Spring til indholdet

Ordliste

83 begreber fra bogens definitioner, i alfabetisk orden. Klik på afsnittet for at læse mere.

A

Afkastningsgrad

Afkastningsgrad = overskudsgrad × aktivernes omsætningshastighed. Tjek selv med eksempeltallene: 6,5 % × 1,84 ≈ 11,9 %. Det er Du Pont-modellens kerne. Afkastet af kapitalen kan skabes ad to veje: ved at tjene meget pr. krone (overskudsgrad) eller ved at få kronerne til at arbejde hurtigt (omsætningshastighed).

Afsnit 5.6 Regnskabsanalyse og nøgletal
Ansoffs vækstmatrice

Ansoffs vækstmatrice kortlægger en virksomheds vækstmuligheder ud fra to variable: om produktet er nuværende eller nyt, og om markedet er nuværende eller nyt. De fire kombinationer giver fire principielt forskellige vækststrategier, med stigende risiko, jo længere man bevæger sig væk fra det, man kender.

Afsnit 3.4 Vækststrategier (Ansoff)
Antagelse

En antagelse (hypotese) i en forretningsmodel er en ikke-bevist påstand, som modellen er afhængig af for at fungere, fx "kunderne vil betale denne pris", "vi kan producere billigt nok" eller "kunderne finder os via de valgte kanaler".

Afsnit 7.2 Lean Startup: test forretningsmodellen

B

Balancen

Balancen er en oversigt over virksomhedens aktiver (hvad den ejer og har investeret i) og passiver (hvordan aktiverne er finansieret) på en bestemt dato, typisk regnskabsårets sidste dag. De to sider er pr. definition lige store: Aktiver = Passiver. Hver krone, virksomheden ejer, er jo finansieret et eller andet sted fra. Det er derfor, det hedder en balance.

Afsnit 5.5 Balancen
BCG-matricen

BCG-matricen analyserer en virksomheds portefølje af produkter og forretningsområder ud fra to variable: den relative markedsandel (x-aksen, altså andelen målt op mod den største konkurrents) og markedets vækstrate (y-aksen). Den relative markedsandel er en simpel brøk: har dit produkt 20 % af markedet, og den største konkurrent 40 %, er tallet 20/40 = 0,5. Grænsen går ved 1. Er du over, er du selv den største. Placeringen giver produktets kategori og peger på en strategi: investér, malk eller afvikl.

Afsnit 3.5 Porteføljeanalyse (BCG)
Blue Ocean-strategi

Blue Ocean-strategi går ud på at skabe et nyt marked uden konkurrenter i stedet for at slås om et eksisterende. Virksomheden skaber og indfanger ny efterspørgsel, altså kunder, der ikke fandtes på det gamle marked, og gør dermed konkurrenterne irrelevante, i hvert fald for en tid.

Afsnit 3.3 Blue Ocean-strategi
Brand

Et brand er et navn, logo, tegn, symbol, design eller en kombination af disse, der identificerer et produkt eller en service og adskiller det fra konkurrenterne. Brandværdi (brand equity) er værdien af selve brandet: et immaterielt aktiv, altså en værdi virksomheden ejer, men som hverken kan ses eller røres. Vil du have den helt konkret, er brandværdien det, forsøget ovenfor målte: forskellen mellem, hvad det umærkede bæger kan sælges for, og hvad det mærkede kan.

Afsnit 4.4 Branding og brandværdi
Break-even-punktet

Break-even-punktet er det salgsvolumen (i styk eller kroner), hvor det samlede dækningsbidrag præcis dækker de faste omkostninger. Ved break-even gælder: samlet dækningsbidrag = faste omkostninger. Sælges der mere, opstår overskud; sælges der mindre, er der underskud.

Afsnit 5.3 Break-even-analyse
Build-Measure-Learn

Build-Measure-Learn er Lean Startups centrale feedback-loop: byg den mindste version, der kan teste én antagelse; mål hvordan rigtige (potentielle) kunder reagerer, altså deres adfærd, ikke deres meninger; og lær: holder antagelsen? Herefter gentages cyklussen med næste antagelse, eller kursen ændres.

Afsnit 7.2 Lean Startup: test forretningsmodellen
Bæredygtig udvikling

Bæredygtig udvikling er "en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare" (Brundtland-rapporten, 1987). Bemærk bredden: definitionen handler om både miljø, mennesker og økonomi, ikke kun CO2.

Afsnit 8.1 Hvad er bæredygtighed?

C

Cirkulær forretningsmodel

En cirkulær forretningsmodel er en model, hvor virksomhedens indtjening er koblet til at forlænge produkters levetid, genanvende materialer eller dele ressourcer i stedet for udelukkende at sælge flest mulige nye enheder. Modsat den lineære model (tag-lav-smid væk), hvor værdien går tabt ved hvert forbrug, holdes værdien i kredsløb.

Afsnit 8.3 Cirkulær økonomi og bæredygtig forretningsmodel
Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi: en økonomisk model, der søger at holde ressourcer, materialer og produkter i cirkulation længst muligt, modsat den lineære økonomi ("tag – lav – brug – smid væk"), hvor affald er endestationen.

Afsnit 1.7 Nyere forretningsmodeller
Crowdfunding

Crowdfunding er finansiering ved at indsamle mindre beløb fra mange mennesker (typisk via en digital platform) i stedet for ét stort beløb fra én bank eller investor.

Afsnit 7.3 Finansiering og etableringsbudget
CSR

CSR (Corporate Social Responsibility – virksomheders sociale ansvar) er virksomhedens frivillige forpligtelse til at tage hensyn til mennesker, samfund og miljø ud over det lovpligtige minimum. En CSR-strategi er den systematiske, nedskrevne plan for, hvordan ansvaret konkret udmøntes.

Afsnit 8.2 CSR-strategi og bæredygtighedsrapportering
CSRD

CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) er EU-direktivet, der pålægger de største virksomheder at rapportere om bæredygtighed efter fælles standarder (ESRS – European Sustainability Reporting Standards), integreret i årsrapportens ledelsesberetning og underlagt en revisorerklæring. Rapporteringen dækker miljø (E), sociale forhold (S) og governance (G – selskabsledelse), samme struktur som ESG-begrebet fra afsnit 1.2.

Afsnit 8.2 CSR-strategi og bæredygtighedsrapportering

D

D2C

D2C er en distributionsstrategi, hvor producenten sælger direkte til slutforbrugeren, uden grossister eller detailhandlere. Forskellen på B2C og D2C: B2C beskriver hvem der sælges til (forbrugere); D2C beskriver hvordan (direkte, uden mellemled). Alle D2C-virksomheder er B2C, men langt fra alle B2C-virksomheder er D2C.

Afsnit 4.3 Marketing-mix (4P og 7P)
Deleøkonomi

Deleøkonomi (sharing economy): forretningsmodeller baseret på digitale platforme, der formidler udveksling af varer, services eller ressourcer mellem private, ofte med fokus på adgang til et gode frem for ejerskab af det.

Afsnit 1.7 Nyere forretningsmodeller
Den tredobbelte bundlinje

Den tredobbelte bundlinje (Triple Bottom Line, "de tre P'er"), lanceret af den britiske rådgiver John Elkington i 1994, er princippet om, at en virksomheds resultat bør gøres op på tre parametre samtidig: Profit (det økonomiske resultat), Planet (miljøpåvirkning: CO2, ressourcer, biodiversitet) og People (social påvirkning: medarbejdere, leverandørkæde, lokalsamfund).

Afsnit 8.1 Hvad er bæredygtighed?
Disruption

Disruption er en innovation, der omvælter et eksisterende marked ved at fortrænge etablerede produkter, teknologier eller forretningsmodeller. Den starter i udkanten af markedet, hvor de etablerede ikke kigger efter: enten i bunden med noget billigere og simplere, eller i en niche, de store ikke gider. Derfra arbejder den sig opad og udkonkurrerer gradvist de etablerede aktører.

Afsnit 1.6 Innovation
Dækningsbidrag (DB)

Dækningsbidrag (DB) = Omsætning − Variable omkostninger. Bidraget "dækker" først de faste omkostninger, og det, der er tilbage derefter, er overskuddet. DB kan opgøres samlet eller pr. enhed (salgspris − variable omkostninger pr. stk.).

Afsnit 5.2 Omsætning og omkostninger
Dækningsgraden

Dækningsgraden (artsopdelt opstilling) = dækningsbidrag ÷ omsætning × 100. Bruttoavanceprocenten (funktionsopdelt opstilling) = bruttoresultat ÷ omsætning × 100. Begge svarer på det samme spørgsmål: hvor stor en del af hver omsat krone overlever den første runde af omkostninger? Hvilket af de to navne der er det rigtige, afhænger af, hvilken af opstillingerne fra afsnit 5.4 virksomheden bruger.

Afsnit 5.6 Regnskabsanalyse og nøgletal

E

Egenkapital

Egenkapital er ejernes andel af finansieringen: selskabskapitalen (det, ejerne har skudt ind) plus overført overskud, altså tidligere års resultater, som ikke er betalt ud til ejerne igen som udbytte. Egenkapitalen påvirkes direkte af årets resultat fra afsnit 5.4: overskud lægger til, underskud trækker fra.

Afsnit 5.5 Balancen
Enhedsomkostninger

Enhedsomkostninger er de gennemsnitlige omkostninger pr. produceret enhed: (samlede faste + samlede variable omkostninger) ÷ antal producerede enheder.

Afsnit 5.2 Omsætning og omkostninger
Etableringsbudget

Et etableringsbudget opstilles før virksomheden starter og viser det samlede kapitalbehov i opstartsfasen, og hvordan det skal finansieres. Det består af to dele: et anlægsbudget og et driftsbudget for opstartsperioden.

Afsnit 7.3 Finansiering og etableringsbudget

F

Fem magtbaser

De fem magtbaser (socialpsykologerne French og Raven, 1959) er de kilder, en leder kan trække på for at få andre til at handle: belønningsmagt (love/give belønning), tvangsmagt (true med/give straf), legitim magt (positionen, brugt positivt til at hjælpe andre eller negativt til at true sig til mere), ekspertmagt (værdifuld viden, andre ikke har) og karismatisk magt (personligheden, hvor andre identificerer sig med lederen).

Afsnit 6.3 Ledelsesformer og lederstilarter
FN's verdensmål

FN's verdensmål (Sustainable Development Goals, SDG) er 17 globale mål vedtaget af FN's medlemslande i 2015 med sigte på 2030, konkretiseret i 169 delmål. De afløste 2015-målene (FN's udviklingsmål fra 2000 med frist i 2015), der primært handlede om udviklingslandene. Verdensmålene gælder alle lande, også Danmark, og dækker alt fra fattigdom og uddannelse til klima og ansvarligt forbrug.

Afsnit 8.1 Hvad er bæredygtighed?
Forretningsidé

En forretningsidé er kernen i det, virksomheden vil tilbyde: hvilket produkt eller hvilken ydelse, til hvem, og hvordan det adskiller sig fra alternativerne. Den er grundlaget for alt det følgende, men kun grundlaget.

Afsnit 7.1 Iværksætteri og forretningsidéen
Forretningsmodel

En forretningsmodel er den logik, der beskriver, hvordan en virksomhed skaber, leverer og indtjener værdi. Kort sagt: virksomhedens opskrift på at forbinde kundeværdi, ressourcer og indtjening. Business Model Canvas (BMC) er en strategisk skabelon med ni felter, der gør opskriften synlig på ét ark. Den bruges både til at kortlægge en eksisterende forretningsmodel og til at teste nye idéer, før de sættes i drift.

Afsnit 1.4 Forretningsmodellen (BMC)
Frontalangreb

Frontalangreb: udfordreren angriber markedslederen direkte på kerneområderne: pris, produkt, distribution eller promovering. Det kræver store ressourcer og har høj risiko, for lederen har som regel flest penge til en langvarig krig.
Flankeangreb: udfordreren angriber dér, hvor lederen står svagt. Det kan være et geografisk område, et segment eller et behov, lederen ikke dækker godt. Lavere risiko, mere snigende.
Kotler regner i alt med fem angrebsformer, men de to her er de vigtigste og dækker langt de fleste cases, du møder.

Afsnit 3.2 Positionering og USP

G

Geninvesteringsprincippet

Geninvesteringsprincippet: en socialøkonomisk virksomheds overskud skal overvejende føres tilbage til det sociale formål eller geninvesteres i driften, ikke udloddes som gevinst til ejerne (jf. RSV-kriterium 5, afsnit 9.1, hvor et begrænset udbytte dog er tilladt).

Afsnit 9.2 Forretningsmodel og finansiering
Greenwashing

Greenwashing er, når en virksomhed fremstiller sig selv eller sine produkter som mere miljøvenlige eller bæredygtige, end de reelt er, ved at overdrive, generalisere eller direkte vildlede.

Afsnit 8.4 Bæredygtighed som konkurrenceparameter
Greiners vækstmodel

Greiners vækstmodel beskriver virksomhedens udvikling som en række faser. Hver fase består af en rolig vækstperiode (evolution), hvor den valgte ledelsesform virker, og afsluttes af en turbulent krise (revolution), hvor den ikke længere gør. Krisen løses ved at indføre nye ledelsesprincipper, som sender virksomheden ind i næste fase, der har sin egen krise for enden.

Afsnit 6.6 Greiners vækstmodel
Grøn markedsføring

Grøn markedsføring er, når en virksomhed bruger et produkts eller virksomhedens miljømæssige og sociale fordele som salgsargument for at påvirke forbrugerens opfattelse og købsbeslutning. Det kan gennemsyre hele marketingmixet (afsnit 4.3), fra materialevalg til distribution, men du møder det tydeligst i promotion (afsnit 4.5). Det er dér, påstandene bliver formuleret, og dér, de kan gå galt.

Afsnit 8.4 Bæredygtighed som konkurrenceparameter

I

Indkomstelasticitet

Indkomstelasticitet måler, hvor meget efterspørgslen ændrer sig, når forbrugernes indkomst stiger eller falder.

Afsnit 4.3 Marketing-mix (4P og 7P)
Interessent

En interessent (stakeholder) er enhver person, gruppe eller organisation, der kan påvirke, om virksomheden når sine mål, eller som bliver påvirket af, at den forsøger. Interessenter opdeles i interne (en del af virksomhedens organisation) og eksterne (uden for organisationen, men berørt af den).

Afsnit 1.3 Interessentmodellen
Intern (organisk) vækst

Intern (organisk) vækst skabes af virksomhedens egne ressourcer, altså eget salg, egen produktudvikling og egen markedsføring. Ekstern vækst skabes ved at kombinere kræfter med eller overtage andre virksomheder, via fusion, opkøb eller strategisk alliance.

Afsnit 3.4 Vækststrategier (Ansoff)
Invention

Invention er opfindelsen selv, den nye tekniske idé. Innovation er den succesfulde udnyttelse af idéen: den skaber først værdi, når den når ud til brugerne som produkt, service eller proces.

Afsnit 1.6 Innovation
Iværksætteri

Iværksætteri er processen med at identificere en forretningsmulighed og omsætte den til en fungerende virksomhed, typisk forbundet med risikovillighed og nyskabelse. Bemærk verbet: en iværksætter er defineret ved at have handlet på muligheden. Det er den svære del.

Afsnit 1.5 Iværksætteri og etablering
Iværksættertypologi

En iværksættertypologi kategoriserer iværksættere efter motivation, ambition og forretningstilgang. Den forklarer, hvorfor forskellige startups sigter mod vidt forskellige mål: nogle vil erobre verden, andre vil bare have et godt liv med eget navn på døren. Andre lærebøger arbejder med seks typer eller flere; de fire her dækker hovedskellene.

Afsnit 7.1 Iværksætteri og forretningsidéen

L

Likviditetsgrad

Likviditetsgrad = omsætningsaktiver ÷ kortfristet gæld × 100. Viser om de værdier, virksomheden kan gøre til penge inden for et år (varelager, tilgodehavender og likvider, jf. afsnit 5.5), kan dække den gæld, der forfalder i samme periode. Under 100 % rækker omsætningsaktiverne ikke til den gæld, der forfalder, og den tommelfingerregel, danske regnskabslæsere oftest bruger, lyder 150 %, så der også er luft, hvis kunderne betaler sent. Varelageret er dog den trægeste af de tre poster: en høj likviditetsgrad, der udelukkende skyldes et propfyldt lager, betaler ikke nødvendigvis huslejen.

Afsnit 5.6 Regnskabsanalyse og nøgletal
Lineær afskrivning

Lineær afskrivning = (Anskaffelsespris − Scrapværdi) ÷ Forventet levetid. Anskaffelsesprisen er købsprisen plus det, der skal til for at få aktivet i drift, fx levering og montering, og scrapværdien er den forventede salgsværdi, når virksomheden er færdig med at bruge aktivet. Metoden kaldes lineær, fordi beløbet er det samme hvert år. Der findes andre metoder, fx saldometoden, som afskriver mest i de første år, men den lineære er den, du skal kunne på C-niveau.

Afsnit 5.5 Balancen

M

Magt/interesse-matricen

Magt/interesse-matricen (også kaldet stakeholder-mapping eller Mendelows matrix) er et redskab, der placerer virksomhedens interessenter i fire felter ud fra deres magt og interesse, så ledelsen kan prioritere sin kommunikation og indsats derefter.

Afsnit 1.3 Interessentmodellen
Marketing-mixet

Marketing-mixet er virksomhedens samlede værktøjskasse til at levere værdi til den valgte målgruppe: Produkt (hvad tilbydes), Pris (hvad koster det), Place (hvordan når det kunden) og Promotion (hvordan kommunikeres det, se afsnit 4.5). På dansk kaldes mixet også parametermixet og de enkelte P'er virksomhedens handlingsparametre: de ting, virksomheden selv kan skrue på for at påvirke salget. De 7 P'er udvider med People, Process og Physical evidence, som især bruges i servicevirksomheder. Forudsætningen for det hele er segmenteringen fra afsnit 4.1: mixet designes til den valgte målgruppe, ikke til alle. Går virksomheden efter flere segmenter, får hvert segment sit eget mix (differentieret markedsføring, afsnit 4.1).

Afsnit 4.3 Marketing-mix (4P og 7P)
Minervamodellen

Minervamodellen er en dansk livsstilssegmenteringsmodel (Henrik Dahl/AIM, 1990'erne), der inddeler forbrugere efter værdier og livsstil på to akser, moderne/traditionel og idealistisk/materialistisk, i fire farvesegmenter (blå, grøn, rosa, violet) plus et gråt midtersegment.

Afsnit 4.1 Kundesegmentering
Minimum Viable Product (MVP)

Et Minimum Viable Product (MVP) er den version af produktet, der med mindst mulig indsats gør det muligt at indsamle mest mulig valideret læring om kunderne (viden, der er bevist med rigtige kunders adfærd, ikke gættet ved skrivebordet). Det er ikke nødvendigvis et lille eller dårligt produkt, men den hurtigste vej gennem Build-Measure-Learn-cyklussen.

Afsnit 7.2 Lean Startup: test forretningsmodellen
Motivation

Motivation er det, der får medarbejdere til at udvise en adfærd, som øger præstationen. Ydre motivationsfaktorer kommer udefra: løn, bonus, forfremmelse, anerkendelse. Indre motivationsfaktorer kommer indefra: man er "tændt" på jobbet og får en positiv følelse af at gøre det godt. Arbejdet opleves som et kald snarere end en byrde.

Afsnit 6.4 Motivation: behovsteorier
Målsætningsteorien

Målsætningsteorien (Locke og Latham): mål påvirker motivation og præstation ved at…

Afsnit 6.5 Motivation: procesteorier

O

Omsætning

Omsætning er virksomhedens indtægter fra salg af varer eller ydelser i en given periode: antal solgte enheder gange prisen. Omsætning er et bruttotal, hvor ingen omkostninger er trukket fra endnu.

I et regnskab hedder linjen nettoomsætning. "Netto" betyder her kun, at moms og rabatter er trukket fra. Omkostningerne er der stadig.

Afsnit 5.2 Omsætning og omkostninger
Opinionsleder

En opinionsleder er en person, der kan påvirke andres købsbeslutninger i kraft af sin position, viden eller status. Der skelnes mellem vertikale opinionsledere (uden for målgruppen: kendte, eksperter og influencere med status "oppefra") og horisontale opinionsledere (inde i målgruppen: personen i vennekredsen, som alle spørger til råds).

Afsnit 4.2 Forbrugeradfærd
Oplevelsesøkonomi

Oplevelsesøkonomi: virksomheder skaber værdi ved at iscenesætte mindeværdige oplevelser for kunden, ikke blot ved at levere en vare eller service. Kunden betaler for at deltage i noget, der føles unikt og personligt.

Afsnit 1.7 Nyere forretningsmodeller
Organisation

En organisation er en gruppe mennesker, der samler og koordinerer ressourcer for bevidst at nå fælles mål, i samspil med omgivelserne. Fire kendetegn går igen: organisationer er målorienterede, bevidst strukturerede, de koordinerer aktiviteter, og de er koblet til omgivelserne.

Afsnit 6.1 Organisationsstrukturer
Organisationsstruktur

En organisationsstruktur er den formelle opdeling af arbejdet i enheder, sammen med de linjer af ansvar, beslutningskompetence og kommunikation, der binder enhederne sammen igen. Strukturen fastlægger tre ting: hvilke opgaver der grupperes sammen, hvem der refererer til hvem, og hvor beslutningerne træffes.

Afsnit 6.2 Organisationsstrukturer i praksis

P

Porters diamant

Porters diamant er en model, der forklarer, hvorfor virksomheder fra bestemte lande opnår international konkurrencefordel inden for bestemte brancher. Modellen består af fire indbyrdes forbundne faktorer, "hjørnerne" i diamanten, plus to yderligere påvirkningsfaktorer: tilfældigheder og statens rolle.

Afsnit 2.5 Porters diamant
Porters Five Forces

Porters Five Forces er en model, der analyserer konkurrencesituationen i en branche ud fra fem kræfter: rivalisering blandt eksisterende virksomheder, truslen fra nye udbydere, kundernes forhandlingsmagt, leverandørernes forhandlingsmagt og truslen fra substituerende produkter. Jo stærkere kræfterne samlet set er, jo sværere er det at tjene penge i branchen, og jo mindre attraktiv er den.

Afsnit 2.3 Porters Five Forces
Positionering

Positionering er den plads, et produkt eller brand indtager i forbrugerens bevidsthed sammenlignet med konkurrenternes produkter. Det er ikke et objektivt faktum om produktet, men en opfattelse hos kunden. To produkter kan være teknisk identiske og alligevel positioneret vidt forskelligt.

Afsnit 3.2 Positionering og USP
Potentielt marked

Potentielt marked: alle kunder, der har mulighed for at købe produktet eller servicen (bredest).
Effektivt marked: de kunder, der rent faktisk køber produktet i dag.
Latent marked (latent betyder slumrende): potentielle kunder, der ikke køber endnu, men kunne. Det er virksomhedens vækstreserve.

Afsnit 2.2 Markedsformer og konkurrencevilkår
Priselasticitet

Priselasticitet måler, hvor følsom efterspørgslen er over for prisændringer, altså hvor meget den efterspurgte mængde ændrer sig, når prisen ændres. Tallet er negativt, fordi pris og mængde trækker hver sin vej: op med prisen, ned med salget. Det er størrelsen, ikke minusset, du skal se på.

Afsnit 4.3 Marketing-mix (4P og 7P)
Procesteorier

Procesteorier beskæftiger sig med de kognitive og psykologiske processer bag motivation: hvordan medarbejderens tanker og følelser (fx oplevelsen af retfærdighed, eller hvordan målet er formuleret) påvirker lysten til at yde. Hvor behovsteorierne (afsnit 6.4) forklarer hvad der motiverer, forklarer procesteorierne hvordan motivationen opstår.

Afsnit 6.5 Motivation: procesteorier
Product-market fit (PMF)

Product-market fit (PMF) er situationen, hvor produktet så godt matcher et reelt markedsbehov, at efterspørgslen begynder at trække produktet af sig selv. PMF er forudsætningen, der skal være på plads, før det giver mening at skalere.

Afsnit 7.4 Skalering og vækst
Profit

Profit = Omsætning − (Faste + Variable omkostninger)
eller hurtigere, når DB allerede er beregnet:
Profit = Samlet dækningsbidrag − Faste omkostninger
Profit er det samme tal, som resultatopgørelsen i afsnit 5.4 kalder årets resultat.

Afsnit 5.3 Break-even-analyse
Promotion

Promotion er de kommunikationsaktiviteter, en virksomhed anvender for at informere, overtale og minde kunder om sine produkter. Det er bredere end "reklame", for det dækker al kommunikation fra virksomheden til markedet.

Afsnit 4.5 Promotion og kommunikation

R

Regnskabsklasse

En regnskabsklasse er den kategori, en virksomhed placeres i efter sin størrelse. Klassen afgør, hvad årsrapporten som minimum skal indeholde. Man rykker først op i næste klasse, når man to år i træk overskrider mindst to af tre grænser: balancesum (den samlede værdi af alt, hvad virksomheden ejer, jf. afsnit 5.5), nettoomsætning og antal ansatte.

Afsnit 5.1 Årsrapporten
Resultatopgørelsen

Resultatopgørelsen er en opgørelse over virksomhedens omsætning og omkostninger i en given periode (typisk et regnskabsår). Grundstrukturen er simpel: omsætning − omkostninger = årets resultat. Den viser, om virksomheden har tjent eller tabt penge i perioden.

Afsnit 5.4 Resultatopgørelsen
Reverse logistics

Reverse logistics (omvendt logistik) er de processer, der får brugte produkter og materialer tilbage til virksomheden (returordninger, indsamling, sortering), så de kan genbruges, repareres eller genanvendes. Traditionel logistik er bygget til at køre varerne ud til kunden; cirkulær økonomi kræver også en fast returbane.

Afsnit 8.3 Cirkulær økonomi og bæredygtig forretningsmodel
RSV

RSV (registreret socialøkonomisk virksomhed) er en frivillig registrering hos Erhvervsstyrelsen, som de fleste virksomhedsformer kan opnå, hvis de opfylder lovens fem kriterier. Registreringen giver ret til at bruge betegnelsen "registreret socialøkonomisk virksomhed": et beskyttet kvalitetsstempel, ikke en ny selskabsform.

Afsnit 9.1 Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

S

Scientific Management (taylorisme)

Scientific Management (taylorisme), efter Frederick Winslow Taylor (1856-1915): ledelse, der optimerer produktiviteten gennem standardiserede arbejdsprocesser, skematiske jobbeskrivelser og økonomiske incitamenter (akkordløn, altså løn pr. produceret styk). Menneskesynet: arbejderen er doven, men rationel og egennyttemaksimerende. Kan han se en gevinst, arbejder han hurtigere.

Afsnit 6.3 Ledelsesformer og lederstilarter
Segmentering

Segmentering er processen, hvor virksomheden opdeler det samlede marked i mindre, mere ensartede grupper af kunder (segmenter), så den kan målrette produkt, pris, kommunikation og distribution mere præcist (se afsnit 4.3 om marketing-mixet). Et segment er en delmængde af markedet, hvor kunderne ligner hinanden på ét eller flere afgørende punkter.

Afsnit 4.1 Kundesegmentering
Sikkerhedsmarginen

Sikkerhedsmarginen er afstanden mellem det faktiske (eller budgetterede) salg og break-even: så meget kan salget falde, før virksomheden går i underskud. Den kan opgøres i styk, i kroner eller i procent af omsætningen. Kageforretningen har en sikkerhedsmargin på 20.000 − 18.000 = 2.000 kager, det vil sige 2.000 × 15 = 30.000 kr. eller 30.000 ÷ 300.000 = 10 % af omsætningen. Falder salget mere end en tiendedel, giver butikken underskud. I procent er formlen altså (faktisk omsætning − break-even-omsætning) ÷ faktisk omsætning × 100.

Afsnit 5.3 Break-even-analyse
Situationsbestemt ledelse

Situationsbestemt ledelse: der findes ikke én ideel ledelsesstil. Den rette stil afhænger af medarbejderens modenhed i den konkrete opgave (kompetence og vilje). Lederen bevæger sig typisk gennem fire stile: instruerende (ny medarbejder uden rutine), coachende, støttende og uddelegerende (erfaren, motiveret medarbejder).

Afsnit 6.3 Ledelsesformer og lederstilarter
Skalering

Skalering er at øge omsætningen markant hurtigere, end omkostningerne vokser, så indtjeningen pr. enhed forbedres i takt med væksten. Vokser omkostningerne 1:1 med omsætningen, er der tale om almindelig vækst, ikke skalering.

Afsnit 7.4 Skalering og vækst
SMUK-modellen

SMUK-modellen vurderer segmenter på Størrelse (og vækst), Muligheder for bearbejdning, Udgifter ved bearbejdning og Konkurrencesituation, med det formål at vælge de segmenter, der er mest attraktive for virksomheden at satse på.

Afsnit 4.1 Kundesegmentering
Socialøkonomisk virksomhed

En socialøkonomisk virksomhed er en privat virksomhed, der driver erhverv med det formål, gennem selve sit virke, at fremme sociale og samfundsgavnlige formål. Overskuddet anvendes overvejende til det sociale formål eller geninvesteres i driften frem for at blive udloddet til ejerne.

Afsnit 9.1 Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?
Soliditetsgrad

Soliditetsgrad = egenkapital ÷ aktiver i alt × 100. Viser hvor stor en andel af virksomheden, der er finansieret af ejerne selv, og dermed hvor meget værdierne kan falde, før långivernes penge er i fare. Et mål for økonomisk robusthed.

Afsnit 5.6 Regnskabsanalyse og nøgletal
STEEPLE-analysen

STEEPLE-analysen kortlægger de eksterne, samfundsmæssige forhold i virksomhedens omverden, som virksomheden ikke selv kontrollerer, men som den er nødt til at forholde sig til. Bogstaverne står for Social, Technological, Economic, Environmental, Political, Legal og Ethical. Modsat SWOT (se afsnit 2.4), der også ser på interne forhold, er STEEPLE udelukkende ekstern.

Afsnit 2.1 Makroøkonomiske rammevilkår (STEEPLE)
Strategisk gruppe

En strategisk gruppe er en gruppe virksomheder inden for samme branche, der tænker og handler på lignende måder og derfor konkurrerer direkte om de samme kunder, mens de konkurrerer langt mindre med virksomheder i branchens andre strategiske grupper.

Afsnit 3.2 Positionering og USP
Sunk costs

Sunk costs ("tabte omkostninger") er omkostninger, der allerede er afholdt og ikke kan ændres af nogen fremtidig beslutning. Netop derfor er de irrelevante for fremadrettede beslutninger: uanset hvad du vælger nu, er de penge brugt.

Afsnit 5.2 Omsætning og omkostninger
SWOT-analysen

SWOT-analysen samler virksomhedens situation i fire felter: Strengths (styrker) og Weaknesses (svagheder), som er interne forhold, samt Opportunities (muligheder) og Threats (trusler), som er eksterne forhold. SWOT er en opsamlingsmodel: den skaber ikke ny viden, men strukturerer konklusionerne fra andre analyser (STEEPLE, Five Forces, regnskabstal) i ét overskueligt skema.

Afsnit 2.4 SWOT-analyse

T

Transaktionsomkostninger

Transaktionsomkostninger er de omkostninger, der er forbundet med selve det at gennemføre en handel på et marked, ud over selve prisen på varen eller ydelsen. De omfatter typisk søgeomkostninger (at finde den rette handelspartner), forhandlingsomkostninger (at aftale pris og kontrakt) og kontrolomkostninger (at overvåge, at aftalen bliver overholdt).

Afsnit 1.1 Hvad er en virksomhed?

U

USP

USP (Unique Selling Proposition, på dansk oftest gengivet som Unique Selling Point) er den konkrete fordel, der i kundernes opfattelse adskiller virksomheden fra konkurrenterne. Begrebet stammer fra reklamemanden Rosser Reeves (1961). Et godt USP differentierer, lover kunden et udbytte, er svært at kopiere, og opleves af kunderne som afgørende for valget. ESP (Emotional Selling Proposition eller Point) er, når brandingstrategien i stedet bygger på følelsesmæssige forhold, målgruppen opfatter positivt, formidlet gennem billeder, tekst, lyd og farver.

Afsnit 4.4 Branding og brandværdi

V

Virksomhed

En virksomhed er en økonomisk enhed, der kombinerer produktionsfaktorer (arbejdskraft, kapital og naturressourcer) for at fremstille varer eller tjenesteydelser med henblik på afsætning på et marked.

Afsnit 1.1 Hvad er en virksomhed?
Virksomhedsmål

Et virksomhedsmål er en konkret, ønsket tilstand eller præstation, som virksomheden arbejder planmæssigt hen imod inden for en bestemt tidshorisont. Mål kan være finansielle (fx en bestemt omsætning eller et bestemt overskud) eller ikke-finansielle (fx kundetilfredshed eller CO₂-reduktion).

Afsnit 1.2 Virksomhedsmål
Værdiinnovation

Værdiinnovation er samtidig at øge kundeværdien og sænke omkostningerne ved at fjerne eller reducere de parametre, kunderne ikke værdsætter, og skabe eller forstærke de parametre, kunderne vil betale for.

Afsnit 3.3 Blue Ocean-strategi

Å

Årsrapporten

Årsrapporten er et selskabs lovpligtige, årlige redegørelse for sin økonomiske stilling og udvikling. Den indeholder både finansielle informationer (tallene) og strategiske informationer (teksten og konteksten). Formålet er at give et retvisende billede af virksomheden, altså tal og tekst, der ikke pynter: gælden må ikke gemmes af vejen i en note, og overskuddet må ikke pustes op. Og billedet males ikke kun til ejerne. Årsregnskabsloven regner udtrykkeligt også kreditorer (banken og leverandørerne), medarbejdere, kunder, alliancepartnere og lokalsamfundet som regnskabsbrugere.

Afsnit 5.1 Årsrapporten