable: beslutningen bag beslutningen
Før forbrugeren overhovedet står i butikken, er valget allerede formet af en række baggrundsvariable: blandt andet socialklasse, alder, normer og værdier. Det er i store træk de samme variable, som virksomheder segmenterer efter (afsnit 4.1), og det er ingen tilfældighed: segmentering er netop kunsten at gruppere folk efter det, der former deres køb. En 17-årig og en 70-årig køber sjældent den samme jakke, og forklaringen ligger hverken i jakken eller i prisen, men i alt det, de hver især har med i bagagen.
Opinionsledere
Definition
En opinionsleder er en person, der kan påvirke andres købsbeslutninger i kraft af sin position, viden eller status. Der skelnes mellem vertikale opinionsledere (uden for målgruppen: kendte, eksperter og influencere med status "oppefra") og horisontale opinionsledere (inde i målgruppen: personen i vennekredsen, som alle spørger til råds).
| Type | Tilhører målgruppen? | Kilde til indflydelse |
|---|---|---|
| Vertikal opinionsleder | Nej | Kendt person, ekspert eller influencer. Status udefra/oppefra |
| Horisontal opinionsleder | Ja | Stor viden på området. Status indefra, blandt ligestillede |
Tabel 4.2: Vertikal vs. horisontal opinionsleder
Eksempel
Landsholdsspilleren og klassens gamer
Vertikal: en landsholdsspiller reklamerer for et sportsmærke. Hun er ikke selv "almindelig forbruger" i målgruppen, men hendes status smitter af på produktet. Horisontal: klassens erfarne gamer anbefaler et headset i gruppechatten. Han er en af jer, og netop derfor stoler I mere på ham end på nogen reklame. Læg mærke til, at virksomhederne har opdaget det: influencer-marketing med "helt almindelige" mikro-profiler er et forsøg på at købe horisontal troværdighed (mere om det i afsnit 4.5).
Købstyper: hvor meget tænker du dig om?
Tre typer, sorteret efter mængden af omtanke:
- Impulskøb: købes uden større overvejelser. Chokoladen ved kassen står ikke dér tilfældigt.
- Overvejelseskøb: forbrugeren undersøger og sammenligner grundigt, før beslutningen træffes.
- Vanekøb: samme produkt igen og igen, på autopilot. Hånden finder selv den sædvanlige tandpasta.
Dertil kommer relationens varighed:
- Enkeltkøb: ét køb, ingen varig relation.
- Varig tilknytning: virksomheden arbejder bevidst på at blive kundens faste valg, fx via loyalitetsprogrammer (mere om brandloyalitet i afsnit 4.4).
- Abonnement: den mest bindende af de tre. Kunden skal aktivt opsige for at stoppe med at købe. Deraf streamingtjenesternes kærlighed til modellen, og deraf følelsen af, at et abonnement er lettere at tegne end at slippe af med.
Købsbeslutningsprocessen: fra behov til bagefter
Købstyperne siger, hvor meget forbrugeren tænker sig om. Købsbeslutningsprocessen viser, hvordan overvejelserne forløber, når de er grundige. Modellen deler et køb op i fem trin:
- Behovserkendelse: forbrugeren opdager, at noget mangler. Telefonen er gået i stykker, eller en vens nye sneakers får de gamle til at se slidte ud.
- Informationssøgning: forbrugeren undersøger mulighederne: spørger venner, læser anmeldelser og kigger i butikker og på nettet.
- Vurdering af alternativer: mulighederne sammenlignes på det, der betyder noget for netop denne køber, fx pris, kvalitet, design eller mærke.
- Købsbeslutning: valget træffes. Selv her kan noget vælte det: en udsolgt størrelse, en dårlig anmeldelse eller en ven, der rynker på næsen.
- Efterkøbsadfærd: forbrugeren vurderer bagefter, om købet levede op til forventningerne. Gjorde det, kommer kunden måske igen og anbefaler varen til andre. Gjorde det ikke, kan en skuffet kunde fortælle det videre til mange (word of mouth, afsnit 4.5). Tvivlen efter et køb møder du igen under de fire købsadfærdstyper nedenfor.
Ikke alle køb går gennem alle fem trin. Et overvejelseskøb, fx en ny cykel, gør, og det kan tage uger. Ved et vanekøb springer forbrugeren fra behovet direkte til købet, og ved et impulskøb opstår behovet ofte først, når varen står lige foran en. Modellen er derfor mest nyttig ved de store køb. Til gengæld giver den virksomheden en tjekliste: På hvilket trin kan vi nå kunden, og på hvilket trin mister vi kunden?
De fire sociale købsmotiver
Og så tilbage til Veblen. Økonomen Harvey Leibenstein satte i 1950 system i indsigten og beskrev tre effekter, hvor forbruget styres udefra: band-wagon og snob af, hvad de andre køber, Veblen af, hvad varen koster. Dansk erhvervsøkonomi regner en fjerde med, thrifty. Tilsammen fire måder, hvorpå andres blikke styrer dit forbrug:
| Effekt | Kernemekanisme | Eksempel |
|---|---|---|
| Band-wagon | Køber, fordi alle andre køber. Flokken trækker | Produktet, der går viralt på TikTok og er udsolgt ugen efter |
| Veblen | Køber dyrt for at vise økonomisk styrke. Prisen er pointen | Luksusur, designertaske |
| Snob | Køber for at skille sig ud fra mængden. Eksklusiviteten er pointen | Limited edition-sneakers i lille oplag |
| Thrifty | Køber billigt og vil gerne signalere det. Sparsommelighed som dyd | At fortælle alle, at jakken var sat 70 % ned |
Tabel 4.3: De fire sociale købsmotiver
Pas på
Veblen- og snob-effekten forveksles konstant, fordi begge handler om status. Skillelinjen er, hvad statussen hviler på. Veblen-køberen vil have det dyre, som alle kender prisen på: signalet er pengene, og det kræver et publikum, der kan aflæse prisskiltet. Snob-køberen vil have det, næsten ingen har, og mister interessen i samme øjeblik, produktet bliver mainstream. Går et snob-produkt viralt, dør det som snob-produkt og genopstår som band-wagon-produkt. Samme sneaker, nyt motiv.
Maslow i indkøbskurven
Forbrugerens køb kan også ses gennem den amerikanske psykolog Abraham Maslows behovspyramide: hvilket behov dækker produktet egentlig? Pointen med etagerne er, at de nederste presser sig hårdest på. Er du sulten og utryg, drømmer du ikke om selvudvikling. Her er de fem niveauer med et forbrugseksempel pr. etage:
- Fysiologiske behov: mad, drikke og søvn. Rugbrødet og din seng.
- Tryghedsbehov: sikkerhed og forudsigelighed. Forsikringen, alarmen, cykelhjelmen.
- Sociale behov: tilhørsforhold. Koncertbilletten med vennerne, holdtrøjen, mobilabonnementet der holder dig på gruppechatten.
- Anerkendelsesbehov: status og respekt. Mærkevaretøjet og Veblen-uret fra før bor på denne etage.
- Selvrealiseringsbehov: at udvikle og udtrykke sig selv. Malegrejet, maratonstartnummeret, højskoleopholdet.
Hvad bruger en virksomhed så pyramiden til? Til at vælge, hvad reklamen skal tale om. Jo højere oppe produktet sælger, jo mindre handler reklamen om, hvad produktet kan, og jo mere om den følelse, det giver at eje det. Rugbrød sælges på pris og fibre, uret på alt andet end evnen til at vise klokken. Den tråd tages op med argumenttyperne i afsnit 4.5.
Pas på
Du møder Maslow igen i afsnit 6.4, men dér handler behovene om medarbejderens motivation på jobbet. Her handler de om, hvilket behov et forbrugsprodukt dækker. Samme teori, to helt forskellige anvendelser. Bland dem ikke sammen til eksamen. Selve pyramidefiguren er i øvrigt ikke Maslows egen; den blev tegnet af andre, længe efter at han havde formuleret teorien. Den historie får du i afsnit 6.4.
De fire købsadfærdstyper
Til sidst en model, der sætter købstyperne fra før i system: købsadfærd afhænger af forbrugerens engagement (hvor meget betyder købet?) og den oplevede forskel mellem mærkerne (kan man overhovedet se forskel på dem?). To spørgsmål, fire kombinationer, endnu en 2×2 til samlingen:
| Type | Engagement | Oplevet forskel mellem mærker | Kendetegn |
|---|---|---|---|
| Complex buying behavior | Højt | Stor | Forbrugeren researcher grundigt, og virksomheden har sin chance for at differentiere sig. |
| Dissonance-reducing buying behavior | Højt (fx pga. prisen) | Lille | Produkterne ligner hinanden, så prisen eller det praktiske afgør. Bagefter melder tvivlen sig, og køberen leder efter bekræftelse på, at valget var rigtigt. Den tvivl er dissonansen i navnet. |
| Habitual buying behavior | Lavt | Lille | Dagligvarer: samme brand af vane, ikke nødvendigvis af loyalitet. Det er vanekøbet fra tidligere. |
| Variety-seeking buying behavior | Lavt | Stor | Dagligvarer: skifter mærke for variationens skyld, ikke af utilfredshed. |
Tabel 4.4: De fire købsadfærdstyper
Eksempel
Fire køb, fire adfærdstyper
Complex: bilkøbet med tre måneders research og fem YouTube-anmeldelser. Dissonance-reducing: vaskemaskinen. Dyr, men mærkerne ligner hinanden, så prisen vandt (og bagefter googler man "bedste vaskemaskine test" for at få ret). Habitual: mælken og tandpastaen på autopilot. Variety-seeking: at tage en anden chokoladebar end i sidste uge, ikke fordi den gamle skuffede, men bare fordi. Koblingen bagud: overvejelseskøbet dækker de to øverste, vanekøbet er habitual. Og koblingen fremad: typen afgør virksomhedens opgave. Ved et complex-køb skal den overbevise med argumenter og detaljer; ved et habitual-køb skal den bare sørge for, at kunden aldrig får en grund til at vågne op af vanen.
Tænk efter
- Tag dit seneste køb over 200 kroner. Var det impuls-, overvejelses- eller vanekøb, og hvilken af de fire købsadfærdstyper passer bedst? Følg købet gennem købsbeslutningsprocessen: hvilke trin sprang du over, og på hvilket trin kunne en konkurrent have nået dig?
- Find ét produkt, hvor Veblen-effekten er i spil, og ét, hvor snob-effekten er. Forklar forskellen på de to køberes motiv, og hvad der sker med snob-produktet, hvis det går viralt.
- Vælg et produkt og placér det i Maslows pyramide. Design derefter (i hovedet) to reklamer for det: én der sælger på pyramidens nederste etager, og én der sælger på de øverste. Hvilken ville virke bedst, og for hvilket Minerva-segment (afsnit 4.1)?